Stefan, 10 år:
»Christian lærte jeg at kende gennem Torben, som er min mors kæreste. Han kom til min fødselsdag.«
- Hvad skete der ved din fødselsdag?
»Jeg bagte kagemænd og fik gaver. Bl.a. en gammel båndoptager. Men båndet kørte ikke så godt. Christian ordnede det. «
- Blev I venner, fordi han ordnede din båndoptager?
»Ja, og fordi han er god til computerteknik. Jeg kom hjem til ham og så hans computer. Vi blev mere og mere venner, og han kom også her.«
- Hvad lavede I sammen?
»Vi tog på tur til København. Vi var i Tivoli. Vi vandt en masse ting på skydebanen. Han er enormt god til det der. Han vinder hele tiden. «
- Vidste du, at Christian var pædofil?
» Jeg anede ikke, hvad det var, men så begyndte Lasse at snakke om børnelokkere og sådan noget.«
- Hvem er Lasse?
»Det er en af Christians venner. Først tænkte jeg, at børnelokkere nok var nogen, der bandt små børn til pæle og dansede umba-umba-dans rundt om dem og spiste dem til aftensmad. Senere spurgte jeg Christian, om børnelokkere var sådan. Det var de ikke, sagde han. Så var jeg mere rolig. «
- Vidste du, Christian og Lasse var børnelokkere?
»Ja, det fik jeg at vide. Lasse fortalte også, at han lige havde været i fængsel.«
- Hvad tænkte du, da du fik at vide, Christian var børnelokker?
»Ikke noget specielt. Han var min ven. Jeg syntes, han var sød. «
- Kunne du mærke, han godt kunne lide dig?
»Ikke i begyndelsen. Det kom senere. Hver gang, der kom en flot dreng forbi, sagde han U-u-u og den slags. Jeg troede kun, det var sådan nogen på 12-13 år, han interesserede sig for. Så fortalte han mig om en anden dreng, han havde kendt. Og så skete det.«
- Hvad skete?
»Så begyndte vi på det storartede kongerige.«
- På hvad for noget?
»Det storartede kongerige. Vi begyndte ...«
- Var det ham, der begyndte?
»Ja. Og så hoppede jeg med på den. Men han begyndte ikke bare sådan vro-o-o-om. Det kom lidt mere hen-ad- vejen.«
- Hvordan?
»Det er svært at forklare.«
- Sagde han, du var dejlig?
»Nej.«
- Kyssede han dig?
»Nej.«
- Hvad gjorde han så?
»Jeg kan ikke rigtig huske det.«
- Hvad lavede I sammen?
»Alt muligt.«
- Hvad tænkte du bagefter?
»Ikke noget.«
- Er du genert over at fortælle om det?
»Næh.«
- Vil du godt fortælle noget om det?
»Om hvad?«
- Hvordan I startede på det?
»Det har jeg da fortalt om.«
- Ikke rigtigt.
»Jeg troede først, han var sådan en, der kiggede efter piger. En dag vi gik på vejen, sagde han: Den femte, vi kommer forbi, skal vi gå i seng med. Først kom der en dame. Han sagde Bvadr. Så kom der en gammel mand. Og han sagde Bvadr. Så kom der ikke flere. Han fortalte, at han ikke kunne lide piger, men kun kunne lide drenge. Han viste mig nogle billeder af en dreng, han havde kendt, og fortalte om ham. «
- Hvor tit er I sammen?
»Hver dag. Vi holder aldrig fri.«
- Hvor tit gør l det?
»Gør hvad?«
- Går i seng sammen.
»Det er forskelligt.«
- En gang om ugen?
»Nej. Måske en til to gange om dagen. Sjældent tre.«
- Er det dig, der vil så mange gange? Eller er det ham?
»Det er os begge to.«
- Sker det, at du ikke gider?
»Nogen gange vil jeg hellere lave noget andet. «
- Sker det at du vil, men Christian ikke gider?
» Ja, det skifter jo. «
- Hvad sker der så?
»Så gider vi ikke. Så dropper vi det og gør det senere. «
- Sover I sammen?
»Altid. Nej, tre nætter har vi ikke gjort det. «
- Hvad laver i ellers sammen?
»Vi tager ud og sejle. Somme tider tager vi ind til Odense og spiser. Måske tager vi til stranden og bader. Nogle gange er min lillebror med. Men det er ikke så sjovt, når han er med. «
- Hvorfor ikke?
