World Expert: Greenland Oil Drilling Will Forever Be Too Expensive - click here

Politikens heksejagt på den grønlandske mand:

Debat oprettet og videreført af Troels Schmidt på den tidligere journalisten.dk.
Flere debatindlæg er desværre udeladt her,
da jeg muligvis ikke har copyright på disse:

Emne: Pædofili og kultursammenstød i Grønland

Oprettet 25. Juni 12:00  2006

Skrevet af: Troels Schmidt.  

Pædofili og kultursammenstød i Grønland 

- her følger Schmidts kommentar til dagbladet Politikens serie om Grønland:

Først vil jeg søge at tage den dansk-somaliske psykiater Fatuma Alis spørgsmål om kultursammenstød mere alvorligt end det blev i Politiken. Her er mit bud:

Pædofili og kultursammenstød

af Troels Schmidt, kulturaktivist og forfatter

Således skrev Politiken i sit første indlæg d. 18. juni: 2006

I Grønland er én pr. 629 indbyggere blevet sigtet for seksuelt misbrug. I Danmark er det tilsvarende tal én for hver 23.348. Artiklen har ikke noget entydigt svar på hvorfor, og dette findes næppe heller. Måske ligger årsagerne hertil ikke udelukkende i de gængse forklaringer om socialt armod og misbrug, men er mere dybtliggende og kan tillige ses i forholdet mellem grønlandsk og dansk kultursammenstød.

I Søndags Politiken d. 25. juni berører den dansk-somaliske psykiater Fatuma Ali denne mulighed. Her forsøger jeg at tage staffeten op:

En illustration fra et videnskabeligt antropologisk værk har måske en nøgle til forståelsen af den store forskel på de danske og grønlanske tal. Klik på følgende link for at se illustrationen:

http://www.just-well.dk/groenlan.htm

Mor & barn i leg og kærlighed skildret i ovenstående grønlandske tegning af Paul-Emile Victor og i børnekælevisen nedenfor vil nemt kunne opfattes af mange i Danmark som en ulovlig incestlignende handling. Skildringerne findes i et antropologisk værk over grønlandsk kultur: La Civilisation du Phoque. Legendes, rites et croyances des Eskimo d´Ammasalik. Editions Raymond Chabaud, Bayonne, af Paul-Emile Victor og Joölle Robert-Lamblin. Værket blev anmeldt i tidsskriftet Forskning i Grønland / tusaat 4 / 94 af den danske videnskabelige boganmelder, Hans Chr. Gulløv, mag.scient. i etnografi, seniorforsker ved Dansk Polarcenter med arbejdssted ved Nationalmuseets etnografiske samling. Han skriver om den grønlandske hverdag, som bl.a. ovenstående tegning repræsenterer:

"Jeg læste bogen som en beretning om Paul-Emile Victors Ammassalik og fandt deri, at troen på nuet var stærkere og et bærende element i overlevelsen. I nuet var der plads til livsglæde, kærlighed og omsorg for næste generation, som det udtrykkes i en af bogens børnekæleviser illustreret af Victor (s. 194 og s. 199):

Du er som en gammel træskål,

Som en simpel træskål,

En træskål som man slikker,

En træskål som man spiser af. 

Illustrationen viser noget om hvor forskellig grønlandsk kultur er fra det danske, idet en gammel traditionel handling som ovenstående beskrevet i digt og tegning er uacceptabel set med danske incestbehandlerøjne.

Uanset om denne kultur stadig er udbredt eller ej i Grønland mener jeg, at man med stor sikkerhed kan sige, at denne repræsenterer en mere afslappet holdning til seksualitet i Grønland end i Danmark. Bl.a. derfor kan man med rimelighed stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det danske behandlersystem måske ser mere misbrug end egentlig er tilfældet. Bidrager det nedarvede danske behandlersystem til at udbrede et problem i højere grad end til at løse et ”seksuel misbrugs” problem i Grønland? Er der måske tillige tale om et kultursammenstød med hensyn til de aktuelle pædofilisager, hvor der i Grønland er så mange flere sigtelser for ”seksuel misbrug” end i Danmark. Denne vinkel på problemstillingen er også værd at overveje. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oprettet 22. September 14:04 

Skrevet af:

Troels Schmidt 

OK at køre medie-hetz på angivelige kriminelle?

Kære ..., du skriver implicit at det er OK at køre medie-hetz på angivelige kriminelle før de evt. dømmes ved en domstol – nedenfor vil jeg forklare dig hvor grueligt galt det står til med dine skriverier: 

Helt alvorligt, hvis du som skrevet, virkelig mener at jeg skal lade ”være med at kritisere Politikens ”nøgteren og præcise skildring af de faktiske forhold på Grønland.”, så har du jo placeret dig selv blandt dem som synes det er helt fint at omtale ikke-dømte som allerede de facto dømte - hermed placerer du dig sammen med dem som synes det er OK at køre medie-hetz på mennesker som kun angiveligt har begået en forbrydelse.

For sådan omtaler Politiken de sigtede mænd i Nuuk, den ene har nu begået selvmord. Ingen af dem har været dømt ved en domstol. På lignende vis har ”den levende avis” desværre ukritisk, ensidigt, overfladisk og sensationelt skrevet stort set hele serien – jeg vil ikke trætte læserne ved atter at ridse kritikpunkterne op her, da jeg allerede har skrevet herom ovenfor. Men omtalte serie er så uvederhæftig at den dårligt kan kaldes journalistik. Måske kan man sige at tilhængerne heraf er medlem af en særlig infam ”klub”, som du nu desværre er blevet selvindskrevet medlem af – tillykke med den store dag! Jeg håber alligevel at du snart kommer på bedre tanker.

Troels Schmidt,

forfatter og kulturaktivist

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oprettet 09. September 09:56

Skrevet af:

Troels Schmidt 

Kultursammenstød eller manglende civilisation i Grønland?

Jeg kan se at også du ønsker respekt for det enkelte individs rettigheder og særligt børns ret til ikke at blive udnyttet. Herudover glæder det mig at vi begge anerkender at der vitterlig er en konflikt i Grønland imellem en grønlandsk skik og en dansk bekæmpelse af denne inklusiv den seksualitet som denne skik måtte repræsentere. Jeg mener at der er tale om kultursammenstød, hvorimod du mener det handler om grønlændernes manglende civilisation. Din argumentationsform går en hel del ud på at afvise andre kultureres diverse skikke som du ikke bryder dig om. Her sætter du endda spørgsmålstegn ved grønlandsk civilisation, hvor du implicit anklager grønlænderne for ikke at være "civiliserede". Men det kunne være interessant at vide om du er i stand til at nævne positive træk ved andre kulturer end din egen? Eller er din holdning blot i overensstemmelse med en "rigtig" kolonimagthaveres ditto"?

I første debatindlæg ovenfor skrev jeg om en illustration fra det store franske videnskabelige værk om netop grønlandsk kultur, som måske indeholder en nøgle til forståelsen af den store forskel på de danske og grønlanske sexmisbrugs tal. For nemhedens skyld får du atter linken til illustrationen her:

http://www.just-well.dk/groenlan.htm

Som jeg skrev ovenfor blev værket anmeldt i tidsskriftet Forskning i Grønland / tusaat 4 / 94 af den danske videnskabelige boganmelder, Hans Chr. Gulløv, mag.scient. i etnografi, seniorforsker ved Dansk Polarcenter med arbejdssted ved Nationalmuseets etnografiske samling. Hans Chr. Gulløv skrev:

"Jeg læste bogen som en beretning om Paul-Emile Victors Ammassalik og fandt deri, at troen på nuet var stærkere og et bærende element i overlevelsen. I nuet var der plads til livsglæde, kærlighed og omsorg for næste generation, som det udtrykkes i en af bogens børnekæleviser illustreret af Victor (s. 194 og s. 199):

Du er som en gammel træskål,

Som en simpel træskål,

En træskål som man slikker,

En træskål som man spiser af.

