Lyt til interview om en videnskabelig antologi - klik på: Findes der lykkelig Blodskam? (i alt 41:31 min.)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Etymologi og skiftende incestopfattelser / adfærd

Nogle ord om et ord
af Troels Peter Schmidt

(Uddrag: "fra Incest til MEDIE-HETZ",  anmeldt af Leif Blædel i Weekendavisen.)

"Cest" i ordet "incest" svarer til det latinske "castus", der stammer fra sanskrit med forskellige betydninger: instrueret, uddannet, velklædt, ren, kysk. "In" betyder u- eller ikke.

Jeg har altid kunnet lide ordet incest. Og efter, at jeg har fået "in" og "cest"s sproghistoriske betydninger nærmere præciseret, er jeg endda blevet vildt forelsket i dette gamle ord.

Tænk blot på betydningerne i de her rekonstruerede danske ækvivalenter: ikke-instrueret og ikke-uddannet. Det får mig straks til at tænke på Pink Floyd's "The Wall" og især nummeret "We don't need no education". Jeg tror nok, at ikke-uddannet her betyder noget mere i retning af ikke-dannet end egentlig ikke-uddannet. Education Impossible. Enhver anti-pædagog må da blive helt eksalteret over disse etymologiske perler! Og hvad med denne betydning: ikke-velklædt (som i øvrigt minder mig om, at jeg hader hvid skjorte, slips og jakke - hellere afslappet og almindelig påklædt, eller endnu bedre, helt afklædt!)? Så er der betydningen ikke-ren (uren), men hvem gider kun det rene? Hvorfor ikke det blandede, det både-og, det perverse, griseriet, naturen, det forskellige og mangfoldige? Hvis der leksikalsk overhovedet er - eller har været - noget seksuelt i ordet incest, så må det vel ligge i det ikke-kyske. Og kan man lide sex, kan man jo lide dét, at der er nogen, som ikke længere er kysk.

Ikke-instrueret, ikke-uddannet, ikke-velklædt, ikke-ren, ikke-kysk. Jamen, dette er jo den rene natur, det dyriske, det dionysiske, det polymorft perverse. Og når jeg tænker på, vi lever i en naturfjendsk kultur, en økologisk fjendsk civilisation, så kan jeg ikke andet end at elske ordet incest!

Problemet er bare, at ordet i tidens løb har fået indskudt og påklistret adskillige lig i lasten, som f.eks. voldtægt og krænkelse. De her nævnte rekonstruerede danske ækvivalenter kan anvendes på en konstruktiv/konstruktivistisk måde. Der er masser af positiv værdi i ordet incest! Men for at ingen skal tro, at jeg er sprogimperialist, vil jeg alligevel foreslå nogle neutrale ikke-værdiladede alternativer til dem, som måtte ønske det: forælder/barn- og søskendesex, husstandssex, slægtskabssex, men ikke familiesex (familie er etymologisk = de slaver man(d) ejer!).

Vikingernes ord for incest

I vores førkristne germanske samfund omfattede incest kun seksuelle forhold mellem søskende og mellem slægtninge i ret op- eller nedadstigende linie. Og der var undtagelser, hvor i hvert fald søskende-incest var tilladt. Dengang hed det ikke incest, men frændsemisspell i Norge, på Island, i Sverige og formentlig også i Danmark, blot med små variationer i stavemåde. Frændsemisspell var et verdsligt udtryk for incest og gudsifjaspell et religiøst. Frændsemi betød slægtskab og spell betød skade eller ødelæggelse. Det vil sige, at ordet frændsemisspell var udtryk for et forælder/barn- eller søskende-forhold, hvori der lå en ikke-religiøs vurdering af, at forholdet var skadeligt/ødelæggende. Og i den antageligt ikke særlig socialmobile oldtid, uden sikre præventionsmidler, var det rationelt at forbyde flere generationers indavl.

Den kristne kirke havde udvidet romerrettens ægteskabsforbud for de nærmeste slægtskabsgrader. Med kristendommens indføring fulgte, at tros- og moralspørgsmål, heriblandt incest, blev gjort til en "samfundssag". Alt dette blev en nyskabelse i Norden og måske mange andre steder i verden.

I Sverige blev der i slutningen af middelalderen ydermere indført et helt andet ord for incest i de verdslige domstole, og det var kætteri. Ordet blev brugt i et helt århundrede og ved de ikke-religiøse domstole.

I dag har mange incestbehandlere og deres meningsfæller udvidet begrebet incest til at omfatte seksuelle forhold mellem ikke-beslægtede voksne og børn som f.eks. skolelærer/elev og endda pædofile forhold helt udenfor familie- og ægteskabsrelationer. Dette er muligvis den største udvidelse af incestbegrebet siden slutningen af middelalderen!

To strategier

At ordet incest fra tidernes morgen har betydet mange forskellige ting og stadig gør det i dag, er ikke det væsentligste problem, men det er til gengæld en monopolisering af en af definitionerne. Det står naturligvis enhver frit for at anvende helt nye ord eller bruge de gamle med en ny betydning. I starten af 70'erne begyndte de homoseksuelle at forvandle det tidligere "grimme" ord bøsse til et neutralt ord. Hvis man anvender en lignende strategi for ordet incest ved vedvarende at bruge det på en ny og neutral måde, kan det muligvis med tiden gennemgå en lignende forvandlingsproces.

Begge strategier er for mig brugbare og farbare veje frem. Vælg selv strategi og bliv ordfornyer! Du er også ordfornyer, hvis du søger at genindføre ordets ældste betydninger. I øvrigt tror jeg, at sprogudviklingen i fremtiden vil tilskrive seksualorientering væsentlig mindre værdi og seksualadfærd mere værdi end i dag - handlingen og ikke en bestemt identitet bliver det mest interessante, fordi vi alle har alle seksualiteter i os; og i et frit samfund vil der ikke være noget som forhindrer disse i at blomstre!

(Ovenfor omtalte beskrivelser af incestbegrebet historisk set, er udelukkende negative. Forskellen mellem mit uortodokse incestbegreb og mange andres er, at jeg ikke unuanceret mener at incest altid er skadeligt, bl. a. fordi der ikke er nogen dokumentation for at følgerne altid er skadelige. red.).

Kilder:

Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, bd. 7, København 1962.

Lexicon Mediae Latinitatis Danicae, 1992.

Latin-dansk, Gyldendals Røde ordbøger, 1987.

Etymologi - Ordenes historie, Gyldendals Røde Ordbøger, 1987.

Dictionaire Etymologique de la Langue, Historie des Mots, 1967.

Familiens, privatejendommens og statens oprindelse af Friedrich Engels, Politisk Revy 1971.

Etik

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik

• Østgrønlandsk rejse i naturen

Målet er den størst mulige tryghedsfølelse:

Etik og moral - to verdener

- Følgende handler også om forhold uden for familien, red. -

Den følgende tekst blev fremlagt som diskussionsoplæg på et Ipce (1) - møde i Holland i 1994. Den er skrevet som reaktion på Troels Peter Schmidt's artikel "Fire primære kriterier...", som blev fremlagt på IPCE-mødet i '93, og som kan ses i Ny sexualpolitik 1/94 (Vinter 1994).

Dette papir er forelagt de hollandske arbejdsgrupper for pædofili i NVSH (Den Hollandske Forening for Seksualreformer, en stor hollandsk paraplyorganisation for grupper og mindre foreninger for forskellige seksuelle minoriteter, red.) i 1994. Det forsøger at udskille og sammenligne en række punkter i to forskellige virkeligheder, som begge eksisterer. De fleste aviser og andre medier beskæftiger sig kun med seksuelt misbrug. Dette papir beskriver også positivt erfarede erotisk-seksuelle møder mellem voksne og børn. Forfatterne er bevidste om den kendsgerning, at beskrivelserne er ekstreme modpoler, og at der reelt findes mange gradueringer mellem yderpunkterne.

Noter og anti-pædagogiske ændringer i hollændernes papir, foretaget af Troels Peter Schmidt:

Note 1.  Ipce. Teksten er skrevet af Paul og Bart, oversat af Troels Peter Schmidt. Der bør tages højde for, at denne danske oversættelse bygger på en engelsk oversættelse af den oprindelige hollandske tekst.

Note 2.  Jeg har udskiftet hollændernes "barnets psykoseksuelle niveau" med mit "det konkrete barns individualitet og egenart". Dvs. det konkrete barns ønsker og behov, helt uanset et eller andet empirisk observeret "psykoseksuelt niveau". At rette sig efter et såkaldt objektivt "psykoseksuelt niveau" vil blot resultere i, at barnet bliver sat i en a priori "kasse", som ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser det i virkeligheden helt unikke menneske, der er tale om - det konkrete barn, dú står overfor. Jeg synes, at hollænderne burde droppe alle forestillinger og begreber om bestemte "udviklingstrin" og "psykoseksuelle niveauer". Sidstnævnte er alt for ofte blevet anvendt til at tvangsnormalisere og kontrollere menneskelig adfærd. Dette har jeg bl.a. skrevet om i min bog "hele og FRIE børn".

Note 3.  Det kursiverede er min tilføjelse til hollændernes punkt 12.

Note 4.  Det er heldigvis ikke alt - måske langt fra alt - seksuelt misbrug, der fører til dysfunktion som voksen. Derfor har jeg skiftet "vil" ud med "kan" foran "barndommens seksuelle". Se evt. nyeste forskning af sex misbrugsindustriens "undersøgelser":
Forskningsresultater af sexmisbrugsindustriens "undersøgelser" tilbageviser sidstnævnte,  som uvidenskabelige.  Kommentar i Weekendavisen

Den svenske psykiater Lars Ullerstams kommentar til min Note nr. 2:

Apropos nævnte "udviklingstrin" og "psykoseksuelle niveauer" har den svenske psykiater følgende kommentar til dette afsnits "Etik og moral - to Verdener": "Apropå utvecklingspsykologi finner jag Din kommentar (2) til ...(disse siders "Etik og moral - to Verdener", Troels Peter Schmidt.) ... utomordentligt insiksfull och värdefull. Puritanismens och repressionens fula tryne sticker med förkärlek fram på de mest oväntade ställen, vilket duperar oss. Det är skarpsynt av Dig att observera att det till synes oantastliga uttrycket "barnets psykosexuella nivå" ger ett utsøkt alibi åt människor som är ute i barnesexualfientliga ärenden." (Privat korrespondance, 14.6.1996.) Netop dette er en af den traditionelle pædagogiks hovedproblemer - det unikke barn kan ikke placeres på et  "udviklingstrin" og "psykoseksuel niveauer" uden at man risikerer at blive formynderisk overfor barnet. Her er det at antipædagogikken kommer med et brugbart bud.

• Etik

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik

• Østgrønlandsk rejse i naturen

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: