Arne Frederiksen:
Hvad er pædofili? Hvor almindeligt er det? Er alle pædofile homoseksuelle? Hvorfor gør de det? Hvorfor gør børnene det? Er det skadeligt?
For at få svar på nogle af alle disse spørgsmål har jeg endevendt den videnskabelige litteratur om pædofili, og forsøgt at samle puslespillet til en helhed. I enkelte tilfælde har jeg måttet hente støtte fra den mere populære litteratur.
Resultatet fremgår af dette kapitel, der afslører, at vi under begrebet »sex mellem børn og voksne« finder et utal af vidt forskellige fænomener, der ikke har ret meget med hinanden at gøre.
Vi hører f.eks. om den fordrukne familiefar, der afreagerer ved at voldtage sin steddatter fordi konen ikke vil; og vi hører om glødende kærlighed mellem en lille dreng og en voksen mand - et venskab, der varer resten af livet.
En af de første videnskabelige bøger, der er skrevet om pædofili17, indledes med en lille historie om en flok blinde mænd, der kom op at skændes om, hvad en elefant er. Een havde opdaget snabelen, en anden var stødt ind i elefantens bagben, og en tredje havde fundet en stødtand. Og hver især troede de, at det, de havde fundet, var hele elefanten. Således er det også når der diskuteres pædofili: Endnu den dag i dag er debatten præget af, at folk hver især taler ud fra et kendskab til en ganske lille del af emnet, og tror, at det, de ved, også gælder for alle andre former for børn/voksen erotik. Dette er årsagen til den megen uenighed om emnet.
Det siger sig selv, at en 16-årig pige, der bliver voldtaget af sin stedfar ikke har særlig meget til fælles med den 8-årige dreng, der bliver forelsket i sin fodboldtræner, endsige med en 18-årig trækkerdreng.
Vi har derfor forsøgt i dette afsnit at rede trådene ud og forklare forskellene mellem de forhold, der er skadelige for børnene, og de der er gavnlige.
For at forstå fænomenerne til bunds, er vi nødt til at udvide vores opfattelse af begrebet sex. Vores kristne kultur har i årtusinder fortalt os, at enhver form for seksuel nydelse eller lyst er syndig, hvis den ikke lige tjener forplantningens formål. Al anden form for seksualitet er i den grad blevet fortiet og undertrykt, at vi næsten har glemt den. Og selv om der i de sidste årtier er blevet løst ganske meget op for disse tabuer, så ligger det dog stadig dybt i alles bevidsthed, at sex først og fremmest har noget med forplantning at gøre. Men ser vi på andre kulturer, vil vi opdage, at seksualiteten kan have helt andre funktioner, som ikke har spor med forplantning at gøre23.
For det første kan man dyrke sex som en ren og skær fornøjelse - som et middel til at bibringe hinanden lyst og glæde. Men den menneskelige seksualitet kan også være en form for kommunikation, der ikke er et mål i sig selv, men som tjener til at knytte to mennesker til hinanden. Kærligheden er nødvendig for at sikre et menneskes tryghed. En fars eller mors betingelsesløse kærlighed til deres børn, er barnets bedste garanti for, at det altid kan få forældrenes støtte, når det har brug for den, uanset hvor uartig han eller hun har været. Der er ikke noget så frustrerende for et barn som at få at vide, at »mor kan ikke lide dig, hvis du ikke opfører dig ordentligt«. Så er der pludselig stillet betingelser for kærligheden, og barnet begynder at føle sig utryg. Den betingelsesløse kærlighed er et menneskes bedste forsikring for, at han til hver en tid kan regne med et andet menneskes støtte.
Vores omsorgsfølelse og kærlighed til medmennesker, der lider eller er i nød, er også til for at vi skal hjælpe disse mennesker.
En anden form for seksualitet er den såkaldte lærlinge-kærlighed18. Det er den betagelse, en ung mand eller kvinde kan føle overfor en voksen, som han betragter som sit forbillede eller sin læremester. Lærlingekærligheden er m.a.o. en erotisk tiltrækning imellem en »lærling« og hans »mester« - forstået i videste betydning.
Et kærlighedsbånd imellem lærer og elev giver begge parter den tålmodighed og energi, der skal til for at støtte indlæringsprocessen. I vores vestlige kultursamfund er intime forhold imellem en mester og hans lærling absolut ikke velsete. Men i mange andre kulturer, især i Østen, er sådanne forhold mere accepterede, og de bruges helt bevidst til at støtte barnets lyst til at lære14. Bedst kendt er vel nok forholdene i det antikke Grækenland, hvor enhver hæderlig mand skulle tage en yngling til sig som sin elsker og lære ham op til mandighed og tapperhed. Samlejet mellem de to havde her en rituel betydning, hvor manden indgydede sin »manddomskraft« i drengen23. Også i vor tid kan man støde på sådanne ritualer i visse primitive kulturer42.
En anden form for »lærlingekærlighed« finder vi i den udprægede idoldyrkelse, som er så karakteristisk for alle drenge. Hvis vi ser på, hvad det er for bøger, tegneserier og film, som drenge interesserer sig for, så er der altid en eller anden superhelt, som drengene ser op til og forguder. Drengen identificerer sig med Tarzan eller James Bond, efterligner ham, og ønsker at blive som han. Drengen stræber efter at blive en mand, og ved at efterligne sit idol, lærer han de mandlige kønsroller.
En dreng kan ifølge sagens natur ikke lære sine mandlige kønsroller af en kvinde, og denne form for kærlighed må derfor nødvendigvis være homoseksuel63 (selv om drengen ikke er bøsse i traditionel forstand).
En helt anden side af den menneskelige seksualitet, som i vores kultur er totalt glemt, er den religiøse eller kosmiske sex-oplevelse. I mange primitive kulturer dyrker man religiøse ceremonier eller orgier, der gennem seksuel stimulation bibringer deltagerne en følelse af samhørighed - en næsten overnaturlig oplevelse af at være et med Gud og universet. Mange herhjemme har måske en enkelt eller nogle få gange i livet haft en lignende oplevelse, for eksempel når de har onaneret helt alene ude i naturen, og pludselig følt sig et med solen, vinden, havet og universet44. Men sådanne følelser er der ikke megen forståelse for i vores kultur, og de fleste vælger derfor at fortie den slags oplevelser, som de ikke en gang har ord for.
En helt syvende form for seksualitet, som af gode grunde ikke er velset i vores kultur, er den aggressive magtdemonstration, der ikke har seksuel tilfredsstillelse som formål23. (Ikke at forveksle med sadomasochisme).
Det er heldigvis sjældent, at børn udsættes for en sådan seksuel undertrykkelse og magtmisbrug.
Når jeg alligevel har valgt at omtale disse forhold først, er det fordi netop disse forhold er grundlaget for den megen modstand imod børn/voksen-sex.
Når børn misbruges seksuelt og presses ind i et sex-forhold, som de ikke ønsker, er det altid en mand, der gør det, og offeret er næsten altid en pige38.
Det siger sig selv, at mandens motiv ikke er kærlighed. I nogle tilfælde er det seksuelt begær, i andre tilfælde er det en magtdemonstration. Ofte er det en kombination af begge dele59. Flere undersøgelser har vist, at de mænd, som begår seksuelle overgreb imod piger, sjældent er egentligt pædofile. Der er tale om almindelige heteroseksuelle mænd, som blot er kontakthæmmede og seksuelt frustrerede. Når en sådan mand ikke magter eller tør at gå i lag med en voksen kvinde, så tyer han til en lille pige, som er betydeligt lettere at betvinge4,40.
Det er sjældent, at manden behøver bruge grov vold17,38. Historien om den lille pige, der pludselig bliver overfaldet og voldtaget på en mørk vej, hører absolut til undtagelserne38,15. I øvrigt er gerningsmanden i sådanne situationer som regel næsten jævnaldrende med pigen. Der er altså ikke tale om pædofili40.
Disse voldtægtshistorier bliver altid slået stort op i aviserne, og er derfor alle forældres og småpigers store skræk. Sådanne tilfælde er ikke desto mindre ganske sjældne. Hvad der er langt hyppigere, er den skjulte undertrykkelse og psykiske vold, som piger udsættes for fra deres nærmeste. Det kan være pigens egen far, stedfar, onkel eller en anden mand, som pigen har nær kontakt med38,57. Disse tilfælde holdes skjult indenfor familien, og kommer meget sjældent til offentlighedens kendskab. Oftest er en sådan udnyttelse af datteren et symptom på ægteskabelige problemer og på, at hele familien fungerer dårligt10,40,60. Det er først i de senere år, at man virkelig er blevet opmærksom på dette problem, og æren herfor tilkommer først og fremmest den moderne kvindebevægelse.
Karakteristisk for disse incest-overgreb er, at pigen næsten ikke gør nogen modstand. Hun er bogstavelig talt lammet af skræk, og tør ikke gøre modstand imod sin egen far eller onkel eller hvem det nu er.
Her er ikke tale om fysisk vold, men derimod om psykisk vold, og det er i virkeligheden betydeligt farligere.
Pigen bebrejder sig selv bagefter, at hun ikke har gjort modstand, men passivt har fundet sig i mandens overgreb. Hun føler at det er hendes egen skyld, fordi hun ikke har protesteret stærkt nok, og skamfølelsen og selvhadet er derfor ikke til at bære58,59.
Incestuøse overgreb anmeldes meget sjældent til politiet, fordi den uundgåelige fængsling af faderen (omkring 2 år) vil skade hele familien58,60. Forsøg i USA med behandling i stedet for straf overfor incest-fædre har givet positive resultater, og medført en stor stigning i antallet af anmeldelser60.
Den psykiske magtmisbrug, der er tale om i incest-forhold, eksisterer kun i kraft af pigens afhængighed af manden. Havde det været en fremmed mand, havde hun lettere kunnet protestere eller true med politianmeldelse. Dette betyder dog ikke, at der altid er tale om magtmisbrug i seksuelle forhold mellem forældre og børn. Der findes adskillige eksempler på harmoniske incest-forhold45,46, selv om man af gode grunde næsten aldrig hører om disse.
Børn kan tage alvorlig psykisk skade, når de udsættes for seksuelle overgreb mod deres vilje, og skaderne kan undertiden vare resten af livet. Der er tale om seksualangst, depressioner og sociale problemer38. Det er sådan set ikke den seksuelle handling i sig selv, der er skadelig, og det er for så vidt underordnet om den seksuelle omgang har fundet sted på den ene eller den anden måde. Det, der betyder noget er, hvordan barnet oplever situationen. Hvis barnet oplever forholdet som et overgreb, vil det altid fyldes af væmmelse og had. Skam og selvhad er nøgleord for forståelsen af de psykiske skader, som børn kan lide under ved sådanne overgreb10,58,59.
Barnets opdragelse har derfor en meget stor betydning for, hvordan det reagerer på en sådan seksuel oplevelse. Det har vist sig, at børn, der er restriktivt opdraget, i almindelighed tager større skade af seksuelle overgreb end de børn, der har fået en mere liberal opdragelse38. Den puritansk opdragede pige, der har lært, at sex er det værste, der kan overgå hende, men som ikke aner, hvad sex er, vil naturligt nok føle langt mere angst end den erfarne pige, der har fået en frisindet opdragelse, og som fuldt ud forstår, hvad det er, der foregår, og hvorfor manden gør, som han gør10.
Af meget stor betydning for barnet er også, hvordan andre mennesker reagerer, hvis de får kendskab til forholdet. Hvis et barn får at vide, at han eller hun har været offer for det mest modbydelige og skændige, som overhovedet kunne ske, så vil dette ikke kunne undgå at påvirke barnet stærkt10,38,51. Selv børn, der helt frivilligt har indladt sig på et seksuelt forhold, og som oven i købet har kunnet lide det, vil blive forvirrede og angste over en sådan reaktion8. Endnu værre bliver det, når politiet kommer ind i billedet18,38,52. I sædelighedssager bliver børn ofte udsat for langvarige og ubarmhjertige forhør16. Undertiden bliver barnet mistænkeliggjort fordi ingen vil tro på dets forklaring. Dertil kommer; at det er en vanvittig stor belastning for et barn, at skulle vidne imod en mand, det trods alt holder af. Hvis det er en piges egen far, som hun på denne måde sender i fængsel, så kan hun ikke undgå at føle sig skyldig i familiens splittelse og ulykke. Intet under, at nogle børn er blevet præget for livet af en sådan oplevelse!
Det er vigtigt at forstå, at de frivillige pædofile forhold har lige så lidt til fælles med de føromtalte ufrivillige forhold og overgreb som et samleje mellem to forelskede voksne har med voldtægt at gøre. Der er tværtimod tale om et barn og en voksen, som holder af hinanden, og som er blevet enige om at dyrke en eller anden form for sex eller intimitet, som de begge har lyst til14,15. At børn vitterligt har seksuelle følelser og lyster har vi vidst lige siden Freud, selv om børns seksualitet i helt utrolig grad er blevet undertrykt og fortiet.
Et barn kan ikke tage skade af et seksuelt forhold, som han eller hun selv ønsker og finder behageligt, og det uanset barnets alder og om partneren er en voksen eller et andet barn. Der findes adskillige undersøgelser over, hvorvidt børn tager skade af seksuelle oplevelser eller ej. De tidligste undersøgelser var enten baseret på de forhold som blev meldt til politiet, eller i enkelte tilfælde på kvinder, som havde søgt psykiatrisk bistand efter at være blevet seksuelt misbrugt som barn. I disse undersøgelser er der selvsagt en overvægt af overgreb og voldtægt, eftersom de frivillige forhold sjældent fører til politianmeldelse41, endsige kræver psykiatrisk bistand. Sådanne undersøgelser har naturligvis givet et helt skævt billede af pædofilien, fordi de voldelige overgreb kun udgør en lille brøkdel af de pædofile forhold.
Senere er der også lavet undersøgelser, hvor man har fået kontakt med de involverede børn og voksne via pædofile organisationer og undergrundsbevægelser eller på anden måde8,13,14,15. Her var der udelukkende tale om frivillige forhold, og det har ikke været muligt i disse tilfælde at påvise nogen skadevirkninger hos børnene. Tværtimod gav mange af børnene udtryk for, at de var glade for forholdet, og at det havde gavnet dem psykisk10,13,14. I fængselsundersøgelserne derimod indgik der som nævnt en del ufrivillige forhold, og her var der som man kunne vente også eksempler på børn, der havde taget skade41.
Mange af undersøgelserne skelner ikke imellem frivillige og ufrivillige forhold, men i de undersøgelser, hvor man har draget denne skelnen, fremgår det helt klart, at der for de frivillige forholds vedkommende ikke kan påvises nogen form for psykiske traumer som følge af barnets seksuelle omgang med voksne5,10,13,38. Der eksisterer derfor ikke os bekendt en eneste videnskabelig undersøgelse, der beviser eller sandsynliggør, at børn kan tage skade af frivillige seksuelle forhold til voksne. Derimod kan der i visse tilfælde konstateres indirekte mén som følge af forældrenes negative reaktioner samt af politiforhør, retsprocesser osv.8,10,15,18,38.
Man kender til pædofile forhold både mellem mænd og piger, mellem mænd og drenge, mellem kvinder og piger og mellem kvinder og drenge. Alle kombinationer er mulige.
De hyppigste forhold er efter alt at dømme de homoseksuelle forhold mellem mænd og drenge15,18,19. For at forstå dette, er vi nødt til at erkende, at den pædofile seksualitet ikke har det fjerneste med forplantningsdrift at gøre. Der er tale om et venskabeligt forhold, som giver begge parter nogle spændende oplevelser, og som samtidigt giver drengen en ven, han kan stole på13,14,15. Drenge snakker med deres pædofile venner om problemer og tanker, som de aldrig ville betro deres forældre. De pædofile har lettere ved at sætte sig ind i børnenes tankegang end de fleste andre voksne, og kan derfor bedre snakke fortroligt med børnene på lige fod15.
Drengen i et sådant forhold identificerer sig i nogen grad med manden, hvilket er et udtryk for den føromtalte »lærlingekærlighed« 18,63. Drengen stræber efter at blive en mand, og dette opnår han ved at identificere sig med sit forbillede. Drengen kan lære alt mellem himmel og jord af sin elsker. Lige fra at lappe cykel til hvordan man omgås andre mennesker19. Og så lærer han naturligvis også noget om sex, som forældrene måske er for generte til at fortælle ham.
Mange opfatter et sådant forhold som et bøsse-forhold, men dette er i virkeligheden en smule misvisende. Det viser sig faktisk, at størstedelen af de drenge, der lever i et sådant forhold, mister interessen for homosex når de bliver voksne, og foretrækker at leve sammen med en kvinde14,15,26,19. Men der er naturligvis også nogle af drengene, som er deciderede bøsser, og som fortsætter med at leve homoseksuelt resten af livet. For disse bøsse-drenge kan det være af stor værdi at møde en ældre og mere erfaren mand, der kan sætte dem ind i homoseksualitetens mysterier, idet det ellers kan være et meget svært spring at starte et homoseksuelt liv54.
Som sagt er drengen i et homo-pædofilt forhold ikke nødvendigvis bøsse, men hvad der er mere overraskende er, at manden heller ikke altid er bøsse - i hvert fald ikke i traditionel forstand. Der findes faktisk ikke så få drenge-elskere, som tillige elsker voksne kvinder. Derimod elsker de ikke voksne mænd og heller ikke små piger. En sådan mand er med andre ord heteroseksuel når det gælder voksne partnere, men homoseksuel når det gælder børn4,14,15,27,40.
Hvis vi opfatter ordet »bøsse« som en følelsesmæssig og kulturel identitet - som en gruppe mennesker, der har et fælles livsmønster48, så vil det være principielt forkert at kalde en pædofil mand for bøsse. Faktisk er de pædofiles psyke og livsstil fundamentalt forskellig fra bøssernes40,14. Det vil være misvisende at opfatte de pædofile som en undergruppe af bøsserne19, og nogle psykologer mener ligefrem, at der er tale om to forskellige former for homoseksualitet23.
Bøsserne og de lesbiske har alle dage kæmpet imod de traditionelle kønsroller, som de til en vis grad føler sig fremmede overfor, og som de føler er begrænsede48. Dette gælder imidlertid ikke i nær så høj grad de pædofile, som i mange tilfælde opfører sig og føler sig mere som heteroseksuelle mænd end som bøsser40,19, og bringer disse kønsroller videre til drengene.
Det ville ikke desto mindre være at gå for vidt, at påstå, at bøsser og pædofile overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Det har de i høj grad. Overgangen er glidende, og der findes ikke så få mænd, som både elsker mænd og små drenge.
Erotiske forhold mellem mænd og drenge kan have vidt forskellig karakter: Nogle forhold er ganske kortvarige, og her er det seksualiteten, der er det væsentlige14. Andre venskaber kan vare i mange år, og disse forhold bygger på dyb fortrolighed og gensidig respekt13,14,19. De følelser, som disse to mennesker udvikler for hinanden, kan undertiden være så stærke, at venskabet varer resten af livet. Når drengen bliver voksen forsvinder den seksuelle interesse for begge parters vedkommende, men venskabet kan udmærket fortsætte på platonisk basis8,14,15,19, og der nævnes rørende eksempler på, at den pædofile er med ved den unge mands bryllup, står fadder til hans børn18, og senere endog indleder et nyt kærlighedsforhold til drengens sønner.
Et andet forhold, som er typisk for mange homo-pædofile, er en udpræget interesse for drengenes sociale tarv. Man ser ofte, at pædofile gør et stort arbejde for drenge, som har sociale tilpasningsproblemer eller problemer i hjemmet8,14, og enkelte pædofile føler sig endda særligt tiltrukket af unge sociale tabere14,49. Både i faglitteraturen8,14,50 og i kunsten49,53 findes der utallige beretninger om pædofile, der har taget sig af kriminelle eller adfærdsvanskelige drenge, og gennem betingelsesløs kærlighed (men ikke blødsødenhed) har haft held til at hjælpe dem på rette vej. Mange pædofile har erfaret, at netop disse drenge har en næsten umættelig seksuel appetit49.
Kærlighed er naturens måde at knytte to mennesker til hinanden på, og det kunne se ud som om naturen på denne måde så viseligt har sørget for at de forsømte drenge, der har behov for en voksens støtte, bliver knyttet til netop den type mænd, som mest af alle har viljen til at forstå og hjælpe dem.
Det hævdes undertiden, at den pædofile udnytter drengens kontaktbehov for at tilfredsstille sine egne lyster, eller at drengen seksualiserer et behov, som ikke primært er seksuelt. En sådan opfattelse er efter min mening udtryk for en for snæver tolkning af begrebet sex. De seksuelle udtryk imellem et barn og en voksen bør snarere opfattes som en form for kommunikation, der udtrykker barnets behov for voksen støtte. Seksualakten kan opfattes som en symbolsk handling, hvis formål er at knytte en venskabspagt imellem barnet og den voksne. Den dreng, som har behov for en voksen mands støtte, vil føle en helt naturlig trang til at knytte et venskabsbånd på denne måde.
Man må nu ikke forledes til at tro, at alle drenge, der indlader sig med voksne mænd er »problembørn«. Flertallet af drengene kommer fra harmoniske hjem, og har aldrig manglet kærlighed fra hverken faderens eller moderens side13,14,18. Måske føler de sig overbeskyttede og trænger til at frigøre sig fra forældrene. Eller måske har de bare lyst til eventyr14.
De fleste drenge føler sig tiltrukket af voksne mænd, og denne betagelse kan ikke sjældent finde seksuelle udtryksformer14,23. Spørger man drengene, får man at vide, at sex med en mand er noget helt andet og langt mere spændende end det, de har oplevet sammen med jævnaldrende15, og initiativet til et sex-forhold kan lige så ofte komme fra drengens side som fra manden14,15. I en amerikansk undersøgelse fra 1965 blandt tilfældigt udvalgte mænd havde 4% som barn haft seksuelle forhold til voksne mænd40. I dag kan procent-tallet meget vel være endnu større19.
Der findes ingen systematiske undersøgelser over seksuelle forhold mellem mænd og mindreårige piger, der kan sammenlignes med de føromtalte undersøgelser over homoseksuelle forhold. Det meste af den viden vi har stammer derfor fra anmeldte seksualforbrydelser. De hetero-pædofile mænd lever endnu mere skjult end deres homoseksuelle kolleger. De har heller ingen bøsse-bevægelse at støtte sig til. Den eneste pædofile organisation i verden, som har haft mere end nogle få heteroseksuelle medlemmer (13%) angiver, at kun 17% af disse er udelukkende pædofile, hvorimod halvdelen af de homoseksuelle medlemmer kun føler sig tiltrukket af mindreårige. Disse tal viser med andre ord, at den heteroseksuelle pædofili langt sjældnere end den homoseksuelle forekommer eksklusivt39.
De hetero-pædofile foretrækker gennemgående piger i alderen 7-14 år, hvorimod de homoseksuelle foretrækker drenge i alderen 9-16. Der er dog store individuelle forskelle for begge gruppers vedkommende4,15,27,39. Tallene kan bekvemt forklares ved at piger udvikles tidligere end drenge.
En del af de mænd, som har seksuelle forhold til piger er ikke udpræget pædofile, men foretrækker i virkeligheden modne kvinder4. Der er tale om kontakthæmmede mænd, som har problemer i deres forhold til voksne kvinder, og som derfor bruger pigerne som erstatning40,19. En sådan mand tænker mere på sin egen seksuelle tilfredsstillelse end på kærlighed og omsorg for pigen, og ikke sjældent er der som før nævnt tale om voldelige overgreb. Heri ligger utvivlsomt en væsentlig del af forklaringen på, at så mange piger bliver udsat for ubehagelige seksuelle overgreb i deres barndom, hvorimod drengene næsten udelukkende har positive oplevelser38. Vi må dog ikke glemme, at også opdragelsen har en betydning: Piger bliver opdraget til at passe på deres dyd og skamme sig hvis de kommer »galt afsted«, hvorimod drengene er stolte og praler af deres seksuelle erfaringer.
Det er vigtigt, at vi skelner mellem de mænd, for hvem pigen blot er et erstatningsobjekt, og dem som virkelig er pædofile, selv om overgangen kan være flydende. Den virkeligt pædofile elsker pigen, og vil nødigt gøre hende fortræd. Et sådant forhold kan lige så lidt som et homoseksuelt forhold være til skade for barnet, såfremt hun føler sig tryg ved situationen.
Den gængse forestilling om, at manden forfører den lille uskyldige pige holder ikke altid stik. Mange piger blotter sig, provokerer eller inviterer på anden måde til intimiteter. En dansk jurist har derfor foreslået, at begrebet »børnelokker« bør suppleres med ordet »voksenlokker« som betegnelse for sådanne børn16.
Forholdene foregår som regel indenfor pigens nærmeste bekendtskabskreds10,17. Det kan være hendes onkel, nabo eller en venindes far.
