Etik i alle seksuelle forhold

- uddrag: "fra Incest til MEDIE-HETZ" - bogen er bl.a. anmeldt af Leif Blædel i Weekendavisen

("De fire primære kriterier" var overskriften på det første udkast til nedenstående, aktuelle etiske reflektioner, Peter Schmidt.)

Hjem

Dette afsnit om etik er tiltænkt registrerede partnerskaber, ægteskaber, papirløse og alle forhold hvori der indgår en seksuel relation - uanset alder, køn, race, seksualorientering og de seksuelle handlinger.

  Jeg finder følgende reflektioner relevante, fordi indholdet i en seksuel kontakt aldrig er givet på forhånd, og for at gøre det nemmere for den enkelte at vurdere og beskytte de seksuelle grænser, som jeg tror alle mennesker har, men som vel at mærke er subjektive, unikke og flydende i tid og rum.

Men hvad er "seksuelle grænser" ?

  Mine seksuelle grænser er for mig de subjektivt oplevede felter, indenfor hvilke jeg er i balance og tryg ved mine omgivelser og mig selv. Jeg tror, at seksuelle grænser kan være i bevægelse hele tiden, de kan være forskellige fra øjeblik til øjeblik eller livslange. Jeg tror, at disse grænser har grundlæggende betydning for den enkelte i nuet. Det er måske i dette nu, at grænsen udgør en afgørende værdi for menneskets selvværd.

Hvad betyder "at beskytte" vore seksuelle grænser ?

  At beskytte vore seksuelle grænser betyder for mig, at vi bidrager til at sikre og fastholde vores egne eller andres selvvalgte grænser. Disse kan være vidt forskellige fra person til person. Vi kan støtte hinanden på især hver enkelt persons egne præmisser, med fuld respekt for alles ret til at gøre egne erfaringer, helt uden formynderi.

  Jeg tror, at etik er noget andet end love, regler eller et skema. Etik er for mig dialog, åbenhed og reflektion. Jeg er overbevist om, at etik altid er personlig ligesom kærlighed altid er personlig. Jeg har valgt at stille spørgsmål i følgende reflektioner, da jeg mener at spørgsmålsformen er den bedst egnede, fremfor påstande om rigtigt og forkert. Spørgsmålene indebærer trods alt en opfordring til reflektion mere end en kommanderende og bedrevidende påståelighed. Hvis spørgsmålene virker ledende er det fordi jeg vil henlede opmærksomheden på noget, ikke fordi nogen skal beslutte eller bestemme på en andens vegne.

  I mine overvejelser bruger jeg konsekvent udtrykkene "den mere ressourcestærke person (= RSP)" og "den mindre ressourcestærke person (= rsp)", fordi jeg tror, at der i ethvert forhold vil være situationer, hvor den ene part er mere ressourcestærk end den anden (i øjeblikket, der ikke nødvendigvis svarer til forholdet som helhed.), og fordi det er i disse situationer, efter min mening, at de etiske overvejelser bliver mest interessante. I denne forbindelse tror jeg at følgende overvejelser er blandt de vigtigste. Eventuelle  afgørelser kan ikke  træffes på andres vegne, men kun af én selv og for én selv. Det er et spørgsmål mellem den enkelte og egen samvitighed, i gamle dage ville man have sagt at det er et spørgsmål mellem det enkelte menneske og dets Gud.

Nogle overvejelser:

* Var de implicerede opmærksomme på hinandens velbefindende?

* Jo mindre ressourcestærk person den ene part er i forhold til den anden, jo mere åbenhed bør der være i forholdet. Var en sådan åbenhed til stede? Ingen er jo helt lige.

* Havde deltageren med flest personlige ressourcer søgt at sikre den andens ønske om tryghed eller evt. behov for spænding?

* RSP burde, efter min mening, give den anden part klar og utvetydig besked i handling og ord om, at der ikke stilles seksuelle krav overhovedet til vedkommende. Blev der stillet seksuelle krav til rsp?

* Den stærkeste og mest erfarne part burde støtte den anden i at udvikle sig til større uafhængighed af deres forhold. Var en sådan udvikling undervejs?

* Blev rsp's ønske(r) respekteret?

* rsp vil måske kunne drage fordel af at vide, at vedkommende bliver påskønnet. Kunne begge parter mærke dette?

* Jeg tror, at alle vil kunne drage fordel af at kunne udtrykke vrede og egen fri vilje. Kunne begge parter udtrykke disse følelser?

* Jeg tror ikke, det er godt, at nogen isoleres - fra mennesker som er anderledes end os selv eller f.eks. fra jævnaldrende. Havde alle implicerede reel mulighed for at bryde en evt. ufrivillig isolation?

* Intet menneske behøver at få skyldfølelser ved at tro, at det har taget kærligheden fra én person til fordel for en anden. Opstod der skyldfølelser? Jeg tror, at kærlighed har ret til at være dér, hvor den selv vil være. Det er måske en god idé at tilkendegive dette for hinanden.

* Såfremt rsp har oplevet en seksuel handling som noget rart og godt, er den største gevinst for rsp, at RSP bekræfter rsp i hans/hendes følelser. Bekræftede RSP evt. positive følelser hos den anden?

* Er RSP i tvivl om, hvad den anden ønsker, bør RSP hér være tilbageholdende med egne ønsker, som måske ikke falder sammen med partnerens. Var der tvivl?

* Var parterne i forholdet opmærksomme på, hvordan evt. alkoholindtagelse eller andet påvirker ens sanser og perceptionsevne? Var nogen påvirket, så det fik negative følger for især rsp?

* Det er en fordel for rsp, at dets omgivelser er positivt indstillet overfor al seksualitet, blot dette foregår på især rsp's præmisser. Var RSP bevidst om fordelene ved et positivt indstillet miljø, når forholdet foregår på rsp's præmisser, og søgte RSP at handle derefter?

* En seksuel hemmelighed kan være uskadelig, så længe den bevares inden for en kreds af seksualpositive og indforståede personer. Det kan være en fordel for de implicerede, at de støttes i udfoldelse af hver deres seksualitet og får at vide, at der intet forkert er heri, også selv om andre måske siger noget andet. Opnåede de pågældende en sådan støtte?

* Der bør ikke foregå nogen ikke-legende handel i forholdet (dvs. bestikkelse, belønning for noget, som ikke var ønsket i sig selv, eller en ikke-lystbetonet straf). Dette udelukker ikke uegennyttig gavegivning i begrænset omfang. Dvs. blev gaven givet med henblik på at opnå en egentlig ikke-lystbetonet ydelse hos rsp, ja så burde denne gavegivning ikke have fundet sted. Var RSP's evt. gavegivning uegennyttig?

* Hvis bare en af parterne oplever grænsen mellem en positiv og en negativ seksuel handling som uklar bør man, efter min mening, undgå den pågældende handling. Ansvaret i et seksuelt forhold ligger primært hos RSP. Jo mindre ressourcestærk den ene part er, jo mere ansvar burde den anden påtage sig for at sikre rsp's trivsel og omsorg. Var grænsen klar for den pågældende RSP? Handlede han/hun derefter?

* RSP er måske klar over, at en negativ holdning til seksuelle handlinger kan give rsp skyldfølelser. Det er vigtigt, at rsp forstår eller føler, at seksualitet ikke i sig selv er noget grimt. Kommer rsp fra et puritansk familiemiljø og synes han/hun i øvrigt at være påvirket af dette, så er det måske bedst at undlade seksuelle handlinger. Undlod den pågældende RSP seksuelle handlinger med rsp? Det kan være vanskeligt for RSP at være sikker på, hvad rsp, som er opvokset i en autoritær familie og er vant til at adlyde RSP i ét og alt, føler. I sådanne tilfælde kan det ligeledes være bedst at undlade seksuelle handlinger med rsp. Hvad gjorde RSP i denne situation?

