Som led i den omfattende debat på disse sider om justitsmord i sexmisbrugssager bringes her:

Weekendavisen d.12.-18. nov. 1999
Vadstrupgårdsagen. En gammel TV-anmelder ser på Jersilds Rapport om sagen.
[  
Det allernyeste i Vadstrupgårdsagen kan du nu lytte til - Klik på:
Hekse og heksejagt for mere!]

Kreativ journalistik 

Leif Blædel
skriver:

For en tidligere mangeårige TV-anmelder var det interessant at se Jens Olaf Jersilds Rapporten i DR TV i mandags. En stor del handlede om bogen Vadstrupgårdsagen: Justitsmord. Den kender jeg lidt til, eftersom jeg har skrevet den, og det satte mig i stand til at opdage detaljer, som andre måske overså i skyndingen.

  Et væsentligt og ret afgørende bevis for justitsmord er i mine øjne afslutningen af det, som er kaldt Vadstrupgård 2-sagen. Efter at den første var afsluttet med domfældelsen af pædagogmedhjælperen, kom en del forældre til politiet og sagde, at det hele var meget værre end hidtil antaget.

  Deres børn havde fortalt dem, at den dømte, Per, sammen med flere andre, mænd og kvinder, havde taget dem med til bl.a. Hotel Eremitage i Lyngby. Der havde de voksne fuldbyrdede samlejer med dem, mishandlede og ydmygede, filmede og fotograferede dem, og de var blevet tvunget til at spise afføring og drikke urin.

  Politiet arbejdede i et helt år på at finde beviser for påstandene. Man gennemgik alle børnenes forklaringer, tjekkede hotelreservationer, afhørte stedets personale etc., men fandt intet, og for nylig blev sagen droppet. Da beretningen  kom  fra de samme børn, på hvis vidneudsagn Per var blevet dømt, konkluderer jeg, at man  heller ikke kunne fæste lid til  de børns tidligere vidneudsagn, at dommen var et justitsmord. Hvad meget andet også tydede på.

 Jens Olaf Jersild omtalte ikke det ræsonnement. Heller ikke børnenes fantasifulde beretninger og politiets forgæves forsøg på at verificere dem. I stedet sagde han : "Politiet havde i lang tid mistanke om, at der var en pædofilring, som systematisk misbrugte børn fra Vadstrupgård, som Per skulle bringe ind til hotellet. Men en række sigtelser er i dag opgivet, dog ikke mod denne mand, NN (billede), den HIV-smittede kampsportstræner, der havde misbrugt flere drenge seksuelt. Et af hans ofre er i dag 15 år - og HIV- smittet. Gladsakse Politi sætter ham i forbindelse med overgreb på børn fra Vadstrupgård. Det var jo der, den dømte pædagogmedhjælper arbejdede. NN arbejdede i en naboinstitution på det samme tidspunkt, som Per arbejdede i Vadstrupgård. Et tilfælde ?"

  Her kom et klip til billedet af Preben Andersen fra Rigspolitiet, og Jersild fortsatte direkte, uden pause: "Rigspolitiet siger om de pædofile i Danmark:"   "Vi kan sige, at der er pædofile netværk ... vi ved, at der er et pædofilt miljø, som har en forbindelse med hinanden," sagde Andersen.

  Jersild fortsatte umiddelbart: "Politiet har tit mistanke om sexmisbrug, men er det er svært at skaffe beviser. Flere forældre til de sexmisbrugte børn fra Vadstrupgård er overbeviste om, at det var en ring af pædofile, der misbrugte deres børn  ..."

  Som det ses bruger Jersild NN - som aldrig, undtagen i flittige medier, har haft noget med Vadstrupgårdsagen at gøre - til mere end at antyde, at Vadstrupgård 2-sagen var reel nok, og ved hjælp af sit hurtige klip og Preben Andersens svar på et generelt spørgsmål, skaber han er Nej - svar på sin indirekte påstand i: "Et tilfælde?" Det er virkelig kreativ journalistik af  en kvalitet, der gør den egnet til undervisning.

  Jeg kunne nævne flere eksempler på Jersilds evne til at styre tingene, men de kan diskuteres, og som part i sagen afstår jeg. Men jeg vil lige nævne et kuriøst forhold. I min bog mener jeg, at børns vidneudsagn kan være problematiske. Derfor interviewede Jersild psykolog Kirsten Moesgaard, som er velkendt for den opfattelse, at børn altid er troværdige vidner i sager om sexmisbrug. Hvad hun så sagde igen.

  Det er helt regulært. En væsentlig opgave for journalisten er at afprøve en opfattelse på mennesker med det modsatte synspunkt. Men Jersild nøjes  med at spørge generelt, kan man tro på børn etc. Og det medførte ingen konfrontation af meninger. Skal seerne oplyses, er det journalistens opgave at lade den interviewede tage stilling til modpartens argumenter - i det her tilfælde til, hvad jeg henviser til af undersøgelser af børns påvirkelighed af en udspørgers holdning og især til de mange udenlandske sager, hvorunder børn gennem flere år fantaserede stadig vildere - som f.eks. de californiske børn, der blev bortført og misbrugt i flyvende tallerkener. Eller den friske norske Bjugn-sag, hvorunder endog politimesteren blev arresteret på fantasifulde anklager, før den faldt pladask til jorden. Men det fandt Jersild uinteressant.  

OBS! Susanne Broegger: & Kvinders angst for incest!

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!:

OBS! Susanne Broegger & Kvinders angst for incest!