På baggrund af bøsse & lesbisk ligestillingskamp i Postarbejdernes Fagforening som Troels Peter Schmidt var primus motor for:

Politiken Søndag 4. september 1977:

Undertrykte samfundsgrupper som kvinder, negre, homoseksuelle og arbejderklassen, har i mange år haft vanskeligt ved at kunne acceptere sig selv. De ledendes ideologi og livsstil har stået som et ønskværdigt mål, uden at de har haft nogen reel mulighed for at opnå dette.

Kvinderne og negrene har været de mest fastlåste, fordi de har været lettere at identificere, medens de fleste bøsser og nogle få fra arbejderklassen af forskellige grunde har fået held med at skifte miljø og her blive fuldt ud integreret.

To tyske sociologer, Martin Dannecker og Reimut Reiche, har i deres undersøgelse Der gewönliche Homoseksuelle (Gennemsnitsbøssen) vist, at der findes en social flugt fra land til by og fra arbejderklassen til mellemklassen. Flugten for bøsser er betydelig større end for den øvrige befolkning i Vesttyskland. F.eks. kommer 14 pct. af de homoseksuelle mandlige studerende fra arbejderhjem i modsætning til 6 pct. heteroseksuelle. Forholdene i Danmark afviger ikke væsentligt fra forholdene i Vesttyskland.

Årsagerne til, at denne sociale og geografiske flugt er større for homoseksuelle end for heteroseksuelle er den almindelige undertrykkelse og diskriminering. Der findes en ekstra hård social tvang, som gør, at bøsser stiger hurtigere (flygter) op ad den sociale rangstige end mange andre mænd. Der er ikke tale om, at de stræber efter flere penge og status. Flertallet flygter fra et helvede. Dannecker og Reiche mener ikke, at bøssers relativt højere uddannelse skyldes nogle særlige biologiske egenskaber. Den beror på det faktum, at tilværelsen som bøsse i arbejderklassen er uudholdelig. Undersøgelsen dokumenterer også grundigt, at den meget udbredte opfattelse, at bøsser og lesbiske i særlig høj grad skulle stamme fra middel- og overklassen, ikke holder stik.

Reiche og Dannecker har gjort samfundet en stor tjeneste ved at afdække tingenes rette sammenhæng. Der findes ikke noget særligt slægtskab mellem homoseksualitet og mellem-/overklassen.

Det er vigtigt at pointere, at bøssefjendskab eksisterer overalt i samfundet, i alle sociale klasser. Men det er lettere at bære i mellemklassen, fordi mellemklassen i højere grad end arbejderklassen har en facade af høflighed, til at dække over bl.a. angst og had. I arbejderklassen står den enkelte homoseksuelle overfor arbejdernes direkte og spontane angreb. Psykologisk set er det naturligvis sundere for arbejderen at udtrykke sig som han gør, i stedet for at skjule sig bag høflighed, men det gør det bare ikke lettere for den homoseksuelle f.eks. at holde selvhadet på afstand, når disse angreb er i en størrelsesorden af 20-30 mod en. Under disse forhold er det klart, at han flygter til andre sociale lag.

Hvad så med de homoseksuelle, der er tilbage i arbejderklassen? For os, der er tilbage, bliver kampen sværere, fordi vi ikke er så mange der kan organisere os, eller blot støtte hinanden. Hvis vi ved at vores fagforbund støtter os f.eks. ved offentligt at fordømme diskriminering af homoseksuelle og hvis vi kan få oprettet et ankenævn, hvor vi kan komme og få hjælp når vi har brug for det, så tror jeg det vil forbedre arbejdernes indbyrdes forhold.

Trygheden på arbejdspladsen vil blive større og vi vil kunne stå frem som stolte mennesker uden frygt eller skam.

I nogle lande får homoseksuelle i disse år, gennem hård kamp, flere muligheder og mere mod til at stå frem som bøsse eller lesbisk. Det eneste som i virkeligheden er forfærdeligt ved at være bøsse eller lesbisk er, at vi konstant tvinges til at skjule, undertrykke og fornægte enhver hentydning til noget så fundamentalt som vores kærlighedsliv, seksualitet, følelser og adfærd.

At stå frem er personligt og psykisk af den største betydning for den enkelte. For uden dette er det umuligt for homoseksuelle at stille politiske krav. At stå frem kræver mod. Det er farligt, sådan som forholdene er nu, ikke mindst i en krisetid. Under højkonjukturen er det mindre risikabelt at stå frem, bl.a. fordi man lettere vil kunne finde et andet arbejde i tilfælde af, at man ikke kan bære denne udsatte position på sin arbejdsplads. Men selv om det er risikabelt skal det gøres af ovennævnte personlige og politiske grunde. Under højkonjuturen havde vi ikke i samme grad brug for et ankenævn i SID, som vi har nu i krisetid. Både på arbejdspladsen og i vore faglige organisationer må bøsser, lesbiske og heteroseksuelle arbejdere støtte hinanden personligt og politisk. Som medlemer af SID kræver vi, at SID også tager vores kamp op. Der må være de samme rettigheder, respekt og lighed mellem alle arbejdere. Og vi kan kun stå solidarisk, hvis vi sammen bekæmper enhver form for diskriminering. Derfor kræver vi oprettelsen af et ankenævn i SID for homoseksuelle medlemmer, som ikke har kunnet få deres klager mod diskriminering og lignende behandlet tilfredsstillende i deres lokale fagforeninger. (Politiken, søndag 4. september 1977)

For flere anmeldelser Klik hér: Bøsse og lesbisk  Radio Rosas -Anmeldelse af Troels Peter Schmidts  fra Incest til MEDIE-HETZ : af Lars Michael Thomsen, Radio Rosa, 7. december 1997

For flere anmeldelser Klik hér:

MEDIER:  Weekendavisen - Leif Blædels ANMELDELSE  fra Incest til MEDIE-HETZ

Bøsse og lesbisk  Radio Rosas -Anmeldelse af fra Incest til MEDIE-HETZ

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg

• Østgrønlandsk rejse i naturen

• Incest - etymologi