Heksejagt:& heksejægere

Herudover se gerne Heksejagt. 
En fremragende ny samfundsteori 
udviklet af Agner Fog Ph.D.

- Som kan forklare heksejagt og moral panic samt Horror stories

Foredrag afholdt d. 25. nov. af videnskabsteoretikeren Agner Fog

Hér følger anmeldelse af Agner Fogs Cultural Selection

Forfatter Troels Peter Schmidt skriver:

Cultural Selection (Kulturel selektion), skrevet af Agner Fog, ph.d., der holder foredrag  i Human-Etologisk Forening, udgør intet mindre end en banebrydende tværfaglig teori om massemedier, økonomi, sociologi, antropologi og  sexualmoral - hvem og hvad der bestemmer denne - aktuelt, historisk, globalt.

Kulturel selektion præsenterer os for en tværfaglig teori til forklaring af kulturel forandring. I modsætning til traditionelle udviklingsteorier lægger denne nye model vægt på, at en kultur kan udvikle sig i forskellige retninger, afhængigt af sine livsbetingelser.

Skønt teorien kan finde anvendelse inden for mange forskellige grene af samfundsvidenskaben, er der ikke tale om nogen grand theory, der kan forklare alt, men om et supplement til andre teorier.

 Fænomener som religion, politik, ideologi og moral spiller en fundamental rolle i enhver kultur, og studiet af kulturel forandring er i høj grad et studiem af ændringer i disse livsanskuelser. Ifølge Fog kan en tro eller livsanskuelse ikke beskrives i sine egne termer uden at videnskabeligheden går tabt. Det er nødvendigt at finde en videnskabelig distance – en ekstern synsvinkel, for at kunne forstå, hvorfor et tros-system udvikler sig i en bestemt retning, og for at kunne sammenligne forskellige tros-systemer på lige vilkår.

Agner Fog plæderer for at videnskabsmanden må se sig selv som en ateistisk nihilist eller som en opdagelsesrejsende fra en fjern planet for at kunne bevare en tilstrækkelig grad af objektivitet overfor forskellige livsanskuelser. Man må være indstillet på at Fogs teori kombinerer teorier fra en lang række forskellige videnskabsgrene uden hensyn til de ideologiske konflikter der hersker mellem visse af disse og uden hensyn til hvilke teorier der for tiden er populære eller upopulære af ideologiske grunde.

 Her ønsker jeg at bibringe, med forfatterens egne ord, nogle ganske få af bogens utallige perler. Agner Fogs forklaringsmodel for kulturel forandring indeholder tre grundelementer som bestemmer samfundsudviklingen: innovation, reproduktion og selektion:  ”Inovation betegner enhver kulturel nyskabelse. Denne kan opstå på forskellige måder:  ved tilfældighed, fejl, leg, eksperimenteren, religiøs fortolkning af drømme, hallucinationer, varsler etc., eller ved intelligent problemløsning og rationel planlægning.

Reproduktion  eller transmission af et kulturelt fænomen kan ske ved efterligning, socialisering, eller undervisning. Tranmissionen sker ikke kun fra forældre til børn – modellen tillader et hvilket som helst menneske at reproducere et hvilket som helst andet menneskes adfærd og ideer.

Det tredje grundelement er selektion. Dette er også det mest interessante ud fra et teoretisk synspunkt, fordi det er selektionen, der bestemmer udviklingens retning. Der er mange forskellige selektionsmekanismer, som er virksomme i samfundet. Den mest direkte form for selektion er det enkelte menneskes bevidste eller ubevidste valg, hvilke af de kendte adfærdsmønstre det vil tilegne sig, og hvilke former det ikke ønsker at inkorporere i sit repertoire. Selektionen kan også ske på højere niveau, når et samfunds leder vælger på sine undersåtters vegne.”( s. 235): 12. DISKUSSION OG KONKLUSION”.

 Bogens teoretiske omdrejningspunkt er en historisk spiral-udvikling der ligger i forholdet mellem det ”frie individ” og det autoritære samfund – globalt  og i mikrosociologisk perspektiv.

Fogs teori beskæftiger sig også med yderst aktuelle socialpolitiske fænomener som afvigeren (Afvigelsessociologi, hedder et kapitel i Kulturel selektion), om den svage eller blot den udstødte person i vores samfund. Teorien  forklarer på en overbevisende måde, at frihed og respekt for det enkelte menneske er en evig tilbagevendende kraft, stærk nok til at give værdig modstand til dens modsætning – det centralistiske og autoritære samfund. Jeg er blevet forelsket i denne bog.

