Joey, 33 år:
» Jeg har kendt mange pædofile i forskellige lande. Jeg er født i USA og har rejst rundt i verden i et forsøg på at finde et sted, hvor jeg kan leve, som jeg
vil.
De pædofile er en meget isoleret gruppe. De fleste tør ikke sige noget eller snakke med nogen. Men jeg har gjort det. Jeg er meget åben
- somme tider på bekostning af mig selv og min egen sikkerhed. Det kan også virke modsat. En
politimand sagde engang til mig: 'Jeg har aldrig før snakket med sådan en, der var så åben.' Det var måske også grunden til, jeg fik sådan en mild straf.«
- Vil du fortælle om den sag?
» Jeg havde i Holland en nabo, der var luder. Hun boede sammen med en alfons. De havde 3 børn. De to ældste på 11 og 8 var hans. Den tredje, en søn på 2, var fælles.
Forældrene var meget primitive, og børnene manglede enhver form for kontakt med dem
- fysisk kontakt, følelsesmæssig kontakt. De var der bare. «
- Hvordan kom du i kontakt med dem?
»På gaden. Børnene inviterede mig op for at besøge forældrene. Og så var vi venner. Moderen ville gerne være fri for børnene, når hun arbejdede- og så fik jeg lov til at passe dem.
På den måde gik der 8-10 måneder - uden ballade. Den ældste af drengene var helt vild med sex. Den 8-årige fik gennem sin storebror at vide, at vi havde sex sammen, og så ville han også være med.
På et tidspunkt skulle jeg også passe den mindste i weekenden. Faderen var i fængsel for at afsone en dom på 2 måneder. Moderen tog op og besøgte ham hver weekend.
Det var i denne periode - mens faderen var væk - at moderen gjorde forsøg på at få mig med i seng. Men jeg ville ikke. Hun blev sur på mig. Hun vidste godt, jeg havde seksuel kontakt med hendes børn. Hun sagde: 'Mine børn må gerne komme op og lege med dig og ligge med dig, men jeg må ikke.'
2-3 døgn efter at, faderen var kommet tilbage fra fængslet, blev jeg arresteret. På grund af den lille. Jeg har ikke været rigtig i seng med ham, men jeg har holdt om ham og suttet på ham, fordi han godt kunne lide det. Han var kun 2, og han var lige begyndt at tale. En dag moderen vaskede barnet, havde han sagt: 'Du skal sutte på den, Mummy. Du skal sutte på den.'
Jeg blev arresteret og smidt i fængsel i 3 dage til afhøring. Jeg var meget åben: Jeg sagde: 'Ja, jeg er pædofil.' Jeg fortalte om mine følelser for børnene
- forklarede, hvad der var sket og hvordan og hvorfor.
I starten var de hårde og gemene overfor mig, men efterhånden blev de meget søde.
Jeg mistede ikke min opholdstilladelse i denne periode. Men min advokat sagde til mig: 'Jeg vil råde dig til at flytte ud af landet, inden du skal i retten. Jeg tror, du bliver brændt denne gang.' Det var anden gang, jeg var blevet snuppet i Holland.
Så flyttede jeg til Danmark. Jeg blev dømt in absentia og fik en meget mild straf: To ugers betinget fængsel og en bøde på 1.000 gylden. De penge har jeg ikke.
Ellers kunne jeg godt tænke mig at flytte tilbage til Holland.«
- Hvorfor fik du så mild en straf, tror du?
»For det første - fordi moderen var luder. Dommeren kunne se, barnet havde det dårligt hjemme. For det andet
- fordi barnet og jeg faktisk havde et rigtigt forhold. Der var ikke - som i mange tilsvarende sager
- penge inde i billedet. Eller prostitution. Eller misbrug af barnet til pornobilleder.
Jeg blev sendt ind til en psykiater. Han var meget flink. Han skrev et dejligt brev, en erklæring, hvori han bl.a. sagde, at pædofile ikke sjældent kan have en positiv indflydelse på børnene. Især når børnene mangler kærlighed og kontakt derhjemme.«
- Hvordan blev børnene behandlet ved afhøringen?
»Jeg ved det ikke, men jeg fik en kopi af en politi-rapport fra afhøringen. Jeg kunne ikke genkende det, der stod. Jeg fik en fornemmelse af, at politiet havde lagt ord i munden på børnene - ud fra politiets egen fornemmelse af, hvad der var sket.«
- Har du set børnene siden?