-------------------------------------------------------------------

Oprettet 24. August 22:02   Svar på indlæg

Skrevet af:

Troels Schmidt: 
En patroniserende holdning til Danmarks tidligere kolonifolk

Kære ....

Angående mit debatindlæg om kultursammenstød i Grønland skrev du:

”Vi kan diskutere årsagerne, ja, men lad være med at kritisere Politikens nøgteren og præcise skildring af de faktiske forhold på Grønland.”

Jeg vil hermed tage dig på ordet og gerne diskutere en af årsagerne, for jeg ved godt det kan være svært for os danskere at indrømme at vi har udøvet kultur imperialisme og stadig gør det i Grønland. Men forholdene bliver ikke bedre før vi reflekterer over vores manglende evne til at vise grønlænderne større respekt for deres gamle kultur og den kulturarv som stadig sidder i bevidstheden hos de fleste inuitter. Bare den måde hvorpå vi skriver og taler om grønlænderne på afslører ofte en formynderisk og patroniserende holdning til et af Danmarks tidligere kolonifolk. Vi vil åbenbart ikke anerkende værdierne i den gamle og friere kønsmoral der viser omsorg og kærlighed for næste generation og som demonstreres tydeligt i tegning og digt ved at klikke på denne link:

http://www.just-well.dk/groenlan.htm

-------------------------------------------------------------------------------- 

Oprettet 11. August 23:04   Svar på indlæg

Skrevet af:

Troels Schmidt 

En australsk version af Politikens heksejagt

I DR Agendas radio program ”Australiens urfolk - fra bush til galleri”, fra Agenda d. 22. juli 2006 kan vi alle over Internettet bl.a. høre at også de australske aboriginals bliver heksejagtet for sex misbrug.

De hvide australske medier slår sexmisbrug blandt aboriginerne stort op samtidig med at stort set alle andre vigtige forhold for urbefolkningen bliver tiet ihjel.

Det ligner kultursammenstød og det lugter af en australsk version af dagbladet Politikens usmagelig heksejagt på den grønlandske mand. Hvad mener du? Men lyt først til Agenda:

Klik på følgende link og lyt til ”Australiens urfolk - fra bush til galleri”

http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2006/071813... 

------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Oprettet 02. August 11:23   Svar på indlæg

Skrevet af:

Hans Christian Meklenborg 

Skudt over målet?

Har du ikke skudt over målet ved at anklage Politiken for heksejagt på den grønlandske mand, når du kun har, vist nok, 3 eksempler fra Politikens serie om Grønland?

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oprettet 17. Juli 23:09   Svar på indlæg

Skrevet af:

Troels Schmidt 

Politikens navlepilleri

Hans Christian,

Måske er vi begge lige overbevist om, at journalist Stephanie Surugue, Politikens redaktion og for den sags skyld fotografen Joachim Adrian, alle tre burde overveje nærværende kritik her på disse sider. Politikens serie om pædofili og Grønland burde aldrig have været skrevet og slet ikke trykt i en seriøs avis. Måske vi burde henvende os direkte til de tre? Lige nu ser det ud som om alle tre er låst inde fra omverden med hvert sit navlepilleri eller er det bare strudsen i sandet?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oprettet 07. Juli 15:58   Svar på indlæg

Skrevet af:

Troels Schmidt 

Politikens heksejagt på grønlandske mænd

Lidt kritik af fraværet af en anstændig journalistik i seriein om pædofili og Grønland i ugen fra d. 18. juni til og med d. 25. juni 2006 i dagbladet Politiken:

Min tese:

Politikens heksejagt på især grønlandske mænd er kulturimperialisme.

I Politikens serie kan man ikke undgå at få det indtryk at krænkelser udelukkende er noget mænd kan finde på. Og i seriens sidste indslag, søndag den 25. juni, træder kampen imod grønlandske mænd tydeligt frem når f.eks. pensioneret overlæge i psykiatri Inge Lynge fortæller: ”I det gamle fangersamfund ejede manden seksualiteten. Når han ender i en situation af afmagt, kan hans følelse af retten til at eje seksualiteten måske være kammet over.” (Hankønnet slås fast, Schmidt.) Hertil har Nadja Lyberth allerede i en af seriens første artikler fremført:

”Mine børn skal fortælle mig, hvis en mand gør dem noget. For så skal jeg fandeme nok komme efter ham.” (Hankønnet slås atter fast, Schmidt.) Det er min opfattelse, at denne fokusering på hankønnet kan spores tilbage til danske universitetslektorer af den såkaldte klassisk feministiske skole, hvis indflydelse har gjort sig gældende i det nedarvede danske behandlersystem - og bredt sig herfra til Grønland. Ifølge sociologiprofessor Henning Bech er denne skole uden et videnskabeligt fundament. Efter læsning af Bechs bog, ”Kvinder og mænd”, er det klart for mig at behandlersystemets jagt på grønlandske mænd skal stoppes. Kønsforholdene udgør ikke universelle kønsværdier som automatisk skal overføres fra Danmark til Grønland. De klassiske danske feministiske fortællinger er patriarkatteorier, men det grønlandske samfund er ikke kun patriarkalsk. Derfor tager de klassiske feminister fejl i deres automatreaktioner. De opfatter kønsforhold som hierarkisk, dikotomisk, strukturelt og universelt, hvorfor de per definition er separatistiske og indbygget mandefjendske. Men hvad godt kan der komme ud af sådan et udgangspunkt, som dagbladet Politiken bærer ved til bålet?

Professor Bech mener ikke, at forholdet mellem kvinder og mænd lader sig beskrive adækvat og frugtbart i termer af hierarki og modsætningspar. Ikke desto mindre er det de klassiske feminister der tilsyneladende er dominerende indenfor det danske behandlersystem. Og Politikens mange interviewpersoner bærer dette ufrugtbare og destruktive syn videre til fordel for en forældet dansk kulturimperialisme i Grønland.

Nedenfor beviser jeg hvorfor Politikens heksejagt på grønlandske mænd intet har at gøre med noget som helst der bare ligner dokumentarisk journalistik:

I artiklen d. 25. juni
”Spørgsmål der gør ondt”:

Conni Gregersen seniorpsykolog i Familiedirektoratet i Nuuk, mener ikke, at der ligger årsagsforklaringer i inuit-kulturen: ”Min hypotese er, at det er noget, der er sket i nyere tid. Tidligere boede de så tæt og kunne beskytte hinanden. Og de små samfund ville ikke have overlevet med pædofili. For eksempel mister børn, der bliver misbrugt seksuelt, deres nysgerrighed. Det ødelægger deres psyke. Så en lille pige, der var blevet misbrugt seksuelt, ville aldrig kunne blive en god fangerkone. Derfor er det meget svært at forestille sig, at den slags skulle være gået i det gamle samfund”.

Men illustrationen og digtet fra det franske antropologiske værk nævnt i nærværende første debatindlæg er et faktum der dokumenterer, at seniorpsykolog i Familiedirektoratet i Nuuk Conni Gregersen, enten lyver eller så aner hun ikke hvad hun taler om. Conni Gregersen er højt oppe i hierarkiet i behandlersystemet i Grønland, hvis invasion i Inuit-samfundet gør hvad det kan for at udslette minderne om det gamle inuit-kulturs frie seksualmoral. Den gamle grønlandske skik har ikke noget med ”seksuel misbrug” at gøre, men vil alligevel af det danske behandlersystem blive betragtet som ”seksuelt misbrug” i det sekund nogen i dag forsøger at praktisere den gamle skik. Hele behandlersystemets manipulerende sprogmisbrug med udtryk som ”seksuelt misbrug” demonstrerer blot systemets inkompetence og afstumpethed. Der ligger nemlig ingen videnskabelighed bag dette systems vilkårlig magtudøvelse og derfor svarer behandlersystemet mere til kulturimperialisme i Grønland end til reelle forsøg på at gøre mennesker raske eller reelt at søge at løse sociale problemer i den virkelige verden. Politikens ukritiske serie bærer dermed et stort ansvar for heksejagten på de grønlandske mænd.