 Kulturel selektion er for mig kulminationen på det bedste jeg har læst siden Simone de Beauvoirs Det andet køn, Kate Millets Sekualpolitik  og Shulamith Firestones Kønnenes dialektik. På samme måde som disse værker i deres tid repræsenterede en ny social-historisk synsvinkel - demonstrerer Fog på en enkel og  overbevisende måde en ganske ny og befriende, tværfaglig samfundsteori.

Fogs teori er også et forsøg på at udvikle et praktisk brugbart analyse- og prognoseværktøj over samfundenes sociale og sexuelle strukturer og årsags-sammenhænge.

Han påpeger f.eks.  at ”Horror stories”  i massemedierne, foruden at disse fungere som underholdning for læsere og seere,  ofte omtaler og beskriver afvigere. Ifølge Fog har disse stories en social- eller samfundsfunktion, udover at de giver mulighed for at seerne får gennemarbejdet deres egen personlig angst eller fobier. De mest udtalte afvigere er dem der opfattes som  en trussel mod den etablerede orden og må derfor bekæmpes. En systematisk kamp mod sådanne afvigelser kaldes for a moral panic eller witch-hunt.

En forklaring på heksejagt og moral panic:

”En heksejagt kan defineres som en systematisk forfølgelse af en gruppe mennesker (reel eller imaginær), der tillægges alvorlige samfundsskadelige egenskaber. De forfulgte ”hekse” er medlem af det samfund, der forfølger dem, altså interne fjender. Der foregår ofte en omfattende mytedannelse omkring ”heksenes” egenskaber og aktiviteter. Det er karakteristisk, at ”heksene” betragtes som så farlige, at almindelige regler, for retssikkerhed og bevisførelse ofte tilsidesættes af hensyn til samfundets sikkerhed. Mildere tilfælde af heksejagt kaldes for moral-panic, der betegner en voldsom kollektiv reaktion  på bestemte forbrydelser eller afvigelser. Massemedierne spiller ofte en afgørende rolle i skabelsen af moral panic, hvorimod en heksejagt som regel styres af de politiske eller religiøse magthavere.

Et samfund behøver ikke at være plaget af farlige afvigere for at indlede en heksejagt. I de fleste tilfælde er det samfundet selv, der skaber afvigerne i forbindelse med en heksejagt. Situationen kan opstå spontant eller den kan være planlagt. Den frygtede afvigelse kan være skabt på tre måder:

1.   Omfanget af et eksisterende afvigelses-problem overdrives;

2.   en ny afvigelse skabes ved at grænserne for det
      normale flyttes; eller:

3.   afvigelsen er rent fiktiv.

Som eksempel på det første kan nævnes senator McCarthys forfølgelseskampagne mod kommunister i USA i 1950 érne. Et eksempel på, at et hidtil upåagtet fænomen omdefineres som afvigende og skadeligt, er kampen mod onani under victoriatiden. Den tredje kategori, rent fiktive afvigelser, kan bedst illustreres ved forfølgelsen af hekse i Europa i 1400 og 1500- tallet.” (8.4 Heksejagt og moral panic. Side 150.)

  (Herudover se gerne Heksejagt.)

To forskellige samfundstyper

Fog forestiller sig at alle samfund kan placeres et eller andet sted mellem to yderpunkter, som han henholdsvis kalder regalt og kalyptisk. Et samfund, hvis ressource-alokering er præget af hensynet til eksterne konflikter, kalder Fog regalt. I et regalt  samfund prioriteres hensynet til fællesskabet højere end hensynet til individet. Dets politik er præget af en centralistisk hierakisk styring, streng disciplin og ensretning, og højt fødselstal. Samfundets ideologi, religion, moral, ritualer og kunst udvikles i en retning, der understøtter denne politik og organisationsform.

Det modsatte er et samfund, hvor de eksterne  konflikter er små og ubetydelige, og hvor der tages større hensyn til at løse de indre konflikter, for eksempel et isoleret ø- samfund. Her sættes individets interesserer højere end fællesskabets, og befolkningen vil ikke acceptere at samfundet lægger beslag på så stor en del af den enkeltes ressourcer  og frihed, som det er nødvendigt i tilfælde af krig eller truende krig. Dette samfund benævner Agner Fog  kalyptisk. Det kalyptiske er præget af tolerance, individualisme, frihed, og ringe eller ingen vækst i befolkningstallet. Dets tro, kunst, osv. udvikler sig i en retning der understøtter disse værdier.

Fog gør klogt i at rette læserens opmærksomhed på visse:
 ”Fejlkilder.

For den, som ønsker at arbejde videre med den kulturelle regal/kalyptisk/teori (r/k teori), er der forskellige fejlkilder og faldgruber, som der er grund til at advare imod. Når man bruger kunsthistoriske og arkæologiske kilder, er der en systematisk skævhed, som det er vigtigt, at være opmærksom på: Regale kulturer er tilbøjelige til at producere store, overdådige og prangende artefakter af solide og holdbare materialer, hvorimod kalyptiske kulturer generelt producerer små og enkle artefakter af let forgængelige materialer. Derfor har regale kulturers efterladenskaber altid tiltrukket sig størst historisk opmærksomhed, hvorimod de kalyptiske kulturers produkter enten er gået til grunde eller er blevet overset.

Ved vurdering af en kulturs r/k niveau, må man ikke forlade sig på en enkelt indikator. En pålidelig vurdering kræver, at man undersøger en lang række faktorer, såsom: religion, politisk system, militær, social stratifikation, strafferet, menneskerettigheder, formeringsrate, uddannelse, kunst, seksualmoral, selvmordsstatistik, etc. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem disse faktorer er der grund til en nærmere undersøgelse. Hver af disse faktorer er forbundet med fejlkilde når de anvendes som r/k–indikatorer. Med hensyn til religion kan to lande formelt have samme religion, selv om folk i det ene land  er langt mere ortodoks end i det andet.” (S. 248, do.)  M.h.t. sexualafvigere gør Fog os opmærksom på moralen:

 

Seksualmoralen

”Seksualmoralen kan være en udmærket r/k-indikator, fordi den kan måles mere præcist end for eksempel kunsten, men man må være opmærksom på, at et lands lovgivning på sædelighedsområdet ikke er noget pålideligt mål for den moral der rent faktisk håndhæves.  Lovgivningen på dette område bliver ofte fortolket vilkårligt, eller bliver slet ikke fuldt. Dette gælder ikke mindst for tidligere europæiske kolonier, hvor lovgivningen på det seksuelle område er et levn fra kolonimagten.”  (s. 249, do)

Efter min mening er det bedste ved Kulturel selektion at den diskuterer de væsentligste temaer for klodens overlevelse: økologi, økonomi, den fjerde statsmagt - mediepolitik, kultur- og sexualpolitik - befolkningspolitik.

Bogens svageste del er, efter min mening, dens tankegang angående incest. Agner Fog mener, at det universelle incest tabu i sig selv er bevis på, at incest er et genetisk betinget træk, idet mennesket overalt vender sig naturligt væk fra dette fænomen.

Hvis Fog med en ”naturlig trang væk fra incest” mener den tidligere socio-historiske tendens af menneskelig reproduktion og vedligeholdelse af arten til at voksne mennesker gifter sig (parrer og formerer sig) ud af deres klan eller lignende (exogami) skulle han skrive det. Udeblivelsen af en præcis definition gør derfor Fogs begreb om incest uklar.

Der findes ikke mange aktuelle bøger der er så anbefalelsesværdig og påkrævet læsning, som denne tværfaglige samfundsteori Cultural Selection - den repræsenterer, synes jeg, et nyt paradigme. Bogen er deværre kun udgivet på engelsk og kan ses på www.agner.org/cultsel, den er udgivet på det hollandske forlag Kluwer Academic Publishers i 1999. Og den kan lånes på det Kgl. Bibliotek.

Bestil bøgerne! på Det Kg. Bibliotek

Forfatteren, ph.d. Agner Fog, har tidligere holdt foredrag – regi: Hertoft-eftermiddage – om ”Hvem eller hvad bestemmer sexualmoralen?”.

Cultural Selection er hér anmeldt af 
Troels Peter Schmidt - forfatter
 Agner Fog p.h.D:  www.agner.org/cultsel

Foredrag blev afholdt af ph.d. Agner Fog - forfatter til Kulturel selektion i Human-etologisk Forening, torsdag d. 25. nov. kl. 19:30, Zoologisk lab. aud. A., Universitetsparken 15 - mellem Jagtvej og Nørre Allé, København Ø.

Fogs nye foredrag - om bl. a. heksejagt og hekseprocesser  (Se gerne Heksejagt) - giver også eksempler på hvordan kulturel selektionsteori kan forklare hidtil upåagtede årsagssammenhænge i vores kultur og påvise irrationelle elementer i vores samfundsstruktur og sågar i videnskaberne. 

Agner Fog: forfatter til Cultural Selection. Dordrecht: Kluwer 1999

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: