Lektor cand.psych. Libby Tata Arcel redegør i en artikel for "de pædofiles natur" (WA 19.3). I artiklen fremfører hun nogle meget konkrete påstande om "de pædofile", bl.a. at de ofte søger ind hos de faggrupper, hvor børnene er, samt at pædofili er mere udbredt end incest. 

Samtidig har cand.psych. Sine Diemar i DR 1 fortalt, at incest er meget mere udbredt end pædofili. Og cand.psych. Marianne Gram sagde i Nikolaj Ifversens udsendelse i DR 1, at pædofile ikke søger ind i pædagogfaget. Gram, Diemar og Arcel er alle skråsikre i deres påstande.

  Denne skråsikre uenighed inden for rækken af professionelle sexmisbrugsbehandlere og teoretikere har det nu vist sig, er typisk og ganske udbredt. Faktisk så universelt et fænomen, at forskere i både Europa og USA, har sat sig for, videnskabeligt, at undersøge de sexmisbrugsundersøgelser som måtte ligge til grund for de mange uenigheder.

  En voksende tendens til at se mere kritisk på sexmisbrugspsykologernes indbyrdes uoverensstemmelser har foreløbig resulteret i at 59 af de mest kendte undersøgelser inden for faget er blevet tilbagevist som uvidenskabelige. De tre forskere bag denne nye undersøgelse er: Bruce Rind, Ph.D., Temple University, Robert Bausermann, Ph.D., State of Maryland, og Phillip Tromovitch, Ph.D., University of Pennsylvania. Den nye forskning er trykt i bl.a. Psychological Bulletin. Kort fortalt går deres samlede konklusioner af sexmisbrugsundersøgelserne bl.a. ud på:

1) Der anvendes stort set aldrig kontrolgrupper.

2) Probanderne stilles spørgsmål på en måde så svaret er givet på forhånd.

3) Materialet er ikke repræsentativt.

4) Seksuelle handlinger får skylden for symptomer som var til stede forud for handlingerne.

5) Undersøgelserne undlader at isolere afgørende parametre med det resultat at konklusionerne bliver mudrede.

6.) Der forekommer en sammenblanding af ikke-sammenlignelige hændelser. En altomfattende definition på sexmisbrug får bl.a. den virkning, at de alvorligste overgreb bliver fortyndet i statistikken.

7) Uenigheder inden for faget refereres ikke.

   Det er besnærende - som Arcel gør - at søge at begrænse ulvens udtryk i medierne, men det forekommer mig, at hun herved får sammenblandet ideologi og viden, en cocktail som kan være farlig i et demokratisk samfund. Fordi vi i vores afmagt og vores ønske om at stoppe ethvert misbrug af børn kommer til at handle ud fra fordomme mere end viden. Jeg efterlyser en afklaring af uenighederne, og at forskere bliver bedre til at analysere, differentiere og hermed blive klogere på fænomenet.