Politikens layout er følelsesporno

Layoutet er insinuerende - på hvert eneste indslag ugen igennem – lod Politiken 5 forskellige nærbilleder af interviewpersoners surrealistiske øjne, skåret ud fra resten af hovedet, skabe en makaber stemning.

I artiklen mandag den 19. juni skildres årsagen til grønlændernes aktuelle problemer som social elendighed og pædofili. Journalisten roder begge dele sammen. Det gør seriøse sexologer som overlæge og professor Preben Hertoft til gengæld ikke. For at sætte avisens serie i relief kan vi f.eks. lytte til Hertoft tale om pædofil ved at klikke på dette link:

http://www.just-well.dk/forside.htm#Lyt

Artiklen tirsdag den 20. juni:

Billedet af moren og pædagogen Nadja Lyberth med sin kasket, hvorpå der står ”Exit” skal vel minde os om behovet for at flygte fra ”rædslerne” i bygden? Er dette tilfældigt eller iscenesat af journalisten, fotografen eller Nadja?

Efter min mening truer Politikens serie mindet om den ægte, gamle grønlandsk kultur med udslettelse fra vores historiske bevidsthed ved at ignorere tilsendte illustration og digt fra den nævnte franske antropologiske forskning – tegningen ses også her ved at klikke på følgende link:

http://www.just-well.dk/groenlan.htm

I gamle dage var det præsterne, i dag er det tilsyneladende hele det danske institutionelle behandlersystem, som står bag. Og bag dette de klassiske feminister på universiteterne, hvis uvidenskabelige og forældede teorier føres ud i livet på Grønland af tilsyneladende meget nidkære, emsige og ambitiøse institutionspersonaler – det er der noget der tyder på.

I artiklen tirsdag den 20. juni får vi også at vide at børnehjemmets personale anmelder alle og enhver på enhver mistanke – noget tyder på at de massive politianmeldelser er forårsaget af selve systemet som stiller sig op i et modsætningsforhold til det oprindelige folks temperament, hukommelse og ånd. Flere autoriteter i serien beklager det indtil nu træge grønlandske folks manglende lyst til at fløjte som behandlersystemet ønsker. Men håber at næste generation vil opføre sig helt anderledes.

Næste generation

Nadja Lyberth: ”Noget kan blive helt afgørende fra næste generation i Grønland", håber N. L.:

”Vi er begyndt at tale højt om pædofili.”

Men jeg mener at det er katastrofalt at denne ”Vi taler” ikke er videnskabeligt funderet, men bærer præg af ensidige og historisk set ugrønlandske holdninger til langt ud i fingerspidserne, uden jordforbindelse og kulturel situationsfornemmelse.

Et sted i artiklen citerer Nadja Lyberth en børnelokker fra sin egen barndom som, efter at hun har hjulpet denne mand med at bære nogle varer ind i huset, at have sagt: ”Nu må du ikke græde.” Men dette fremstår som ren insinuering når ingen læser aner hvad der er forgået, hvis overhovedet noget.

Politikens uværdige medieheksedomstol:

”Op til 30 af byens børn er blevet misbrugt.”, men der er kun rejst sigtelser!

Ingen er dømt af en juridisk domstol! Politikens medie heksejagt har dømt uden rettergang! Journalistisk skulle der naturligvis have stået ”angiveligt” i stedet for ”børn er blevet misbrugt.” Journalist Stephanie Surugue og Politikens redaktion - tag jer sammen! Dette er for Politiken en hel uværdig ”journalistik”.