* Passiv og aktiv adfærd kan være lige værdifulde. I princippet kan selv en gentagen, passiv adfærd være det rigtige for hvem som helst. Men en passiv holdning kan også være udtryk for, at han eller hun er bange. Var de implicerede sikre på, at især rsp var tryg, da vedkommende var passiv? Hvad følte rsp? Jeg tror, at det afgørende er, om de involverede personer føler lyst ved samværet og føler sig fritstillet til at trække sig tilbage. Også hos rsp kan man mærke, se på deres udstråling (eller mangel på samme), og man kan mærke lyst, høre glæde eller smerte i vedkommendes stemme. F.eks. kan vi se på kropsholdningen om denne har ændret sig, og om den relativt svagere part er på vej til at udvikle sig til et mere selvstændigt menneske. Samtidig kan det være frugtbart for de implicerede at tænke over det evt. værdifulde i, at begge parter oplever mere vekslende rolleadfærd overfor hinanden. Oplevede den relativt svagere part samværet positivt?

A propos - En nyttig bog

om hvad incestbehandlere ikke skal fortage sig, hvis de har mistanke om tilfælde af seksuelt misbrug. First Do No Harm: The Sexual Abuse Industry er en indsigtsfuld og interessant bog om incestindustrien. Forfatterinden er fra New Zealand og hedder Felicity Good-Year Smith. Hun var tidligere ansat som politiets læge med opgave at undersøge voksne og børn udsat for seksuelt misbrug. I bogen går hun videre end blot at afsløre bl.a. tilfælde af falske anklager for incest og lignende, hun påpeger brugbare, faglige forudsætninger for at eliminere de problemer som incestindustrien selv har skabt samt problemer med medierne:

* Nødvendigheden af at basere behandlernes arbejdsmetoder på et videnskabeligt/fagligt, fremfor moralsk og politisk grundlag.

* Nødvendigheden af at få defineret og karakteriseret de børn som har seksuelle kontakter til voksne, og få evalueret disse karakteristika på en måde som anerkender positive tilfælde.

* Nødvendigheden af at terapeuterne ophører med at insistere på, at klienterne skal opfatte ikke-negativt oplevet sex som negativt, da et negativt syn påvirker i retning af et negativt udfald. En af de vigtigste anbefalinger er, at alle terapier underkastes samme effektivitets-evalueringer (effectiveness evaluations) som gælder medicinsk behandling. Terapierne bør evalueres, ikke kun for deres gavnlige virkning, men også for deres omkostninger, f.eks iatrogenesis (d.v.s. den skade, behandlingen selv påfører klienten). Denne måde at tænke på er en integreret del af lægegerningen. Felicity Good-Year Smith mener, at det er uforsvarligt, at disse standarder ikke lige så vel gælder hele terapiområdet.

* Nødvendigheden af at alle "afdækkende interviews" bliver optaget på video, ikke kun det sidste. Dette vil vanskeliggøre tilfælde, hvor klienten påvirkes unødigt. Good-Year Smith har i føromtalte bog First Do No Harm givet os en detailleret dokumentation på den psykologiske, tvangsmæssige karakter i disse "afdækkende interviews," som i dag er en udbredt og almindelig praksis blandt behandlere på området.

* Nødvendigheden af at medierne opfører sig mere ansvarligt i deres dækning af emnet. Disse har hidtil været de vigtigste redskaber i spredningen af fejlagtige antagelser og påstande inden for børnemisbrugsindustrien og har farvet befolkningens holdning fuldstændigt.

Etymologi og menneskelig adfærd

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik

• Østgrønlandsk rejse i naturen

• Incest - etymologi og menneskelig adfærd

  Læs gerne papir-udgaven af Fra Incest til Mediehetz,  som kan lånes gratis på Det Kgl. Bibliotek eller lige her:

  For første gang læs Nu i flot Super PDF Format
  Fra Incest til Medie-hetz  
  - af forfatter Troels Peter Schmidt uddannet antipædagog ved Ballerup Fritidspædagog Seminarium - klik her

  Hjem

  Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: