Bent Petersen, Sexolog, Cand.Psyk.:
I dag ved vi, at alle børn fødes med en seksualitet. Lige fra fødslen kan drenge reagere med rejsning af lemmet, og piger kan fugte i skeden samt få øget blodtilstrømning til klitoris. Både piger og drenge kan ved berøringer af deres kønsdele komme i en tilstand, som både fysisk og psykisk må betegnes som en seksuel udløsning. Men der er fortsat store følelsesmæssige barrierer, der skal overvindes i de fleste mennesker, før samfundets holdninger og normer er blevet ændret så meget, at vi åbent kan vedkende os, at englebørnene også har kønsdele, som er lystfyldte, samt at barnets seksuelle ophidselse ikke kommer udefra, men bobler op fra barnets eget indre.
Rødderne til de holdninger, der eksisterer mod seksualitet i vort samfund i dag, skal søges i det samfund, der var i Israel før Jesus blev født! Jeg vil ikke beskrive jødernes historie, men blot påpege to skelsættende begivenheder, hvoraf den første er, at jøderne vendte tilbage fra deres landflygtighed. i Ægypten omkring 1580 før Kristus, og de kom atter i slaveri i Babylon omkring 597 før Kristus.
Før det babylonske slaveri havde israelitterne en yderst liberal indstilling til seksualitet. De mente bl.a., at det var udmærket, hvis en mand havde et seksuelt forhold til en ven, hvorimod det var upassende, hvis han havde seksuelt samvær med en tjener, som han kunne tvinge eller true til forholdet. Det var tvangen, og ikke selve den seksuelle handling, som blev fordømt.
Sex spillede for øvrigt en vigtig rolle i den israelske kultur, idet sex indgik i de religiøse ritualer ved templerne, hvor der både var drenge og piger til rådighed for de besøgendes velbefindende - vel at mærke mod en passende offergave til præsterne.
Da israelitterne vendte tilbage fra det babylonske fangenskab, havde de ændret holdninger. Kønslige forbindelser uden for ægteskabet og homoseksuelt samvær mellem mænd var nu forbudt. Samfundet var ligeglade med kønslige forbindelser mellem kvinder, idet en kvindes seksuelle værdi bestod i, om hun var krænket - dvs. om jomfruhinden var intakt, og eftersom israelitterne antog, at jomfruhinden ikke blev brudt ved homoseksuel kontakt mellem kvinder, så havde kvinderne frie hænder til at elske hinanden.
Kristendommen overtog næsten alle de seksuelle hæmninger, begrænsninger og forbud, som israelitterne havde udviklet i de senere stadier af deres kultur, og de blev gjort til en bestanddel af den kristne tro. Det er disse tabuer og hæmninger, som vi stadig kæmper mod i dag, idet disse normer efterhånden anses for at være naturlove. Men normerne har altid været, og er stadig, slet og ret stammeskikke.
Det er nødvendigt med love i et samfund, men det er farligt, når der sker en forveksling mellem stammeskikke og naturlove, således at mange mennesker i dag lider under had, angst, forfølgelse og hykleri fordi de ikke kan få deres seksualitet til at passe ind i en 2500 år gammel stammeskik.
Siden kristendommens annektion af israelitternes seksual-billede er seksualitet blevet betragtet ud fra et moralsk synspunkt. Og selv i dag er det desværre en kendsgerning, at mange mennesker forveksler moral og viden, når de beskæftiger sig med eller udtaler sig om seksualitet.
Jeg tror, at de fleste mennesker efterhånden har hørt om grækernes ynglingekærlighed, så jeg vil nøjes med at påpege, at et forhold mellem en mand og en dreng indebar langt mere end seksuel hygge. For grækerne var manden det skønneste og smukkeste køn, og deres skønhedsideal blev legemliggjort i drenge og ynglinge, hvilket tydeligt ses i deres skulpturkunst og digtning.
For grækerne var det en norm, at enhver mand udvalgte sig en dreng eller en yngling, som primært blev opdraget i de mandlige dyder, dels gennem daglige belærende samtaler, dels ved at manden var et godt eksempel for den unge. Sekundært blev drengen opdraget i sexlivets glæder og sorger.
I de doriske stater regnedes det endog for en pligtforsømmelse, hvis en mand ikke tog en yngling til sig, og det var meget skamfuldt for en dreng, hvis han ikke havde en ældre ven. Som regel overgav en mand sin søn til sin bedste ven, for at denne skulle tage sig af drengens åndelige såvel som seksuelle opdragelse.
