Politiken d. 8. juni 2001
Mona og minoriteterne
(Politikens overskrift lød på: Minoritet er minoritet værst)

Af Peter Tudvad, 
næstformand i VISION

Som det vil være enhver bekendt, blev Mona Sheikh onsdag aften vraget som folketingskandidat for Det Radikale Venstre. Argumenterne mod hendes opstilling har været mangfoldige, af og til spøjse, oftest stærkt tendentiøse. Hun havde ikke været medlem af partiet længe nok – selvom den radikale kirkeminister i sin tid præsterede en endnu hurtigere opstilling. Hun sagde ikke klart nok fra over for fundamentalistisk kønsdiskrimination – selvom hun i utilsløret kvindelighed og som ukuelig debattør inkarnerede det stik modsatte princip. Hun var ikke gammel nok – selvom hun med sine 22 år ikke var langt fra de 25, der allerede ved den første grundlovsgivning i 1849 var tilstrækkeligt for rigsdagskandidaterne.

  Mere beskæmmende var det imidlertid at høre en efterhånden veletableret minoritet med hellig forargelse og mageløs selvretfærdighed bekæmpe den dansk-pakistanske muslims opstilling. »Hvis bare hun havde sagt, at hun ville kæmpe for homoseksuelles rettigheder«, lød det undskyldende fra den radikale bøsse Klaus Bondam, der havde stemt mod Mona Sheikhs opstilling. »Hun koncentrerer sig for meget om de etniske minoriteter, når hun taler om at beskytte folks rettigheder. I spørgsmålet omkring bøsser og lesbiskes ret til registreret partnerskab klarede hun sig usædvanligt dårligt.«

   Sé, engang kæmpede bøsserne en ædel kamp for deres rettigheder, og efterhånden har de opnået en del af disse og fået dem skrevet på paragraffer. Ganske vist mangler der fortsat en del i, at bøsser – og ikke mindst lesbiske – i enhver henseende vil kunne regne sig som politisk og juridisk ligestillet med den øvrige befolkning. Men succesen har åbenbart været stor nok til, at mange bøsser nu har fundet tiden moden til at konservere deres rettigheder i kamp mod enhver anfægtelse – af deres minoritetsrettigheder. Hvis Mona Sheikh ikke vil underskrive en håndfæstning, der forpligter hende til at kende det registrerede partnerskab helligt og ukrænkeligt, så skal hun ikke regne med, at Bondam vil støtte hendes kandidatur! Hvor mange muslimer mon der så bliver plads til på den radikale kandidatliste?

   Bondam må ikke misforstå mig: Jeg mener ikke, at det er hip som hap, om en kandidat er pro eller kontra, men den rigide – og mere danske end egentlig tolerante – profil, som de radikale inkvisitorer har gjort til probierstein for Sheikhs kandidatur, passer ganske enkelt ikke på nydanskere. Hvis de etablerede partier ikke som udgangspunkt vil stille sig tilfreds med, at kandidaten er enig i otte ud af ti hovedprincipper, kan de trygt regne med, at muslimer resignerer og i stedet for med vold og magt at lade sig assimilere finder andre fora for deres politiske engagement – i bedste fald i Minoritetspartiet, i værste fald i Befrielsespartiet (Denne hjemmeside er blevet lukket af udbyderen).

   Hvis Bondam ikke kender Befrielsespartiet, kan jeg henvise ham til netadressen www.khilafah.dk, hvor han kan se, hvad virkelig fundamentalisme er – hvilket i øvrigt kan anbefales enhver, der har fundet det betimeligt at gøre Mona Sheikh ansvarlig for samtlige Minhaj ul-Qurans hjemmesider i den ganske verden. Befrielsespartiet sender gerne en håndfuld brødre til VISION's debataftner, hvor de gør sig store anstrængelser for at trække unge muslimer ud af et demokratisk engagement og ind i en fundamental tryghed – og de vil utvivlsomt gerne tage imod enhver, som de radikale bøsser ikke finder plads til på deres støttelister.

OBS! Interesserede henvises til 
Klaus Bondams svar til Peter Tudvad i Politiken d. 13. juni 2001. Her et uddrag:

Verden anno 2001

Af Klaus Bondam
Teaterchef og skuespiller,
Grønnegårds Teatret,
BR-Kandidat, Det Radicale Venstre

"Loven om registreret partnerskab er om noget et meget fint symbol på et helt specielt og unikt dansk frisind og tolerance, og Mona Sheik må som som værende opvokset i Danmark forudsættes at kende til "emnet" - enten gennem undervisning i skolen eller gennem samværet med andre danske (nye som gamle) unge. 

  I Det Radicale Venstres principprogram står der sort på hvidt: "Vi vil hævde frisindet og modarbejde intolerancen. Mindretalsrettigheder skal beskyttes mod flertalsvælde".

  Dette udelukker på ingen måde musliomer fra Det Radicale Venstre - snarere tværtimod, hvad virkeligheden jo også med al ønskelighed tydelighed viser.

  Men det må være et naturligt krav til et medlem af Det Radicale Venstre - ja, vel sagtens til enhver borger i det moderne danske demokrati - at man vil medvirke til at hævde frisindet og modarbejde intolerancen.

  Så det er faktisk ikke kun Mona Sheik, der ikke skal regne med min støtte til sit kandidatur, sålænge hun ikke aktivt signalerer en forståelse for homoseksuelles fundamentale rettigheder.

  Den samme modstand kan den gammel-danske radikale kredsformand  for Det Radicale Venstre I Ringkøbinh regne med fra min side. Alt andet ville i mine øjne være forkert her i 2001!"

Webredaktørens kommentar til både Peter Tudvad og Klaus Bondam: 
Troels Peter Schmidt: Holdninger der begrænser andre minoriteters rettigheder end sine egne er intolerante holdninger og dermed værdig til at enhver humanist bekæmper disse og andre intolerante holdninger. 
Troels Peter Schmidt, medlem af Minoritetspartiet, hvis hovedmotto er frihed til forskellighed.

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: