Et eksempel på overgreb
Linda, 28 år:

»Jeg ønskede desperat at komme væk eller skrige, men der kom ikke en lyd«

»Jeg har været knap 10 år. Jeg havde shorts og en kortærmet bluse på. Jeg legede ude på vejen sammen med mine jævnaldrende kammerater. En af dem sagde, at Kurt gerne ville tale med mig.
    Vi kendte alle sammen Kurt af udseende. Han boede på vejen. Han var 22-23 år gammel.
    Jeg blev forvirret over beskeden, for jeg kendte ham ikke personligt. Jeg gik ikke desto mindre hen til ham og fulgte med ham op på hans værelse.
    Han talte til mig i lang tid og sagde bl.a., at jeg var en meget køn pige, og at jeg sikkert ville få mange kærester, når jeg blev stor. Jeg forstod ikke, hvad han ville med mig, og hvorfor han fortalte mig alt det, han gjorde.
    Under hele denne 'samtale' sad han på kanten af sin seng. Jeg var placeret på en skammel lige foran ham. På et tidspunkt begyndte han at lade sine hænder glide op ad mine lår. De nærmede sig lidt efter lidt kanten af shorts'ene og mit skridt. Jeg sad paralyseret af skræk og ønskede desperat at komme væk eller skrige, men der kom ikke en lyd. Jeg kan stadig huske lugten af hans ånde og hans hænder, der dirrede lidt og var våde af sved.
    Da han fik sin ene pegefinger listet ind under kanten af shorts'ene og lod den glide frem og tilbage i min lyske, havde jeg nærmest fornemmelsen af, at resten af rummet forsvandt. Det eneste, der blev tilbage, var Kurts øjne, stemme, hånd - og den uoverskuelige rædsel.
    Han fik lirket fingrene ind under trussekanten og gav sig til at køre dem ned mellem mine lår og ned i skridtet.
    Han bad mig sige til, hvis der var noget, der gjorde ondt, men jeg var stadig ikke i stand til at frembringe en eneste lyd - på trods af at jeg var knastør i skridtet, og hans fingre og negle rev mig, mens han søgte efter min skede.
    Først da hans finger pressede ind i min skedeåbning og formentlig berørte min mødom, kaldte smerten en reaktion frem, og jeg fik fremstammet et: 'Det gør ondt!'
    Han slap mig med det samme. Han talte igen meget - jeg aner ikke om hvad - og gav sig til at vise mig rundt i huset og vise mig forskellige former for spil: pilespil, billard, bob m.m. Han sagde flere gange, at jeg var velkommen til at besøge ham og lære disse spil - blot jeg undlod at fortælle mine forældre, hvad der var sket.
    Jeg lovede, at jeg nok skulle tie stille - og bad til sidst om lov til at gå. Og så lod han mig gå.
    Jeg styrtede hovedkuls hjem. Jeg kunne ikke se mine forældre i øjnene og nægtede at forlade mit værelse i adskillige uger. Ingen fik grunden at vide. Jeg var bange for at fortælle om det, der var sket. Jeg troede, det hele var så forfærdeligt, at jeg ville komme på børnehjem, hvis jeg fortalte noget. Jeg skammede mig og havde en følelse af, at 'det var min skyld' og du er medskyldig'.
    Jeg tav - og jeg blev 25, før jeg kunne fortælle nogen om det.«

- Har oplevelsen haft nogen indvirkning på dit seksualliv siden hen?

»Jeg har svært ved at lukke op og give mig selv helt. Man kan sige, at jeg skammer mig over mine seksuelle lyster i dag.«

- Hvad har det betydet for dit ægteskab?

Der har været situationer, hvor han har haft lyst, og jeg ikke har haft det. I sådanne situationer har jeg givet efter og ligget med en følelse af lede og væmmelse under samlejet.«

- Hvordan er dit forhold til din egen seksualitet nu? Og til dine børns?

»Mine forældre gav mig det indtryk, at seksualitet var noget beskidt. Da jeg begyndte at udvikle mig fysisk - da jeg var omkring de 12 - fik jeg beskeder som: 'Lås døren, når du går på toilettet' og 'Lås døren, når du er i bad' og 'Tag tøj på, når du går gennem stuen'. Trusser og BH var ikke nok. Når jeg forsvarede mig og sagde: 'Jamen, her er jo kun far', fik jeg modargumentet: 'Det er lige meget - du skal ikke rende nøgen rundt og stritte med brysterne'. Fra samme tidspunkt var det pludselig også forbudt at kysse far og mor godnat på kinden. 'Hold op med det slikken! Jeg vil ikke have det svineri! Du er blevet for stor til det pjat!'
    Konsekvensen af denne opdragelse er, at jeg er blevet angst for at tage initiativet til fysisk kontakt. Jeg er blevet følelsesmæssigt udsultet og frustreret.
    Jeg ønsker under ingen omstændigheder dette overført på mine egne børn. Jeg lader dem pille, undersøge, kigge og spørger om alt vedrørende deres egen og min krop. Min mand gør det samme. Vi forsøger bevidst at give dem den fysiske kontakt, de selv ønsker og jævnligt gør krav på.«

- Hvad vil du sige til dine børn, hvis de kommer hjem og fortæller, de har været i kontakt med en børnelokker?

»Hvis barnet selv har taget initiativ til en seksuel kontakt - altså hverken er blevet forulempet, tvunget eller lokket - så kan jeg ikke se nogen grund til at anmelde vedkommende.
    Men hvis jeg skønner, at barnet ikke selv har ønsket den seksuelle kontakt, eller hvis barnet er kommet grædende og chokeret hjem - så vil jeg omgående melde det til politiet. Også for at vise barnet, at jeg uden forbehold står på barnets side og vil hjælpe det. Jeg tror, en form for 'hævnakt' til en vis grad vil kunne lette frustrationen efter en ubehagelig oplevelse.«

Indhold Næste