»Han tror, han skal bestemme det hele. Han siger f.eks. 'Torben er min ven. Christian er din.'«
- Hvad siger din mor?
»Hun siger, 'Åh, I skændes altid om, hvem der er mest venner.' «
- Hvad synes din mor om Christian?
»Hun synes, han er sød.«
- Synes Torben også det?
»Torben synes, Christian er et geni. Han er god til computere og alt muligt. Han lavede vores radio i dag. Den brummede. Han sagde: 'Åh, det ordner jeg lige. Der skal bare lige to antenner på.'«
- Hvordan går en almindelig dag for dig?
» Jeg går i skole, og Christian tager på arbejde. «
- Hvad sker der, når du kommer hjem fra skole?
»Det er ikke altid, jeg kommer lige hjem. Måske tager jeg til håndbold - måske tager jeg på Fritteren. Somme tider
tager vi ind til byen. Somme tider tager vi ud til Lasse. «
- Leger du aldrig med dine kammerater?
»I skolen. Ikke hjemme.«
- Har du aldrig gjort det?
»Næh. Jo, måske i første klasse. Det var, før jeg kendte Christian. «
- Hvor længe tror du, du vil blive ved med at komme sammen med Christian?
»Det er et svært spørgsmål. Man skal næsten være professor for at kunne svare på det.«
- I mange år?
» Jeg har en mistanke om, at han kommer til min lillebror bagefter. «
- Tror du så ikke, han gider komme sammen med dig mere?
»Nej.«
- Vil du så finde dig en anden ven?
»Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke tage stilling til nu. «
- Eller en dame måske?
»Aldrig i livet. «
- Er damer dumme?
»Ja.«
- Også din mor?
»Det er noget andet. Hun er sød nok. Det har jeg altid syntes. «
- Kan du også godt lide Torben?
»Ja. Men altså ikke på den måde.«
- Leger han somme tider med dig?
»Ikke nu, men før jeg kendte Christian ...«
- Hvis du oplever noget rigtig sjovt sammen med Christian, har du så ikke lyst til at fortælle det til dine kammerater?
»Nej. For så sker der bare noget med Christian ... Det ryger til politiet ...«
- Er du bange for politiet?
»Ja. Lidt.«
- Hvad tror du, politiet vil gøre?
»De siger sikkert: 'Stefan, fortæl os nu, hvad I laver sammen. Du skal nok få en ristet pølse bagefter.' De siger sikkert også, at Christian ødelægger små børn. «
- Hvad vil du sige til dem?
»At det ikke passer. «
- Tror du, politiet kommer?
»Det kan godt ske. På et tidspunkt. «
- Hvordan skulle politiet finde ud af det?
»Der bor nogle hekse her i området. Hvis de får det at. vide, så ringer de til politiet. Så har vi aftalt med min mor, at hun skal lade som om hun er Christians kæreste. «
- Men hun er jo Torbens kæreste.
»Hun kan godt have to kærester på en gang.«
- Hvor gammel synes du, man skal være, før man kan have sex?
»Nul år. «
»Kort tid efter at jeg havde lært Torben at kende, var vi inde på Kloster Moster
- et musiksted her i Svendborg. Vi traf en af Torbens gode venner, Christian. Vi inviterede ham hjem, og han besøgte os bl.a. til Stefans 10-års fødselsdag. Min familie var også med
- og en masse venner. Christian var meget inde på børneværelset den dag - sammen med Torben. Stefan havde bl.a. fået en båndoptager og skulle hjælpes i gang med det der. Han var i øvrigt meget, meget glad deri dag.
Christian kom også næste dag. Stefan var meget interesseret i den her fyr. Bl.a. fordi han spillede i et orkester. Et par dage efter tog de til København sammen, og Christian sov hos os næsten hver nat. Stefan var meget interesseret i ham, og de føjtede rundt i byen. Jeg holdt mig egentlig helt udenfor. «
- Havde du forudset alt det, der skete?
»Nej, det havde jeg ikke, selv om jeg godt vidste, Christian var meget glad for børn. Men jeg oplevede Stefan som værende meget glad i de dage. Lykkeligere end jeg havde oplevet ham i flere år. Og jeg vidste, det måtte være på grund af Christian - hvor skulle det ellers komme fra? For mig handlede det om, at Stefan var forelsket.«
- Var han det?
»Det lyste ud af ham. Han opførte sig som jeg gør, når jeg er forelsket. Jeg havde aldrig set ham så glad. Han sang hele tiden og snakkede selvfølgelig meget om Christian. Han kunne overhovedet ikke beskæftige sig med andet. De gik i bad hele tiden og snakkede og pjattede og låste sig inde. Jeg syntes, det var lækkert.
- Hvornår blev du klar over, de havde et seksuelt forhold?
»To-tre uger efter fødselsdagen. Jeg spurgte Christian lige ud - jeg ville vide besked. Han sagde: 'Ja-ja, der sker noget.'
Hvad der skete, vidste jeg ikke - jeg har en anelse om, hvordan man boller, når man er pædofil, men jeg har aldrig
spurgt dem. Stefan kom en dag og spurgte mig om, hvad han skulle gøre - han kunne ikke få orgasme. Jeg blev glad, fordi han kom til mig og spurgte. Det er den eneste gang, jeg har snakket med Stefan om det.
Han spiller op til Christian. Måske stikker han en grydeske frem mellem benene. Måske siger han, 'Skal du ind og have et sut?' Han kærtegner Christian helt åbenlyst. Det synes jeg også er lækkert.«
- Hvad tror du, han får ud af forholdet?
»Stefan har aldrig nogen sinde haft en tæt kontakt med en mand. Jeg har boet sammen med to mænd, som han ikke havde noget sammen med
- kun had og skæld-ud. Slet ingen kropskontakt. Disse behov får han dækket nu, og det er en meget vigtig ting. Synes jeg.
Stefan har altid været jaloux på sin lillebror, fordi han kommer hos sin far. Stefan har aldrig set
sin. Dette her er første gang Stefan har et forhold til en mand.«
- Kunne han ikke have sådan et forhold uden sex?
»Sagtens. Men han har lyst til, at der også er sex i forholdet. Det lyser ud af ham.«
- Han har sagt, han var bange for, Christian var mere interesseret i lillebroderen.
»Jeg tror ikke, det er rigtigt. Stefan er simpelthen jaloux. «
- Hvorfor er han det?
»Det ved jeg ikke, men han skal have lov til at leve denne forelskelse ud. Ingen må bremse den. I øvrigt har den også styrket vores forhold. Jeg må røre ved ham og kysse ham - det har jeg ikke måttet i flere år.«
- Hvor meget er de sammen?
»Hver dag. Det er blevet hverdag for os alle sammen, at vi er så mange mennesker, og jeg synes egentlig, det er rart. Jeg har stor tillid til Christian og er egentlig kun bekymret, når han er sammen med andre pædofile.«
- Hvad er du bange for?
»Jeg er bange for, at han skal lære flere at kende - at han skal glemme, at det her er en forelskelse. Det er ikke særlig almindeligt, at forældre synes,
det er i orden, at deres børn bliver forelskede i voksne mennesker. Derfor har jeg også enkelte gange følt mig udnyttet
- men det går over, når jeg ser, hvordan Stefan har det.
Der har været perioder, hvor jeg syntes forholdet var ved at tage overhånd
- at Stefan glemte at være sammen med sine jævnaldrende kammerater. Men nu er han nået dertil, at han
godt kan vælge at være sammen med, sine kammerater - frem for Christian. Det synes jeg også er fint.«
- Det er over en måned siden, jeg snakkede med Stefan. Der er sket noget i mellemtiden ...
»Ja. En lørdag morgen så jeg to pæne nydelige herrer komme spadserende. Jeg vidste med det samme, det var politiet. Jeg blev bange. Jeg rystede og fik det meget dårligt.
De kom ind og præsenterede sig. Jeg skulle fortælle, hvad jeg vidste om Christian. Det gjorde jeg
- og jeg fortalte også, at han var pædofil. Det ord kendte de ikke, men kunne i øvrigt ikke forstå, jeg ikke var bange for ham
- den slags mennesker forgriber sig jo på alle de børn, de kan komme i nærheden af.
Det var ikke en beskrivelse, jeg kunne acceptere. Jeg fortalte dem, at Christian kom meget i vort hjem, fordi jeg holdt meget af ham, og fordi han lavede nogle ting sammen med Torben. Og at Stefan og han selvfølgelig også havde været meget sammen, men at der ikke var nogen grund til at tro, der var noget seksuelt mellem dem.
De troede ikke på mig og ville gerne tale med Stefan. Det gav jeg dem lov til
- hvis det kunne blive på mine præmisser. Mine præmisser var, at jeg ville styre samtalen.