Når romerne lå til bords med deres slægtninge og venner, så var det ikke ualmindeligt, at de under måltidet blev underholdt af letpåklædte piger og drenge. Når middagsselskabet havde fornøjet sig tilstrækkeligt med at se på børnene, blev der hentet unge mænd ind, som begyndte at elske med pigerne og drengene. Så liveshows eller gruppesex er ikke en moderne underholdende og sexstimulerende opfindelse.
Middagsunderholdningen kunne også være, at digteren Matrial f.eks. læste digte højt, hvoraf det følgende er et brudstykke:
Mildt som en eng, når den fugtes let af en passende byge,
sødt som en krans på det salvede hår med baldrian i,
sådan dufter dit kys Diadumenus, grusomme dreng.
Gid du gav mig det helt uden at spare på det.
I vore dage er det meget almindeligt at vende opmærksomheden mod antropologers undersøgelser af såkaldte primitive kulturer for at se, hvor store variationerne er i menneskers seksuelle adfærd.
Antropologiske undersøgelser viser, at vi menneskers seksualliv som regel begynder med, at vi som børn stimulerer vore egne kønsdele. Derefter går vi over til gensidig stimulation af kønsdelene hos vort eget og det andet køn. Jo ældre vi mennesker bliver, desto mere vil vi forsøge at have samleje ved at det mandlige kønslem bliver forenet med en skede eller en endetarm.
Det er ikke ualmindeligt i beskrivelserne af de samfund, som vi kalder primitive, at læse om observationer af seksuel kontakt mellem mennesker, hvor aldersforskellen er stor. Piger, der endnu ikke er i puberteten, er set havende samleje med voksne mænd, og voksne mennesker er observeret medens de beroligede deres børn ved at onanere på dem. Jeg har ikke fundet antropologiske beskrivelser af pædofili og gerontofili, dvs. hvor børn eller gamle bliver foretrukket som seksualpartner. Men der forekommer udtalte sadomasochistiske beskrivelser især i pubertetsritualerne, hvor det ikke altid er helt nemt at se det glædesgivende seksuelle element.
Apropos pubertetsritualer, så vil jeg lige nævne en beskrivelse af en gruppe amerikanske antropologer, som idet de ankom til en sydamerikansk landsby, blev overfaldet af stammens drenge, der begyndte at udføre fellatio (sutte pik) på forskerne. Det viste sig, at denne stamme mente, at jo mere sæd en dreng fik i sig (enten gennem munden eller endetarmen), jo stærkere en mand ville han blive.
Jeg kender ikke nogen kultur, hvor børneseksualitet er tabueret så strengt, som i vores. Vi er kørt godt og grundigt fast i den kristne myte om barnets uskyld og renhed, hvilket har medført, at vi nu lever i en kultur med uhyre seksuelle konflikter, der har medført, at vi så at sige alle oplever begrænsninger i vort seksualliv. Fra vor allertidligste barndom er vi blevet bombarderet med moralske love som f.eks., at vi ikke må have sex med familiemedlemmer, religiøse tabuer som f.eks. at homoseksualitet er syndigt, samt normer om at børn ikke har et seksualliv før tidligst i puberteten.
Børn vokser op i familier, hvor der enten er et eller flere voksne mennesker med hver sit seksuelle værdisæt, som består af tabuer, blufærdighed, holdninger, moral og synd. Som regel forbliver de voksne totalt tavse over for børnene, som helt på egen hånd må lugte sig frem til, hvad de forskellige voksne menneskers seksuelle værdisæt består af. Og det bliver ikke nemmere for børnene, når der er direkte modsætninger mellem de voksnes seksuelle værdisæt, samt en stærk modvilje mod at børnene udtrykker tanker, fantasier og følelser omkring sex.
Da min et år yngre søster og jeg var henholdsvis 5 og 6 år, fortalte vore forældre os, at hvis vi lagde sukker i vinduet, inden vi gik i seng om aftenen, så ville storken en dag komme enten med en lillesøster eller en lillebror. I en hel uge kom storken hver nat og spiste vores sukker, og som belønning lå der en morgen en lillebror inde hos mor. Min søster blev sur over, at der ikke også var en lillesøster, så hun blev ved med at anbringe sukker i vindueskarmen, men storken kom aldrig efter det, og vi fik aldrig den lillesøster.