»Jeg traf den ældste på gaden. Han var meget venlig og sød overfor mig. Politiet havde også fortalt mig, at han ville komme igen lige med det samme, hvis han fik lov. Han elsker mig faktisk. Det var meget mærkeligt at høre, politiet sige sådan noget.
Jeg ville også gerne være sammen med ham, men forældrene -
og systemet - stod i vejen. Jeg synes, det er synd. Jeg tror på, jeg har noget at tilbyde. Det drejer sig jo ikke kun om at sutte på pikken. Det sker tit, når jeg har kontakt med børn, at jeg får ting at vide, som selv ikke forældrene får at vide. Noget om deres opfattelse af livet, deres indre tanker, deres problemer. «
- Hvilke typer problemer?
»F.eks. var der engang to børn, hvis far bollede dem i røvhullet. Det gør ondt. De var bange for at sige noget, for de var bange for at miste deres far. De kunne nemlig godt lide ham.
De kunne snakke med mig om det. Hvis de skulle snakke med en lærer på skolen eller en af deres venner, ville det sikkert skabe problemer for faderen.
Han var en af de meget isolerede pædofile. Han ville ikke engang selv erkende, han var pædofil.
Det er og bliver det største problem ved pædofile - at det skal holdes hemmeligt, at man ikke kan tale med nogen om det, uden at der bliver ballade.«
- Hvad betyder hemmeligheds-kræmmeriet for børnene?
»Det betyder selvfølgelig, at de tvivler på, om det er det rigtige, de gør. Fordi de ikke får støtte af nogen som helst. Kun af mig. Jeg siger til dem, at det er rigtigt nok, at det er godt nok - 'Det er din krop. Du må nyde det', men ...«
- Hvad ville der ske, hvis du kom i fængsel?
»Det ville ikke ændre mig, hvis det er det, du mener. Hvis jeg kommer i fængsel, betyder det, at jeg kommer i forbindelse med en dårlig kreds af mennesker, som har helt andre idealer end jeg. Mordere og den slags. Hvad har jeg med mordere at gøre? Jeg har ikke dræbt nogen. Det eneste jeg har gjort, er at jeg har rørt nogle børn et sted, hvor man ikke må røre ved børn.
Måske hænger det hele sammen med forældrenes frustrationer. Måske forældrene selv har lyst til at kravle i seng med deres børn. Det er selvfølgelig ubevidst
- de vil ikke erkende det. De slår mig ned, når jeg siger sådan noget. Men jeg synes, det er sandt. I hvert fald i mange tilfælde.«
- Fortæl om nogle af de børn, du har kendt.
»En ting er fælles for dem - det er for det meste børn, som ikke har det godt hjemme. Det er børn, som er blevet forsømt hjemme. Børnene vil gerne finde en, der er ærlig. Børn er fulde af retfærdigheds-trang. De voksne har lært livets spil, hvor man lyver for hinanden og har en facade. Børn er mere kontante. De har ikke dårlig samvittighed, når de siger sandheden. Jeg ved, hvor jeg står med børnene.
Jeg føler et stort ansvar, fordi jeg har stor indflydelse på børnene. Det er derfor folk hader mig
- de er bange for, jeg har mere indflydelse på børnene, end forældrene selv har. Jeg lærer børnene at være individualister
- det må man ikke
være. «
- Hvordan er meget små børns seksualitet?
»Der er noget rent og umiddelbart over dem. De er ikke blevet spolerede endnu. Der er en masse følelser, og de har et stort behov for kontakt.
Jeg synes, det er forkert, vi skærer små børn op i stykker ved at opdrage dem til, at nogle dele af kroppen er sunde og gode, mens andre
- som normalt er dækket af underbukser er FY og UFF. Når vi deler barnet op på den måde, kan vi ikke undgå at skabe problemer.
Voksne vil ikke erkende det, men jeg er overbevist om, at også meget små børn har seksuelle følelser. De er ikke udviklede på samme måde som en voksen, men de har meget stærke følelser. Og det er noget, de gerne vil dele med en eller anden.
Derfor har jeg lært mig at komme i kontakt med dem. Jeg starter ikke med at hive dem i seng eller med at spørge, om jeg må sutte på den. Jeg er sød overfor dem, aer dem lidt, kysser dem, snakker med dem. Jeg har ingen forventninger, og jeg stiller ingen krav. Skal der ske noget, må det være deres initiativ. For min skyld må de gerne skælde ud eller være sure
- hvad som helst de har lyst til. Jeg foretrækker, at de er ærlige overfor mig og siger, hvad de mener. Det er derfor, jeg gør et andet indtryk på dem, end andre voksne gør. Børn har deres egen verden, som de fleste voksne ikke kender noget til. Engang imellem kommer der så en voksen, som er meget åben og modtager børnene, som de er. Jeg tror, jeg ser dem, som de virkelig er.
Men det er ikke bare sex, jeg er ude på. Det er en del af det. Ligesom for alle andre mennesker. Sex er en del af vores liv. Det er også en del af et 2-årigt eller et 11-årigt barns liv.«
- Hvis de får lov. . .
»De gør det alligevel - hvad enten de får lov eller ej. Hvis de ikke kan gøre det åbent, onanerer de i hemmelighed, og vokser måske op og bliver lige så snævertsynede og hæmmede som deres forældre har været.
Min egen mor var en af dem. Hvis det drejer sig om sex, så skal det ske i mørket under dynen. Man skal slukke lyset og ikke snakke om det.«
- Måtte du heller ikke onanere?
» Jeg onanerede meget og fik stiv pik, og det var dejligt. Men min mor ville ikke have, jeg rørte ved mig selv der. Jeg kan huske en dag
- jeg var 4-5 år gammel - hvor jeg legede med min tissemand inde på min mors soveværelse. Hun skreg op: 'Det må du ikke!' Hun bad min storebror om at gå ud og hente den store køkkenkniv. Hun truede mig med at skære min tissemand af. Jeg troede virkelig hun ville gøre det. Jeg var meget bange.
Det kan godt være, det er en af grundene til, jeg er blevet pædofil. Jeg har ikke brug for kvinder. Jeg er bange for dem. Det siger psykiaterne. Måske har de ret. Men de kan ikke lave om på mig.«
- Er du selv gået til psykiater eller er du blevet sendt til dem?
»En gang gik jeg selv. Jeg var kommet med i en indremissionsk gruppe og var kommet i konflikt med mig selv, fordi jeg fik at vide, det var forkert, hvad jeg gjorde. Jeg betalte den psykiater 38 dollars i timen for at høre på mig. Jeg gik hos ham i 2 måneder. Han blev rig. Jeg blev fattig. Til sidst sagde han: 'Du behøver ikke komme mere. Jeg kan ikke gøre noget for dig. Du skal bare slappe af og have det godt.'
Jeg fik kontakt med nogle drenge og bollede med dem og havde det godt i flere år, indtil jeg blev arresteret. Så skulle jeg til psykiater igen. Denne gang blev jeg tvunget til det. Og han var en idiot!«
- Prøvede han at behandle dig?
»Behandle mig? Han eksperimenterede med mig! Han havde et såkaldt fallometer -
et glasrør, der blev sat ovenpå min tissemand. Med forskellige instrumenter kunne han
måle blodtrykket i pikken. Han viste mig billeder af nøgne mennesker i forskellige aldre, for at se om instrumenterne gav udslag.
Jeg fortalte ham, at jeg foretrak børn på 4-6 år eller i hvert fald inden de har nået puberteten. Efter en måned med prøver og undersøgelser fortalte han mig, at jeg foretrak drenge på 4-6 eller i hvert fald før puberteten. Gud, hvor var han klog!
Han gav mig noget medicin, så mit seksuelle behov kunne blive lidt mindre. Han sagde, jeg skulle opsøge et hospital to gange om året for at få min lever punkteret
- og for at se om leveren havde taget skade af medicinen. Jeg tog aldrig den medicin.
Det var et kvindeligt kønshormon. Progesteron, hedder det vistnok. Hvorfor skulle jeg tage sådan noget
- på grund af andre menneskers frustrationer?
Jeg kender en, der bruger det. Han har en svag personlighed. Hans kønsdrift er blevet svækket. Men det er svært at sige, om det er medicinen eller frygten for at blive snuppet igen.«
- Du er selv sluppet godt fra det, hver gang du er blevet snuppet?
»Jeg har været heldig. Det er som om jeg bliver beskyttet. Det lyder meget religiøst, men jeg bliver beskyttet af gode mennesker.
Jeg vil gøre, hvad der passer mig - koste hvad det vil. Og nogle gange løber jeg derfor en stor risiko.«
- Tror du ikke, du overdriver den risiko?
»Måske. Men jeg er bange for EDB og kontrol, og for at jeg skal blive offer for eksperimenter, for jeg er en af dem, videnskabsmændene ikke har kunnet påvirke eller ændre. På den ene side undrer de sig. På den anden side er de sure, fordi jeg har min egen vilje, og det kan de ikke lide.
Hvis verden bliver fascistisk igen - som under anden verdenskrig
- så vil de bare sige til videnskabsfolkene: 'Ja, I kan gøre ved ham, hvad der passer jer. Han er ikke noget værd. Pædofile bliver let ofre. Hvem vil forsvare en
pædofil?«
- Kan børnene mærke på dig, du er bange?
»Det tror jeg ikke, for jeg er meget dumdristig. Jeg nyder det bare, f.eks. når vi har samleje, og jeg er ligeglad med, hvad der sker bagefter. Man skal være forsigtig med ikke at smitte børnene med sin paranoia.
Derfor siger jeg heller ikke til dem, at de ikke må sige til nogen, hvad vi foretager os sammen. Jeg siger til dem, at det er en privatsag. 'Din far og mor indvier jo ikke dig i deres seksualliv
- hvorfor skulle du så indvie dem i dit?' Jeg siger også, at de skal sige sandheden, hvis de bliver spurgt.
Jeg tror ikke børnene kan forstå, hvorfor deres forældre er så bange for det. F.eks. var der en dreng på 5, der sagde til mig: 'Jeg kan godt lide at gøre det her. Jeg vil også gøre det sammen med min mor, men hun vil ikke. Hvorfor vil hun ikke det?'
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham. Moderen var i øvrigt meget jaloux på mig, fordi jeg havde denne særlige kontakt med hendes barn, som hun ikke selv kunne få.«
- Snakkede du med hende om det?
»Jeg snakkede med hende om hendes jalousi, men jeg snakkede ikke med hende om sex. Jeg synes, hun skulle begynde, hvis hun ville snakke om det. Hun var udmærket klar over, jeg havde et seksuelt forhold til drengen. Han sagde det til hende: 'Ved du hvad, mor? Joey kan godt lide at sutte på min tissemand.' Hun spurgte måbende: 'Kan du lide, når han gør det ved dig?' Så grinede han bare og sagde: 'Ja, jeg kan godt lide det.' Hun har aldrig sagt noget til mig. Jeg boede ellers hos dem i 1½ år.
Jeg tror, hun var bange. Hun snakkede med andre mennesker om det, men aldrig med mig. Det var ærgerligt. Jeg turde ikke lukke op for emnet, for jeg tror ikke hun var klar til at tage imod sådan en åbning.
Mange af de forældre, jeg har kendt, har reageret på samme måde. De ved godt, hvad der foregår, men de vil ikke snakke om det. Snakker de om det, er det som om de indrømmer, at de godt ved det. Skulle der bagefter komme en sag med politiet, så kan de ikke benægte, at de godt har vidst, hvad der foregik. Mange forældre er meget
tilbageholdende, fordi de ikke vil risikere deres sikkerhed og deres facade.«
- Har der slet ikke været nogen forældre, du kunne snakke med om det?
»Der har været en mor, her i landet. Hendes søn fik lov til at sove hos mig og bo hos mig i perioder. Men så skulle han på børnehjem, fordi forældrene ikke tog sig nok af ham. Da han kom for at tage afsked med mig, sagde han: 'Jeg kan ikke sove sammen med dig mere, men min bamse vil meget gerne sove hos dig.' Og så gav han mig sin kæreste bamse. 'Den hedder Thomas - ligesom mig', sagde han. Jeg havde bamsen hos mig i mange år og holdt meget af den. Sidste jul gav jeg den til en anden dreng, fordi jeg ikke havde råd til at købe en julegave til ham.«
- Har du været ude for at børn har udnyttet dig økonomisk ?
» Jeg er modstander af betaling. Jeg bliver chokeret, når jeg kommer i kontakt med børn, der stiller økonomiske krav. Så har jeg ikke lyst mere. Så vil jeg hellere tage hjem og onanere. Jeg synes, det er forkert, de er blevet så materialistiske.
Men det er sket et par gange. For længe siden. Det er ikke nogen undskyldning, men jeg vil prøve at undgå det, hvis jeg løber ind i det igen. En dreng, jeg kendte godt, ville have 15 kr. Han vidste, jeg var blevet kørt op
- han kørte mig op ekspres. Han gejlede mig op, viste mig sin tissemand og sit røvhul. Og på højdepunktet af det hele sagde han: 'Jeg vil have 15 kr., tak.' Det var svært at sige nej. Jeg gav ham de
15 kr., men jeg fik ikke noget ud af det. Og jeg tror ikke, jeg vil gøre det igen.
Jeg kendte også en i USA, der ville have penge. Han var løbet hjemmefra og havde ingen penge og ingen steder at være. Han sov på gaden. Det var frygteligt at se på.
Jeg tilbød at hjælpe ham med at etablere en lovlig virksomhed, hvor han kunne fremstille små ting, han kunne sælge på gaden. Jeg syntes ikke, han skulle sælge sin krop. Det sagde jeg til ham. 'Jeg vil gerne gå i seng med dig,' sagde jeg, 'men du får ikke betaling for det.' Jeg købte mad til ham og gav ham penge
- uden at få sex. Jeg synes, det er for dårligt, hvis børn får det indtryk, at deres krop er penge værd. Prostitution
- jeg har ikke brug for det!
Faktisk tror jeg ikke, nogen af de børn jeg har været i kontakt
med, er kommet til skade. Det er muligt, deres forældre og omgivelser har gjort dem skade. Jeg har måske indirekte været skyld i det, men det har ikke været på grund af det, vi har lavet.«
- Hvordan er de kommet til skade?
»De har nydt den følelsesmæssige kontakt vi har haft - som de voksne vil kalde seksuel kontakt. De kan ikke se, der har været noget galt i det. Så bliver jeg knaldet af politiet. Barnet kan ikke forstå, hvorfor jeg skal knaldes. De bliver forvirrede. Fremover har de måske svært ved igen at
knytte sig til en voksen - de er bange for, historien skal gentage sig.
Det ville være bedre, om forældre var mere ærlige overfor sig selv. Hvis en pædofil har været i kontakt med deres børn, er det bedre for alle parter
- også barnet - hvis de snakker med den pædofile frem for straks at gå til politiet. De kan sige til den pædofile, at han ellør hun skal holde sig væk. Barnets møde med politiet er chokerende. De skal ud til mindste detalje forklare, hvad der er sket. Børnene bliver forhørt om deres privatliv. Det er destruktivt.
Hvis der er tale om tvang eller voldtægt, så er det naturligvis en anden sag. Men også i disse situationer burde der være nogen, som kan hjælpe.«
- Hvordan?
»Et menneske, der voldtager et barn, er sandsynligvis meget isoleret og forvirret, fordi det handler i strid med dets egen samvittighed. Det har det svært
- det har ikke nogen at snakke med eller identificere sig med. Pædofile står udenfor flertalsmønstrene
- de har ingen at identificere eller sammenligne sig med.
Heteroseksuelle har et mønster. Når drenge vokser op, kan de sammenligne sig med deres fædre. Den mulighed har man ikke, hvis man vokser op som pædofil. Jeg var ikke fyldt 12, da jeg begyndte at gå i seng med de små børn. Jeg havde ikke noget mønster.«
- Hvordan kunne du tænke dig din fremtid så ud?
» Jeg kunne godt tænke mig at flytte væk fra den vestlige verden til en helt anden type samfund.
Der er mange børn i verden, som har brug for kærlighed og støtte. Jeg vil ikke misbruge dem
- jeg synes selv, jeg er meget ansvarlig.
Her i den vestlige verden ligger vi under for den sygdom, at vi synes, der er noget galt ved kønsorganerne. Det kunne være interessant at se, hvordan man tager på disse ting andre steder i verden.
Men der er sprogproblemer, og der er problemer med at få arbejde og mad i munden. Jeg er ikke særlig materialistisk indstillet. Jeg kan sagtens bo i telt, hvis det skal være.
Jeg tror, jeg har set nok af den vestlige verden og dens tilstand af sygelighed. Jeg tror, jeg spilder min tid og min energi her.«