Peter, 14 år.:
- Hvordan kom du i gang med at trække?
»Det ved jeg faktisk ikke ... Jeg har været sammen med mænd, siden jeg var (tænker) 6 år eller sådan noget. Og så fandt jeg ud
af, mens jeg boede på Vesterbro, at der var noget, der hed Rådhuspladsen ... Når man først har prøvet det en gang, så gør man det en gang til. Jeg er kommet her i to år.
Jeg får 200-250 kr. pr. gang - somme tider mere. Pengene bruger jeg til tøj, spillemaskiner, biografture og ind imellem hash. Jeg er »stukket af«, bor forskellige steder hos venner og bekendte
- kunder. «
»I sommers stak jeg af første gang med en, jeg kender. Så blev jeg fundet og anbragt i familiepleje. Senere blev jeg flyttet til en anden plejefamilie, der ligger længere væk, nede ved Slagelse, fordi jeg hele tiden stak af fra den første. Det var nogle gamle mennesker ... «
- Hvordan var det at bo hjemme?
»Nogle gange var det godt nok, nogle gange var det rent ad helvede til. «
- Vidste de, du havde noget med mænd at gøre?
»Jeg har fortalt min mor, jeg kom på Pladsen. Hun vidste det godt. Jeg boede ikke hjemme, da jeg fortalte hende det.«
- Første gang du stak af - var det sådan ...
»... For sjovs skyld. Bare ud og lave noget ballade!
»Dengang stjal jeg: Knallerter og sådan noget. Men det gider jeg ikke mere.«
- Kan du huske, første gang du var sammen med en mand?
»Nej, men jeg kan huske nogen af de første gange ... Min stedfar havde en bodega. Der kom en masse fulderikker. Jeg kom en del på et grønt område, hvor de også sad. På den måde kom jeg til at kende nogle. Jeg kan faktisk ikke huske, hvordan det startede.«
- Og ellers synes du, det er sjov og ballade og skæg ...?
»At være sammen med mænd? Det er ikke bare sjov og ballade. Det er behageligt! (Han smiler og stirrer mig lige ind i øjnene. Han er smuk.)
- Og hvad så med kærligheden? Har du været forelsket?
»Jeg tror, jeg var 5 år første gang jeg var sammen med en pige. På 13. Men jeg fik ikke noget ud af det. Jeg lå bare og suttede fisse på hende.«
- Bliver du forelsket i fyre?
»Jo (overbærende), ham jeg kommer sammen med nu. Ham er jeg forelsket i stadigvæk. Men jeg kommer jo også sammen med ham. Det er lækkert. Han er 18. «
- Ved dine forældre, hvor du bor?
»Nej. Jeg håber, jeg kan holde mig skjult, til jeg bliver 18, for så er der ikke nogen, der har noget at skulle sige over mig. Hverken min mor eller børneværnet. «
- Behøver du være under jorden? Er der ikke en myndighed, du kan snakke med?
. »Hvem skulle det være? Jeg kan ikke få lov til at leve, som jeg vil. Jeg kan ikke få noget værelse, som kan blive mit eget. Jeg er ikke gammel nok. «
- Hvad med ungdomspension?
»Jeg gider ikke bo på institution og have pædagoger rendende i røven (lille grin - tvetydigheden nydes) hele tiden. Man kan ikke slå en prut, uden at alle pædagogerne ved det. «
- Du kommer vel i familiepleje igen?
»Det tør de ikke. Jeg stikker bare af igen.«
- Det er også noget med at kunne respektere andre menneskers måde at leve på.
»Det kan pædagoger vist ikke. (Griner) De vil have, man skal blive lige som dem. Mamma mia!«
- Har du nogen fremtidsplaner, drømme, visioner?
»Ja. At få en motorcykel eller en båd. Eller at få et fedt arbejde. Det skulle give penge, og så skulle det også være noget, man kunne lide. «
- Familie?
»Familie? (Undrende.) Det har jeg aldrig nogen sinde ... Det tror jeg ikke. (Pludselig meget livlig:) Måske vil jeg gerne have kone og børn og alt sådan noget, men så skal det være en, der kan respektere, at jeg er sammen med mænd også. Det vil jeg i hvert fald regne med.«
- Ville du gå på Pladsen, hvis du havde, hvad du skulle bruge?
»Det tror jeg ikke. Så kunne de andre tyre - trækkerdrenge - lige så godt få glæde af ... Hvis jeg havde penge nok, ville jeg ikke gøre det. Jeg ville nok have en fast fyr, men jeg ville ikke gå på Rådhuspladsen.
De fleste derinde ender som junkier. Skidt og lort. Det skal jeg nok holde mig væk fra. Det eneste hårde stof, jeg har prøvet
- ud over hash - er to stesolid. Jeg blev så syg, at du ikke drømmer om det. Jeg færdes med dem til hverdag, og så kan man ikke undgå at snakke med dem. Jeg kender nogen, der er døde af det. «
- Du mener godt, du selv kan undgå ...
»Ja, jeg render jo ikke med dem ... Jeg passer mit, og de passer deres.«
- Hvordan er dine kunder?
»De er meget flinke. Enkelte har prøvet at snyde mig, men ellers har jeg ikke haft ubehagelige oplevelser. De er unge og gamle, men jeg spørger aldrig om deres alder. Hvis de spørger, så får de at vide, at jeg er 14. Det kan ikke nytte, jeg står og lyver og siger, jeg er 15 og tager med dem hjem. Og, hvis vi så bliver snuppet ... De skal have at vide, hvor gammel jeg er, og så må de selv tage stilling til, om de tør eller ej.«
- Hvad mener du om aldersgrænsen?
»Det vil være bedst med en nul-løsning. Ligesom ham derovre i USA. Der skal ikke være nogen aldersgrænse. Det er bedre, folk kan elske hinanden end slås. «
- Begrundelsen for grænsen er, at man vil beskytte børnene...
»Det er jo som regel børnene, der selv kommer - ikke? Så det er noget fis. Men det ville være noget lort, hvis mænd kunne have lov til at være sammen med nogen på 6-7 år, hvis de ikke selv ville. «
- Ville flere mænd tvinge børn til noget, hvis grænsen var væk?
»Det tror jeg ikke. Der ville være flere, der turde være sammen med børn. Det er klart.«
- Har du været involveret i sager mod nogle af de mænd, - du har været sammen med?
»Ja, da jeg var lille. Jeg er blevet afhørt en masse gange. For kriminalitet. Dengang sagde man bare det hele. I dag ville jeg ikke sige en lyd.«