Begrebet ”seksuelt misbrug”:

I artiklen d. 20. juni. Nadja Lyberth: ”Mine børn har venner der er blevet udsat for ”seksuelt misbrug”. Men begrebet ”seksuelt misbrug” er kasseret som anvendeligt i pædofilisager. Jævnfør

"Sex misbrug terminologi afvist som videnskab". Klik på:

http://www.just-well.dk/skrasikr.htm

Se også
"Videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse forskning"
ved at klikke på:

http://www.just-well.dk/sexabuse.htm  

I artiklen d. 20. juni:

Nadja Lyberth knytter sine næver og siger:

”Børn er børn. Og det skal de have lov at være.” Men hvem henvender N. L. sig til med dette udsagn da ingen overhovedet vil være uenig med hende i det?

Herudover, siger videnskaben om voksnes og børns seksuelle interesse for hinanden: Læs og lyt til

cand.psych. Jette Bach ved at klikke på:

http://www.just-well.dk/page6.htm

Nadja Lyberth fortsætter:

”… kollegaer må ud i Nuuk og lede efter et barn, der er stukket af. Og nogle gange fører eftersøgningen pædagogerne hjem til voksne mænd, der har lokket børnene på besøg med cigaretter eller slik.”

Hvis man virkelig var interesseret i børnenes ve og vel ville man ikke udelukkende interesse sig for hvor og hvorfor børnene går hen til nogle mænd. Man ville selvfølgelig også i lige så høj grad interesse sig for hvorfor disse børn stikker af fra selve børnehjemmet uden at fortælle hvor de går hen. Det er helt åbenbart at børnene ikke har tillid til børnehjemmets personale. Hvorfor taler N. L. ikke om det?

I stedet for at personalet stiller sig selv nogle tiltrængte kritiske spørgsmål retter de tilsyneladende al skyts imod ”at melde mændene (hankønnet slås atter fast, Schmidt.) til politiet ved den mindste mistanke om seksuelle overgreb.” Dette er et personale der kun kan se noget af problemet og slet ikke helheden.

Nadja Lyberth går videre:

”Børnene vil ikke tale om ”seksuelle overgreb”. Men hvorfor er Nadja Lyberth og personalet ikke i stand til at vække børnenes tillid? Personalet vil kun vurdere fra gang til gang om ”vores børn” er klar til at tale med en psykolog, som i øvrigt er hentet fra København. Men hvorfor vil personalet ikke indgå i ligeværdige dialoger børn voksne imellem? Bliver den manglende tillid til dansk formynderi forstærket når der direkte importeres psykologer med ind i den danske kulturinvasion i Grønland? Det er der også noget der tyder på. 

Nadja Lyberths kulturapokalyptiske håb:

Er det egentlig N. L. s håb at bidrage til at fjerne mindelserne om den gamle grønlandske skik ved at støtte en massiv dansk invasion i Grønland indledt af det danske behandlersystem? Jævnfør: N. L.: ”Grønland mangler socialarbejdere, rådgivere, psykologer, socialpædagoger, alle fagfolk … her i Grønland er vi ikke nok uddannet arbejdskraft. Og her mangler anbringelsespladser til børn, som ikke burde bo hjemme.” Der peges på rene danske løsninger på et unikt grønlandsk problemkompleks!

Uværdig artikel i Politiken

Artiklen er uværdig til at blive trykt i en avis som Politiken. Jeg beklager at skulle sige det så skarpt, men nødvendigheden og alvoren i dette tvinger mig til det. Artiklerne mangler facts, konkret indhold og baggrundsviden som kan forklare fænomenerne. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oprettet 30. Juni 16:26 2006:

Skrevet af: Hans Christian Meklenborg

En vinkel Politiken burde overveje

Denne vinkel på problemstillingen er også værd at overveje. En vinkel Politiken burde overveje.

Hjem