Det eventyr er der heldigvis ikke mange børn, som bliver fodret med i dag. Men nutidens børn bliver præget af et andet eventyr, nemlig eventyret om de små, vimse haletudser, der med et stort smil danser omkring det dorske, passive æg, der bare ligger og venter på, at en sædcelle skal vinde i kapløbet, og som belønning bore sig ind i ægget og gøre det med barn. Denne historie sluger børn råt, og de har ingen chance for at vægre sig mod den kønsrolleindoktrinering, som de bliver udsat for. Thi det er ingenlunde sandheden om forplatningsprocessen. I virkeligheden er både ægget og sædcellerne i bevægelse, og på det tidspunkt, hvor de mødes, er det ægget, som af endnu uforklarlige årsager udvælger en passende sædcelle, hvorefter ægget åbner sig og inviterer sædcellen indenfor. Det er ægget, som er den aktive. Men det passer ikke ind i den rolle, vores kultur vil tildele drenge og piger, så selv i dag vil der sidde børn, som lærer om det passive æg og den aktive sædcelle, der konkurrerer om at komme først frem til målet, hvor den store belønning er, at han får lov til at trænge ind og nyde sejren.
Den seksualitet, som børn lærer i dag, er en udpræget forplantningsseksualitet. Og det er korrekt, at et samleje kan bruges til at formere sig med, men i dag forener de fleste mennesker sig nu i samlejets pardans af ren og skær lyst, og ikke fordi de vil lave et barn.
Men denne lystbetonede nydelsesseksualitet hører børnene intet om. De må selv finde ud af, at sex kan bruges til andet end at forplante sig med.
Og samfundet ser helst, at et lille nyt menneske lever i total askese indtil det selv kan forplante sig.
På grund af alle disse forhold er konflikter mellem menneskers seksuelle ønsker og behov, samt angsten for straf fra Gud, forældrene og samfundet til en vis grad uundgåeligt i vor kultur. Som regel er mennesker ikke bevidste om disse seksuelle konflikter, og det er egentlig ret så trist, idet realiteterne er, at disse ubevidste konflikter kan have en ødelæggende virkning både på et menneskes seksuelle som ikke-seksuelle liv.
En dag sad jeg i et lærerværelse og talte med klasselæreren til en 2. klasse, da gymnastiklæreren kom hen til os med ordene: »Tænk, da jeg kom ind i baderummet stod Hans og Grete tæt sammen med front mod hinanden, og Tulle stod og skubbede til Gretes røv, mens hun sang: Bolle, bolle, bolle! Ungerne røg fra hinanden, og Hans' tissemand strittede lige ud i luften.« »Det er da tidligt, at de børn begynder at blive »frække«, svarede klasselæreren.«
Her brød jeg ind, og spurgte de 2 kvinder, som begge er mor til hver sin dreng: »Sig mig, hvornår mener I, at en dreng kan begynde at få erektion?«
Gymnastiklæreren var hurtig: »De kan i hvert fald, når de er 9 år!«
Ja, vi er da kommet lidt ud af seksualoplysningsvejen. Mine bedsteforældre blev først seksuelle på brudenatten - i hvert fald officielt. Mine forældre blev seksuelle omkring forlovelsestiden. Min egen generation blev seksuelle omkring konfirmationen, hvor fædrene hviskede til deres sønner, hvor de kunne få fat i kondomer, og mødrene formanede pigerne om, at de endelig måtte huske at holde stien ren.
I dag bliver unge mennesker seksuelle omkring den første sædafgang og den første menstruation. Det er på det tidspunkt forældrene bliver bange for at blive bedsteforældre før tiden, og så bliver datteren sendt op til lægen for at hjembringe de samvittighedsdæmpende P-piller, der er den store sikkerhedsmur, som blokerer vejen for en saglig og effektiv ungdomsinformation om, at sex så sandelig er andet end pik-i-hu1 og sæd der sprøjter.
Hvor er alle informationerne om, at seksuelle følelser kan variere fra glæde, lyst, frygt, ømhed, vrede og til jalousi og angst for at miste. Sex kan være en stor og uudtømmelig tilfredsstillelseskilde, men sex kan faktisk også forvirre, såre og gøre ondt.
Hvor er oplysningerne henne om, at kroppene kan bruges som sensualitetens instrumenter i seksualitetens mangetonede glædessymfoni.
Hvor er oplysningerne henne om, hvor vigtigt det er, at der er en vekselvirkning mellem evnen til at give og evnen til at modtage seksuelle følelser og kærtegn. Denne fine nuancering mellem det aktive og det passive, som vi alle har fået forærende fra fødselen ved tildelingen af de feminine og maskuline doser, som er så fint afvejede, at der ikke findes to mennesker med den samme dosering.
Freud mødte megen modstand, da han omkring århundredskiftet begyndte at skrive om sine seksualteorier, men den allerstørste modstand - mange venner forlod ham for livstid - fik han først, da han gjorde opmærksom på, at potentialet for erotiske følelser er til stede i os alle ved fødslen, og varer ved til vi dør. Det vil sige, at »de små uskyldige børn« er dominerede af lystbetonede erotiske impulser og fantasier. Ja, de er polymorft perverse, hvilket betyder, at de har muligheden for alle seksuelle variationer vrimlende rundt i kroppen allerede i moders liv.
I dag er det videnskabeligt accepteret, at et menneskes seksualitet viser sig fra fødslen, samt at den psykoseksuelle udvikling spiller en afgørende rolle i hele personlighedsudviklingen. Det mest tankevækkende er egentlig, at det er i barndommen, at den betydeligste del af et menneskes seksuelle materiale bliver fortrængt.
Det lille barn lærer hurtigt ved slag over fingrene, strenge blikke, følelsesmæssig forældrekulde, samt - værst af alt - tilbageholdt kærlighed, at der er visse dele af kroppen, samt visse bevægelser, som er upassende. Og i løbet af kort tid har barnet lært at skaffe sig af med disse »ubehagelige seksuelle følelser« ved at undertrykke dem. Disse seksuelle impulser forbliver imidlertid aktive i barnets bevidsthed, og kan komme til at plage mennesket og dets seksualliv resten af dets dage.
Læg mærke til, at jeg ovenover skrev, at videnskaben havde accepteret børns seksualliv, for desværre, så tror de fleste voksne mennesker stadig fejlagtigt, at børn er helt uden kønsliv og seksuelle følelser. Eksempler er bl.a. »det uskyldige barn« eller »det uberørte barn«. Men alle børn uden undtagelse får foræret deres seksualitet i vuggegave, og ret hurtigt kommer onani til at indgå som et naturligt og helt uskadeligt led.
Der er det interessante ved helt små børn, at de søger tilfredsstillelse på deres egen krop. Kønsdriften er ikke som hos mange voksne samlet og koncentreret omkring kønsorganerne. Hos børn er hele kroppen seksuelt virksom, og allerede hos spædbørn vil enhver kunne se handlinger, som udføres åbenlyst for at opleve tilfredsstillelsen af et behov.
Vekselvirkningen mellem børns udvikling af seksuelle drifter, og den realitet, at de vokser op i vort samfund, hvor sex er så uhyre fremmedgjort, er med til at rodfæste seksuelle konflikter af varierende styrke. Den største årsag er måske, at vort samfund sidestiller begreberne sex og synd.
Noget af det første, børn erfarer, er, at deres krav om seksuelle fornøjelser bliver nægtet, ignoreret eller behandlet som noget aldeles skamfuldt og uanstændigt.
Et barn lærer fra dets tidligste barndom, at det er noget så dejligt og pragtfuldt at gå, at male, at spise op, at sove, at der er noget i potten osv., men at sexe eller give efter for seksuelle impulser er aldeles ikke acceptabelt. Et barn oplæres i at fornægte sin seksualitet, idet det får at vide eller får på fornemmelsen, at sex er farligt, ækelt, fjendtligt, snavset, væmmeligt og umoralsk. Som regel forstærkes disse negative følelser, hvis barnet vokser op i et religiøst hjem, så begreber som synd, selvbesmittelse og andre tabuer bliver lagt ovenpå.
Hvis voksne mennesker ville gøre sig den ulejlighed at iagttage de små mennesker, så vil de kunne se, at børn af begge køn elsker at røre ved deres kønsorganer, og de ler og pludrer glade, når deres kønsdele bliver stimuleret f.eks. under bade- og puslesituationer.
Børn stimulerer deres egen tisser eller kilderkone, så snart de behersker de nødvendige samspil af musklerne, men denne færdighed bliver desværre stadig stærkt forfulgt i vort samfund med misbilligelser og straf. Den lille drengs hånd bliver gentagne gange fjernet fra hans lem, endda ofte med smæk over fingrene eller med udbrud som »Fy din lille gris« eller »Hold så op med at pille for fanden«. Og den lille pige får at vide: »Puha hvor lugter dine fingre grimt«, eller »Hvis du ikke holder op med det pilleri, så kommer der en lille mus og spiser den«.
For slet ikke at tale om, hvad der sker, hvis en dreng eller en pige vil prøve at røre ved sin fars pik, eller gør foranstaltninger til at putte fars pik i munden.
Før i tiden, hvor hele husstanden sov nøgen, om ikke i samme seng, så dog i samme rum, behøvede et barn ikke at få nogen særlig seksualundervisning. Børn kunne frit fra de var ganske små med egne øjne, øren og krop - se, høre og føle, hvad der skulle gøres.
Nutidens børn, som ikke ser forældre eller søskende nøgne, kan meget nemt komme til at opleve det nøgne som noget chokerende og frækt, der samtidig bliver behæftet med dårlig samvittighed og skyldfølelser. Derfor mener jeg, at det er af stor betydning, at et barn får mulighed for at føle og lære, at alle dele af dets krop er dejlig og smuk. Også tissemanden og tissekonen, eller kilderdrengen og kilderpigen.
Når man kæler med et barn, skal man ikke blot kæle med dets mave, ende, arme og ben, men også med dets kønsdele. At få glæde af at give og modtage kærtegn på hele kroppen må opøves på lige fod med f.eks. at sidde pænt ved bordet eller at sidde på potte.
Freuds genopdagelse af barneseksualiteten er senere blevet bekræftet af zoologen Kinsey, der udførte direkte seksuelle observationer af piger og drenge ned til 5 måneders alderen, og han beskriver, at disse små mennesker oplever seksuelle lystfølelser analogt med voksne mennesker. Små børn kan onanere på forskellige måder, men oftest er det en enkelt form for legen med kønsorganerne på samme måde, som de kan lege med fingre eller tæer. Drenge og piger kan, når de leger med deres kønsdele, komme i en tilstand, hvor deres krop bliver anspændt, ansigtet bliver rødt, og øjnene får et glasagtigt skær. Barnet er fuldt optaget af handlingen, og er ikke bevidst om sine omgivelser. Handlingen når et klimaks, hvorefter barnet slapper af og måske falder i søvn.
Jeg synes, at det egentlig er meget sigende, at børn ikke lukker øjnene under udløsningen, som det oftest er tilfældet hos voksne. Børn ved endnu ikke, at de egentlig burde skamme sig.
Hvis jeg virkelig skulle ønske noget, så skulle det være, at alle forældre vil sige til deres børn, når de ser solstrålen lege med legetøjet mellem benene, at »det ser vel nok dejligt ud«. Hvis barnet får fortalt, at det er nøjagtigt lige så dejligt og godt som alt andet det laver, kan det lære at acceptere den kropslige lystfølelse det har, som noget godt, dejligt og tilladeligt.
Desværre er det stadig ikke noget ukendt fænomen, at forældre truer deres barn med, at tisseværket vil falde af, når det pilleri ikke snart ophører. Når barnet har hørt det et par gange, så er det egentlig forståeligt, at det venter med at pille, til det er i enrum. Så kan forældrene sidde i stuen og hygge sig med deres ideal om, at børn ikke har et sexliv, medens barnet gemmer sig i mørket med sin seksuelle realitet. Barnet lærer vort samfunds såkaldte behørige seksuelle kontrol, men det kan også resultere i destruktive konflikter, skyldfølelser og fremmedgjorthed. Hver gang barnet får en impuls til at elske med sig selv, kigge eller røre ved forældrenes kønsdele, til at eksperimentere seksuelt med sine søskende, eller får lyst til at vise sig frem (exhibere), kan barnet komme til at føle angst og/eller skam og skyld.
Det er egentlig forbavsende, at ikke flere mennesker er totalt fremmedgjorte over for deres seksualitet. Men de fleste har integreret det seksuelle i personligheden, så de kan adskille den tilladelige seksualitet fra den tabubelagte. I det mindste udadtil.
