Dommeren
F.A. Wehner, dommer, Københavns byret:
- Hvor går grænsen for det ulovlige? Kan det være ulovligt at kysse et barn på kinden?
»Nej. I sig selv vil det ikke være strafbart. Men man skal være klar over, at der kan ligge seksuelle motiver bag mange ting, folk foretager sig. I de sager der kommer frem, vil der altid være en lang stribe af handlinger med et klart seksuelt tilsnit - befølinger bestemte steder på kroppen og den slags - og så er det pludselig noget andet end et uskyldigt knus. Hvis det udvikler sig til 'gramseri', som det så smukt hedder - så er det blufærdighedskrænkelse. Men man kan også krænke folks blufærdighed med anstødelige udtalelser. Jeg skal nok dy mig for at gengive nogle af dem. Mange af sprogets allerværste blomster er for så vidt blufærdighedskrænkende.«
- Tager man hensyn til, hvad barnet selv opfatter som krænkende?
»Nej. Her gælder det som på injurie-lovgivningens område, at tidslen og mimosen får præcis samme retsbeskyttelse. Det er ikke afgørende for skyldsspørgsmålet, om barnet føler sig mere eller mindre krænket, men det kan i høj grad være afgørende for straffens størrelse.«
- Hvad lægger man vægt på i strafudmålingen?
»Man tager hensyn til den konkrete sags omstændigheder. En mere eller mindre halvsenil folkepensionist, der har pillet ved nogle små drenge, uden at der er sket drengene nogen skade, står til en betinget dom. En 25-årig, der maser på og
lokker gadens små piger, får en ubetinget frihedsstraf.
Der har været en del sager fremme, hvor der har været tale om udnyttelse af en ægtefælles eller en samlevers medbragte børn. Der var en sag i 1984, der indbragte gerningsmanden et års fængsel. Han havde haft samleje med en pige gennem flere år, men der var ikke tale om at han havde udøvet tvang.«
- Men det var hans steddatter?
»Det var hans steddatter. Steddatteren var bragt i en meget ulykkelig situation. Hvis hun gik til moderen, ville forholdet mellem faderen og moderen måske blive ødelagt. Sagen kom frem, fordi socialforvaltningen begyndte at interessere sig for forholdene i hjemmet.
For skams skyld skal det nævnes, at pigen fik 25.000 kr. i godtgørelse.
I dagens Danmark er en straf på et års ubetinget fængsel en ganske hård straf. Dommen viser, at der ikke bliver taget med fløjlshandsker på en situation, hvor barnet i den grad er kommet i klemme, og hvor den voksne kan spille på barnets afhængighed.«
- Hvis nu f.eks. en mand møder en 13-årig dreng på gaden og inviterer ham med hjem ...
»Det vil som oftest ende med en betinget dom. Jeg husker et typisk eksempel: En 46-årig, som mod en betaling på 50 kr. tager en 12-årig dreng med sig, beføler ham på kroppen og har analt samleje med ham. Han får fængsel i 4 måneder og de gøres betingede.«
- Og hvis der ikke havde været betaling?
»Betalingen er fuldstændig underordnet. Det var blevet samme resultat.«
- En mand møder en 12-årzg dreng. De bliver gode venner og kommer fast sammen i tre år og har regelmæssig seksuel kontakt ...
»Jeg tror; det vil udløse en ganske alvorlig og ubetinget frihedsstraf. Man vil ikke kunne komme uden om, at en
sådan affære ville have et skær af forførelse over sig.
Hvis der er venskaber, der giver sig følelsesmæssige udslag hos børn, må følelserne være på børnenes niveau, og børn er ikke indstillet på, at de skal pleje seksuel omgang med voksne.
Jeg har kendskab til sager, hvor man i erklæringerne har kunnet se, at motivet ikke var kærligheden til et barn
- motivet var komplekser og seksuelle problemer: Manden har ikke kunnet komme i kontakt med jævnaldrende, og derfor har drifterne fået et rivegalt forløb.
Nogle af sagerne ender vitterligt tragisk. Vi har drabssager, hvis baggrund er den, at en mand har forgrebet sig på et barn. Barnet har skreget
- det er typisk piger, der bliver voldtaget - og der er gået panik i manden. og så har vi et seksualdrab.«
- Jeg har overværet en retssag, hvor en ung mand tidligere er dømt for seksuel omgang med en 11-årig. To år efter mødes de tilfældigt. Drengen begynder at opsøge den unge mand, der i begyndelsen afviser ham, men til sidst lader sig overtale til et seksuelt forhold ...
»Der er ikke andet at sige, end at han må afvise drengen. Den voksne må formodes at være i besiddelse af en normal dømmekraft, hvad barnet åbenbart ikke er. Børn skal have lov til at være ufornuftige
- og voksne må være i stand til at udøve den fornuft, børnene tilsyneladende mangler.
Det er også en lille smule farligt. Vi ved godt, hvad der sker med trækkerdrengene på Rådhuspladsen. Når de ikke kan trække mere, ryger de ud i kriminalitet af forskellig slags. Det fører til en social deroute for dem. Det er tabte eksistenser.«
- Hvilken vægt tillægger man det, at det er drengen, der tager initiativet?
»Hvis det er helt klippefast, at der har været et massivt pres fra drengens side - en dreng i 13-års-alderen, der må formodes at have visse begreber om, hvad der kan gøres og ikke gøres - vil det sikkert have den konsekvens, at straffen, der normalt vil ligge i nærheden af 6-8 måneder, vil blive lidt mindre. I en førstegangssituation vil man sikkert give en betinget dom.«
- Kan man ikke sige, at barnet ved, hvad det går ind til, hvis det tidligere har været involveret i lignende forhold med andre voksne?
»Jo. Men det har stadig efter loven krav på retsbeskyttelse. Om det er en erfaren pige på 14, eller om hun fortsat er jomfru - det har ikke den store gennemslagskraft.«
- Hvornår bruger man betingede domme?
»Den grundlæggende betingelse for en betinget dom er, at man ikke forser sig igen. Hvis der er grund til at tro, at manden vil forse sig igen, så forsvinder baggrunden for at give en betinget dom.«
- Hvordan vurderer man det?
»Hvis han ikke er dømt før, så håber man selvfølgelig på, han ikke gør det igen. Vi taler nu om dem, der befinder sig indenfor normal-området. Men nogle af dem, vi har som tiltalte, er vitterligt defekte. De har en eller anden sygelig brist af seksuelt tilsnit. De bliver ofte forelagt for retslægerådet, så man kan få en bedømmelse af, om man kan bruge en betinget dom, eller om der skal træffes særlige foranstaltninger.«
- Hvad vil det sige?
»Behandling eller indlæggelse på psykiatriske hospitaler. Man kan også som betingelse for en prøveløsladelse stille, at vedkommende underkaster sig behandling, f.eks. på et psykiatrisk hospital.«
- Hvor tit bruger man den slags behandlingsdomme?
»Det er forholdsvis sjældent.«
- Et barn siger, der er foregået noget ulovligt. Den sigtede nægter. Hvilken karakter skal barnets forklaring have for at man i en sådan situation kan dømme?
»Den skal være gennem-troværdig. Sammenhængende, fornuftig, logisk. Ofte underbygges den af konkrete ydre omstændigheder. Nogen bemærker f.eks., at lille Karen går og putter sig. Hun virker mærkelig
- hun er ikke rigtig til at komme i kontakt med.
Jeg kan huske en sag, jeg havde. En tilsyneladende normalt fungerende pige gled ud på et skråplan
skolemæssigt. Det kom frem, at der var en hjemme i opgangen, der forgreb sig på hende. Der var ingen tvivl om, at pigens forklaring var troværdig. Det var stort set det samme, hun fortalte om hændelsesforløbet fra gang til gang.«
- Hvordan foregår politiafhøringen af den sigtede?
» Jeg har af gode grunde aldrig overværet politiets afhøringer, men en af spillereglerne er, at den sigtede ikke har pligt til at afgive forklaring til politiet.«
- Hvor tit sker det, at han ikke vil?
»Temmelig sjældent, fordi det trækker sagerne i langdrag. F.eks. kan man risikere, at det trækker varetægtsfængslingen ud.«
- Er det noget, du tror, politiet bruger for at få folk til at udtale sig?
»Nej. Og jeg synes ikke, det er kritisabelt, at man siger til folk, der ikke vil udtale sig, at så kan det altså godt tage længere tid. Men politiet må selvfølgelig hverken true, lokke eller tvinge folk. Det står i retsplejeloven.«
- Hvordan fortolker man det?
»Man må f.eks. ikke under en politiafhøring sige til en tiltalt: 'Hvis du tilstår, slipper du med 6 måneder - du står ellers til 2 år.' Men det bliver ofte misforstået, når politiet har henledt folks opmærksomhed på, at straffen kan nedsættes, hvis folk melder sig selv og tilstår frivilligt. Bagefter siger den sigtede måske i retten: 'Kriminalassistenten læste en bestemmelse op for mig, og så troede jeg, jeg fik rabat, hvis jeg tilstod.'«
- Sker det, at retten giver rabat i sådanne tilfælde?
»Jeg har aldrig været ude for det. Det er meget sjældent, de anmelder sig selv.«
- En mand har haft et forhold til en mindreårig trækkerdreng. Drengens far truer manden med en politianmeldelse - med mindre han får 10.000. Manden går til politiet og tilstår forholdet.. .
»Han får ikke alverden af rabat - han får lidt. Men han anmelder jo for at beskytte sig selv mod afpresning.«
- Hvad vil du råde sådan en mand til at gøre?
»Han må tage skraldet. Afpresserens psyke er jo, at hvis det er gået godt en gang, så kommer han igen og forlanger mere. Manden får ingen ende på det, før han går til bekendelse, og så må han altså tage straffesagen bagefter.«
- Må jeg spørge til din uddannelse som dommer? Lærer I noget som helst om psykologi eller sexologi?
»Nej. Det må vi snuse os til efterhånden, som vi får brug for det.«
- Er det noget, du har savnet?
»Egentlig ikke. Det, vi skal bruge, er en vis erfaring i at høre på, hvad der foregår og bedømme det. Jeg har aldrig følt behov for en egentlig efteruddannelse hverken i psykologi eller sexologi.«