Stefan var meget interesseret i dem og spurgte, om han måtte se deres politiskilt og skyder. Det måtte han gerne. Han snakkede hele tiden. Jeg tænkte: 'Hold kæft, det her går galt!' Jeg fortalte Stefan, hvorfor de var kommet. Jeg sagde, at det var fordi Christian skulle have forgrebet sig på
ham. Jeg tror oven i købet jeg nævnte ordet »bolle« - at de skulle have bollet sammen, og det var jo ulovligt.
De spurgte ham, om Christian nogen sinde havde forsøgt at tage tøjet af ham. Han svarede, at det kunne han sgu godt selv finde ud af. Og de spurgte, om Christian nogen sinde havde bedt ham om at røre ved sin tissemand. Så sagde han bare: 'Aaaadr!'.
Så gik de igen og sagde, at de ikke ville gøre mere ved den sag. Det var der nu ingen af os, der troede på.
Christian kom samme aften. Jeg fortalte ham, hvad der var sket, og at det var gået godt. Jeg var frygtelig ked af det på hans vegne. Han bliver jagtet af politi og domstole hele sit liv
- bare fordi han er pædofil.
Stefan var lykkelig for at se ham igen. De kunne fan'me ikke ødelægge deres kærlighed.
Dét blev jeg utrolig glad for at se.
Et par uger efter stod politiet der igen. For at se nogle billeder, de mente, at Christian havde taget af Stefan. Jeg skrev under på, at de måtte gennemsøge hele huset, men de fandt selvfølgelig ingenting. Jeg havde fjernet alt, hvad der var.
Vi turde ikke lade Christian sove hos os mere. De truede med at fjerne børnene fra hjemmet. Det var en tom trussel. Men når de siger den slags ting til mig, gør de mig bare endnu stærkere.«
- Hvordan tager Stefan det?
»Jeg synes, det er frygtelig synd, han ikke kan få lov til at leve den forelskelse igennem uden indblanding andre steder fra. Men han tager det som en dreng i den alder tager den slags. Han synes, det er skægt at lege cowboys og indianere med politiet. Men jeg har givet ham noget af min angst, for jeg vil ikke have, de skal knække ham i et forhør. Jeg frygter, at de en dag vil hente ham på skolen og forhøre ham, uden at jeg er tilstede.
Torben og jeg har talt med en psykolog, vi kender. Han har også taget nogle samtaler med Stefan. Hvis social- og sundhedsforvaltningen griber ind, kan vi sige, at Stefan allerede nu går til psykolog
- så bliver de nødt til at bruge vores psykolog i en eventuel sag. «
- Hvad tror du nu, der sker?
»For vores vedkommende håber jeg, vi bliver bedre til at skjule forholdet - at det bliver hverdag for os at skjule det. Jeg er ked af det m.h.t. Stefan - at han skal skjule sin kærlighed. Men vi bliver nødt til det. Det positive er, at han ikke står alene. De fleste skal også skjule sådan noget for deres forældre.«
- Tror du, det kan fortsætte?
»Jeg håber, det kan fortsætte præcis så længe, Stefan har lyst til. Jeg håber, det bliver ham, der får lov til at stoppe det
- og ingen andre. Men han er også blevet paranoid og tør knap nok have noget seksuelt sammen med Christian
- han er bange for, der skal komme nogen. Tænk, hvis vi andre skulle ligge sådan ... Det var ikke sådan man ønskede sig sit barns første forelskelse skulle udfoldes.
Han siger, at når han bliver voksen, så skal han enten være pædofil eller bøsse. Det må han også selv om. Lad ham endelig prøve det hele. Men jeg vil ikke ønske for ham, han bliver pædofil
- i hvert fald. «
- Har du selv haft nogen seksuelle oplevelser som barn?
»Nej, det har jeg ikke. Jeg kommer fra et hjem, hvor jeg aldrig har set mine forældre nøgne. Jeg vidste ikke, de bollede. Jeg fik at vide, børn kom med storken.
I mange, mange år har jeg haft det dårligt seksuelt. Jeg tror, grunden var den, at jeg ingenting vidste. Første gang jeg skulle i seng med en dreng, var det hemmeligt, og jeg kunne ikke snakke med nogen om det. Jeg anede ikke, hvordan man gør: Alt det der har nok siddet i baghovedet på mig
- sådan skal mine børn fan'me ikke vokse op.«