De heteroseksuelle forhold har gennemgående en helt anden karakter end de homoseksuelle19. Pigen identificerer sig ikke med manden, sådan som drenge gør15. Der er snarere tale om et romantisk spil - som om de leger mand og kone19. De heteroseksuelle forhold har, i hvert fald for de større pigers vedkommende, en udpræget lighed med forholdet mellem to voksne. Dette gælder dog kun på det psykiske plan. De fysiske aktiviteter er som regel mere »uskyldige«, og pigerne bevarer normalt deres mødom17.
Selv om kvindelig pædofili ikke er helt ualmindelig, findes der så godt som ingen litteratur herom. Hvad der er skrevet om kvindelige pigeelskere, eller korefile som de kalder sig55, begrænser sig til disse kvinders egne indlæg i diverse homoseksuelle eller pædofile publikationer, hvor de gør opmærksom på, at de er en overset gruppe20,61,62.
Den nu nedlagte engelske organisation PIE (Peadophile Information Exchange) havde ifølge en medlemsstatistik fra 1972 to korefile medlemmer39, senere er tallet, så vidt vi har kunnet få oplyst, øget. Den danske pædofilgruppe har for tiden 2 kvindelige medlemmer.
Flere forfattere er af den opfattelse, at kvinder har flere socialt accepterede muligheder for intim kontakt med børn end mænd har. Kvinder bliver derfor ikke nødvendigvis opfattet som afvigere, hvis de elsker børn4. Dette er dog næppe den eneste årsag til de pædofile kvinders »usynlighed« : Kvinder er i højere grad end mænd opdraget til at undertrykke seksuelle impulser og leve op til snævre seksualnormer. Ydermere må vi forstå, at de pædofile kvinder vanskeligt kan erkende sig selv som sådanne, hvis de ikke har kendskab til nogen ligesindede, som de kan identificere sig med20.
Ud fra de ovenfor citerede spinkle kilder, samt mine egne samtaler med kvindelige pædofile og disses partnere, tegner der sig et billede af en gruppe kvinder, som på forbavsende mange punkter er analogt med den mandlige pædofili: Kvinde/pige-forholdene indeholder tilsyneladende de samme elementer af lærlingekærlighed, som vi finder mellem mænd og drenge. Kvinde/dreng-forholdene har derimod, ligesom mand/pige-forholdene, snarere karakter af en kæresteleg, der minder om de voksnes56.
En anden påfaldende analogi mellem kvinder og mænd er, at mange kvinder elsker små piger samtidigt med at de i større eller mindre grad elsker voksne mænd20. De er med andre ord homoseksuelle overfor børn, men heteroseksuelle når det gælder voksne partnere - fuldstændig analogt med, hvad vi har set for visse mandlige pædofile.
Der findes naturligvis også hetero-pædofile kvinder, kvinder der udelukkende er homoseksuelle, og kvinder som kun kan lide børn. Mangfoldigheden er lige så stor som hos mændene, og fremtiden vil utvivlsomt vise, at der er langt flere pædofile kvinder end man hidtil har kendt til.
4. Peter Righton: »The adult«, Perspectives on Paedophilia (ref. 7) p. 24-40.
5. Graham E. Powell, A. J. Chalkley: »The effect of paedophile attention on the child«, Perspectives on paedophilia (ref. 7), p. 59-76.
7. Brian Taylor: »Perspectives on paedophilia«, Batsford, London 1981.
8. Michael Ingram: »Participating victims: A study of offences with boys«, Children and sex (ref. 11), p. 177-187.
9. Frits Bernard: »Paedophilia: Psychological consequences for the child«, Children and sex (ref. 11), p. 189-199.
10. Larry L. Constantine: »The effects of early sexual experiences: A review and synthesis of research«, Children and sex (ref. 11), p. 217-244.
11. Larry L. Constantine, Floyd M. Martinson: »Children and Sex. New findings, new perspectives«. Little, Brown and Co., Boston 1981.
13. Theo Sandfort: »The sexual aspect of peadophile relations«. Spartacus, Amsterdam 1982.
14. G. Parker Rossman: »Sexual experiences between men and boys«. Association Press, New York 1976; Temple Smith, London 1979.
15. Frits Bernard: »Kinderschänder? - Pädophilie«. 3. Aufl., Foerster Verlag, berlin 1982.
16. Kai Tolstrup: »Om skadevirkninger af sædelighedsforbrydelser mod piger«, Juristen 1969, p. 253-262.
17. J. W. Mohr, R. E. Turner, M. B. Jerry: »Paedophilia and exhibitionism«. University of Toronto Press, 1964.
18. Preben Hertoft: »Klinisk Sexologi«. 2. udgave. Munksgaard, København 1980, p. 278-289.
19. Edward Brongersma: »Die Pädophile Beziehung«, Pädophilie Heute (ref. 21), p. 137-147.
20. Dagmar Döring: »Soviel Liebe und Zärtlichkeit«, Pädophile Heute (ref. 21), p. 153-154.
21. Joachim S. Hohmann: »Pädophilie Heute«, Foerster Verlag, Berlin 1980.
23. Thorkil Vanggaard: »Phallós«. Gyldendal, København 1969.
26. F. J. Tolsma: »De betekenis van de verleiding in homofiele ontwikkelingen«. Verslagen van het Psychiatrisch Juridisch Gezelschap. Amsterdam 1959.
27. Glenn D. Wilson, David N. Cox: »The Child-Lovers, A Study of Paedophiles in Society«. Peter Owen, London 1983.
38. Michael C. Baurmann: »Sexualität, Gewalt und psychische Folgen«. Bundeskriminalamt, Wiesbaden 1983.
39. PIE: »Survey of members«. Paedophile Information Exchange, London 1976.
40 Paul H. Gebhard, et.al.: »Sex Offenders, An analysis of types«. Harper and Row, New York 1965.
41. For en oversigt over disse undersøgelser: Se ref. 5 og 10.
42. Tom O'Carroll (ref. 43) refererer adskillige beretninger om fremmede kulturer, hvor forskellige former for børn/voksen-sex er almindelige. Se også ref. 14 og 23.
43. Tom O'Carroll: »Paedophilia; The Radical Case«. Alyson Publications. Boston 1982.
44. Edward Brongersma: Paedo Alert News 1983 No. 15, p. 26-28. Coltsfoot Press, Spartacus, Amsterdam 1983.
45. Joan A. Nelson: »The Impact of Incest«, Children and Sex (ref. 11), p. 163-174.
46. Carolyn L. Symonds, et.al.: »Forbidden Sexual Behaviour Among Kin«, Children and Sex (ref. 11), p. 151-162.
48. Wilhelm von Rosen: »Bøssekampens Politik«. Pan, København 1979.
49. Peter Shult: »Besuche in Sackgassen«, Trikont Verlag, Berlin 1982.
50. Se også interviewet med Tommy, [side 131].
51. R. B. Weeks: »The sexually exploited child«. Southern Medical Journal 1976, 59, No. 7, p. 648-652.
52. M. Zeegers: »Strafbare liefde en gevaarlijke bescherming«. Proces 1978, 56, No. 7/8, p. 167-171.
53. Alan Edward: »Kit«. Spartacus, Amsterdam 1983.
54. Anette Johansen, Jørgen Johansen: Rapport om homofile. Lindhardt og Ringhof, København 1973.
55. Ordet »korephile« (pigeelsker) er skabt under l'Université d'été homosexuelle de Marseille, 1981, ifølge Catherine Gonnard: »l'amour des petites filles«, Homophonies 1984, 49, p. 30. Se også p. 28.
56. Se interviewet med Søs, [side 96].
57. Lone Backe, m.fl.: »Incest«, Hans Reitzel, København 1983.
58. Nini Leick: »Incest-ofre beretter«, Incest (ref. 57), kap. 3.
59. Eva Hildebrandt: »Terapi af voksne kvinder, der har været ofre for incestuøse overgreb i barndommen«, Incest (ref. 57), kap. 4.
60. Carl Marquit: »Krænkeren - personlighedsdynamik og behandling«, Incest (ref. 57), kap. 7.
61. Lesbia, februar, marts 1984, p. 10-17. Paris 1984.
62. NAMBLA Bulletin. North American Man/Boy Love Association, New York. Vol. 5, nr. 7, sept. 1984. p. 5. Læserbrev fra fængslet korefil i Iowa.
63. Benoît Lapouge, Jean-Luc Pinard-Legry: »L'enfant et le pédéraste«. Editions du Seuil, Paris 1980, p. 89-104.