|
||
|
Følgende kan læses i sin helhed ved henvendelse til hovedbibliotekernes avislæsesale. Som led i den faglige debat om overdrivelse og hysteri bringes her nogle uddrag fra: KRONIKEN I POLITIKEN / Mandag 12. april 1999 De ledende spørgsmål af LENA HELLBLOM SJÖGREN Der er mindst lige så mange børn, der får det dårligt, fordi de fejagtigt har troet at være seksualofre, som der er børn, der faktisk har været udnyttet seksuelt, skriver en svensk iagtager af den danske debat. (...) Stadige flere ængstelige forældre tror, at deres børn udsættes for seksuelle overgreb i deres børnehave. Spørgsmålet er, om det er muligt, at børn kan udnyttes seksuelt af en voksen i en daginstitution, uden at det vil kunne mærkes. Sandsynligheden er meget lille, eftersom der samtidig inden for en meget begrænset plads befinder sig mange voksne og mange børn. (...) I tidligere rapporter om seksuelle overgreb på børnehavebørn har man efter omhyggelige undersøgelser kunnet konstatere, at ingen førskolebørn var blevet voldtaget eller udsat for andre former for seksuelle overgreb i børnehaven. (...) Heller ikke i den såkaldte Bjugn-sag i Norge 1992-94, hvor der forelå mistanke om, at op mod 60 børn skulle være blevet misbrugt, fortalte børnene spontant om ovetrgrebene. Det skete først efter lang tid med ængstelse, undersøgelser, rygtespredning og gentagen udspørgen af børnene. Man kan ikke sige, at børnene løj. De tilpassede sig det, som de voksne forventede, og den suggerende påvirkning, det indebar. BØRN KAN modstå ledende eller på anden vis suggestive spørgsmål, hvis spørgsmålene indebærer, at der opstilles mindst to modstående hypoteser. Ofte er de eksperter og hjælper, som anvender dukker eller tegninger som hjælpemidler, så forblindede af deres egen opfattelse af, hvad der er hændt, at de glemmer at afprøve alternative tolkninger. Det er selvfølgelig menneskeligt at ville have sine intuitive opfattelser bekræftet. Netop derfor behøver vi metoder til at afprøve holdbarheden i vores forudfatttede meninger. Det er undersøgerens opgave at vride og vende alle oplysningerne for at finde frem til, hvad der er sandsynligt, og hvad der der ikke er det. Det enkleste ved en sådan prøve er at opstille to modstridende hypoteser og så anvende så mange facts, som det er muligt. Hvad taler for, at overgreb har fundet sted således, som det påstås? Hvad taler imod? Hvis man tror, at en udtrykt mistanke om overgreb er det samme, som at overgreb har fundet sted, er det let at lukke for det, som taler imod det, som påstås. Det er let at havne i den mest almindelige fælde, i den såkaldte bekræftigelsesfejl. Man ser ikke, at man hele tiden søger bekræftigelse på en hypotese, fordi man ikke har nogen anden mulig hypotese. NÅR DET handler om mistanke om forbrydelser mod børn, viser det sig ofte, at det ikke er børnene, som beretter, men at en beretning videregives, som om den var barnets beretning. Denne beretning om en beretning danner udgangspunkt for myndigheders indgriben og indsats. (...) (...) Når et barn beskæftiger sig med doktorlege, har ondt i maven, tegner peniser, har hovedpine eller har svært ved at koncentrere sig, er træt med mere, så kan der findes en mængde andre årsager, end at barnet udnyttes af en ansat i børnehaven eller af nogen i familien. Det er ikke de mest nærliggende eller naturlige forklaringer. Alligevel undervises personalet i daginstitutioner om noget sådan, ud fra at det er tegn på, at barnet udnyttes seksuelt. Dette kan øge ængstelsen og frygten for ikke at anmelde i tide eller tilstrækkeligt ofte, hvilket indebærer en risiko for, at flere ubegrundede anklager kommer til at finde sted. Det er barnet, som kommer til at lide under det. BØRN SKAL tages alvorligt, men det indebærer ikke at man skal tro på alt hvad børn siger. (...) (OBS! - SE EVT. OGSÅ: Professor irettesætter Roskilde Amtssygehus chefpsykolog - Information ) Der er i dag mindst lige så mange børn, som får det dårligt på grund af, at de fejlagtigt har troet at være seksualofre, som børn, som får det dårligt, fordi de har været udnyttet seksuelt. Den første kategori kunne måske mindskes ved besindelse. Til besindelse hører, at man ikke umiddelbart, når en vag antydning om en mistanke formuleres, indgiver en anmeldelse eller indleder en behandling af børn, personale og forældre. Det gælder om først at undersøge, om mistanken har nogen substans, og om det, som påstås, er fysisk muligt. Kan det være overdreven frygt, ængstelse, rygter, misforståelser eller sædvanlige menneskelige motiver såsom prestige, magt, had, skinsyge, hævnbehov, som forklarer anklagerne? (...) PÅSTÅEDE SEKSUELLE overgreb kan have deres oprindelse i noget, som fejltolkes eller overdrives. Frygt og ængstelse, som er en naturlig følge af, at man tror, at børn er blevet udnyttet seksuelt, kan føre til, at man forestiller sig, at der er forekommet voldsomme overgreb, måske ud fra noget, man har læst, f.eks. om hvordan den belgiske morder Dutroux behandlede små piger, han holdt fanget. For børnenes skyld, for børnenes bedste, bør man besinde sig, holde hovedet koldt og få rede på forudsætningerne for det, som påstås, og finde frem til så mange facts som muligt, samt lade børnene fortælle uden voksnes forudfattede spørgsmål. Lene Hellblom Sjögren, mor til fire børn, dr.fil., autoriseret psykolog, sagkyndig i seksuelle misbrug, forfatter til bogen Hemmeligheter och Minnen. Att utreda Tillförlitlighet i Sexualbrottmål, Norstedts Juridik 1997. Ny videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse "forskning" An Examination of Assumed Properties of Child Sexual Abuse Based on Nonclinical Samples
|
Se 1½ time lang 
klik
på