I sensommeren 1984 bredte børnepornodebatten sig som en steppebrand i den danske mediesuppe. Selv i husalteret
dukkede børnepornospøgelset op, fordi nogle sensationslystne amerikanske journalister udtalte, at verdens centrum for børnepornografi ligger her i Danmark. Øjeblikkelig gik der panik i befolkningen, og politikerne stod på nakken af hinanden for at udtale sig om det frygtelige, det stødende, det chokerende og det rædselsfulde som billeder af nøgne børn med blodfyldte kønsorganer er, for slet ikke at tale om det helt utroligt svinske, billeder af børn og voksne i seksuel samleg, hvor en stiv voksenpik er centrum for små barne-hænders
- eller barnemundes - kildrende leg.
Og det serveres til aftenkaffen i sofahyggen. Chokerede bærer landets befolkning de uspiste kager og den kolde kaffe ud igen, og harmbølgen ruller ukontrollabelt gennem landet. Undskyld jeg spørger, men hvor er proportionerne? Vi kan se trafikdræbte børn, ihjelsultede børn, napalmbrændte børn, af spedalskhed opædte og stærkt invaliderede børn, druknende børn hvis mødre voldtages og fædre dræbes, børn som nøgne og med store angste øjne er på vej ind tiI døden i gasbadeværelset. Vi kan se på disse døde, døende og stærkt lidende børn, mens småkagerne gumles og skylles ned med kaffe tilsat sukker og piskefløde.
Men hvis vi ser børn i selv den enkleste og mest antydede seksuelle positur, ja så bliver der råbt op, så vælder forargelsen frem, og loven kræves øjeblikkelig lavet om til langt strengere straf.
Jeg kan ikke lade være med at grine lidt i mit skæg, og det af to grunde. For det første er det faktisk sådan, at noget af det mest hårdkogte børnepornografi, som jeg har set - og jeg har set meget, har jeg set i Amerika, hvor det også var produceret med amerikanske børnemodeller i amerikanske interiører. Og for det andet, så kan jeg ikke tage et lands forargelse over børnepornografi alvorligt, når selvsamme land har atombomber nok til at sprænge hele jordkloden i luften 100 gange.
Sidste sommer sad jeg og skrev i et lille havehus. Min skrivemaskine stod foran et vindue, hvorfra der kun er tre meter over til 5-årige Peters værelse.
Hver aften kom pindsvineungen »Snøfte« frem fra sit skjul for at få lidt mælk at drikke. Peter og hans jævnaldrende kammerat Jonas kom »desværre« til at sparke fodbold med Snøfte en aften kort før sengetid, og ligemeget hvor mange klap og kærtegn den fik, så var den afgået ved en noget dramatisk død.
Da børnene var kommet i seng, så jeg, at de efter at have grædt lidt, begyndte at pjatte rundt i sengen, fik tøjet hevet helt af hinanden, og fremviste hver en stiv pik. Jonas lagde sig på ryggen, og Peter kyssede hele hans krop, samt tog hans stivert i munden og suttede på den. Så var det Peters tur til at ligge på ryggen og blive kærtegnet og få suttet pik. Derefter lagde Jonas sig atter på ryggen, og Peter lagde sig ind over ham og gned sin pik rytmisk mod sin vens. Lidt efter lagde de sig til at sove med armene omkring hinanden.
Det var tydeligt at se, at dette seksuelle samvær var noget de foretog sig af ren lyst til at gøre noget, som var dejligt, og som kunne trøste dem i sorgen over Snøfte.
Hvad var det, som jeg så? Var det pornografi, live-show, homobørnesex, eller slet og ret dejlig sex? Ja, hvis det var blevet filmet, så er der ingen tvivl om, hvad lovgivningen siger i dette land. En lovgivning, som skal beskytte børn mod sex. Men er det nu sikkert at disse to drenge - disse to børn, ønsker at blive beskyttet mod de dejlige kropsfølelser med udstråling fra strittebasserne? Jeg tror det ikke, og for mig er det yderst vigtigt, at børn bliver betragtet som mennesker med ret til at udvikle deres seksualitet med jævnaldrende i værelser, som ikke ustandseligt bliver overrendt af voksne. Børn har behov for at lære selvstændighed og uafhængighed, samt bør have mulighed for selv at kunne regulere deres seksuelle behov. Det har aldrig været, og det kan ikke være meningen, at vi voksne skal fortælle børn, hvad de kan lide eller ikke lide seksuelt. Det må være børnenes egne seksuelle følelser og behov, der tages hensyn til
Peter og Jonas fik lov til at elske og hygge sig uforstyrret, men der er stadig alt for mange mennesker, som begynder at råbe på politi og børneværn, hvis de opdager, at der foregår kærlige befølinger af kønsdelene mellem børnene nede i gården eller inde på et værelse. Og det selvom der efterhånden er skrevet så meget om, at den seksuelle adfærd i almindelighed ikke på nogen måde er skadelig for børn.
Pudsigt nok, så er der ingen, der råber på politi og børneværn, fordi forældre indpoder en kolossal livsfjendsk seksualskræk i deres børn. En skræk, som kan invalidere hele menneskets voksentilværelse som partner i et seksuelt samlivsforhold.
De fleste mennesker elsker børn, og nogle mennesker bliver seksuelt ophidset af at kigge på børn, være sammen med dem og røre ved dem. Mennesker, som elsker deres børn, kaldes forældre, og mennesker, som har børn som seksualobjekt, kaldes for børnelokkere, børneelskere eller pædofile. I litteraturen om børneelskere kan man også støde på ordet pæderasti. Det anvendes især om mænds forhold til drenge, især hvis manden forsøger at føre sit rejste lem op i drengens endetarm. Herved er det også kommet til at betyde analt samleje, og det har fået mange mennesker til at få det billede af en børnelokker, at det er en mand, som vil »misbruge« og »molestrere« et barn.
Virkelighedens børneelskere eller børnelokkere er imidlertid som regel en mand eller en kvinde, der har et behov for en seksuel kontakt med børn, som regel ved at kæle for børns kønsdele, samt ved at børnene kæler for hans eller hendes kønsdele. Der er sjældent tale om direkte samlejeforsøg. Lokkerne er som regel venlige mennesker, der ikke er ude på at gøre børnene ondt. Tværtimod vil de gerne give børnene noget af den kærlighed og varme, som mange børn desværre stadig savner i deres hjem. Hvis en børnelokker behandler et barn kærligt og blidt, vil barnets seksuelle nysgerrighed og lyst få et tilfredsstillende forløb sammen med det voksne menneske.
I de sidste par år har der været en kolossal interesse omkring incest-begrebet. Incest er seksuelle forhold mellem personer, der er nært beslægtede. Det vil sige, at incestforhold kan være forældre/barn - mor elsker med sin søn eller sin datter, eller far elsker med sin søn eller datter. Bedsteforældre/barnebarn, søskende, onkel eller tante med niece eller nevø.
I de incestforhold, som der er forsket meget i, ses ofte, at barnet eller den unge har alvorlige problemer. Dette skyldes som regel, at den voksne har brugt sin stærkere magt mod barnet. Det vil sige, at barnet oplever et tillidsbrud, idet den voksne er et menneske, som barnet er glad for og har tillid til. Den seksuelle kontakt foregår ofte under dække af kærlighed, en kærlighed som bliver vist i ly af mørket snigende ind under dynen med trusler om alverdens ulykker, hvis barnet sladrer.
Den psykiske oplevelse ved seksuelle forhold mellem børn og voksne er meget afhængig af barnets seksuelle opdragelse, samt de historier, som børn har hørt om børnelokkere.
Det barn, som i forvejen er skræmt, og hvis forhold til kønslivet er fuld af forbud og angst, er naturligvis udsat for at kunne lide psykisk overlast.
I langt de fleste tilfælde er det ikke den seksuelle handling, men miljøets reaktioner, som kan give barnet seksuelle skyldfølelser, som kan præge det resten af livet.
Jeg har ikke været inde på de fysiske skader, som f.eks. ødelæggelser af kønsorganerne og endetarmsmusklen. Sådanne handlinger er vold, og vold mod børn er selvfølgelig noget, som børn bør beskyttes imod. Det gør vi imidlertid ikke ved at fortælle dem uhyggelige historier om slemme mænd. Det er for øvrigt sjældent, at et barn bliver dræbt eller invalideret af en børnelokker. I forhold til trafikdræbte og trafikinvaliderede børn, er det så sjældent, at det ikke engang er værd at ofre papir på at skrive om.
Det barn, som har et roligt, glædesgivende og ikke angstfyldt forhold til de seksuelle følelser, som bobler i dets krop, vil også kunne opleve denne seksualitet, uden at det sætter sig uheldige psykiske spor..
Det at elske med sig selv og elske med andre mennesker er en af livets største værdier, og vi mennesker er så heldige, at vi fødes med evnen til at elske, og vi beholder den indtil døden sætter punktum for vore oplevelser her på jorden.