Sokkelund Radio om medie-hetzen

mod Troels Peter Schmidt

- Radioen interviewer Troels Peter Schmidt d. 16/2-95:

Karsten: 

Vores næste punkt på programmet er en samtale med Troels Peter Schmidt, der tidligere har gjort sig bemærket i en debat omkring pædofile og pædofili. For nogle uger siden kom Troels Peter Schmidt uforvarende på forsiden af B.T. og Troels Peter Schmidt er ikke enig i den fremstilling, der bliver givet af hans synspunkter, som han har givet udtryk for i sin bog ''hele og FRIE børn'' (Preben Hertoft anmelder hele og Frie børn).

Troels Peter Schmidt er i B.T.s artikler mere eller mindre hængt ud som børnelokker og overskriften i B.T. er: ''Pædofil lokker med privat børnepasning''. Troels Peter Schmidt mener, at B.T. er faldet for fristelsen til at lave en nem historie - en nem personudhængning - og går let henover de synspunkter, som egentlig bliver fremsat i den bog, han udsendte. Af den grund har vi haft en samtale med Troels Peter Schmidt her på Sokkelund Radio - og vi skal lige sige, at Troels Peter Schmidt flere gange har forsøgt at få B.T. til at trykke de svar, han har sendt på artiklerne og på anklagerne, men det er ikke lykkedes, så han forventer stadigvæk et dementi. Det drejer sig om B.T., Politiken og tidsskriftet Socialpædagogen. (Efter at jeg havde klaget til Pressenævnet, trykte B.T., d. 18. marts 1995, mit dementi: "Jeg vil ikke have sex med børn". Sidenhen er det også lykkedes mig at få trykt følgende debatindlæg i Socialpædagogen: "Ingen pædofile passer børn", "Misforståelser" og

 "Ønsker dialog og debat". Afvist blev "Anmelder bluff" og "Det gør mig ondt", som begge er trykt i min bog "fra Incest til MEDIE-HETZ". Politiken har fortsat til gode at bringe mit dementi: "Jeg er ikke pædofil" - findes også i nævnte bog, Troels Peter Schmidt.)

Karsten: Det er altså på grund af din seksualpolitiske aktivitet, din aktivitet udadtil og i medierne, at du er kommet i fokus den ene gang efter den anden?

HJEM

Peter: Det, der sker nu, sker altsammen, fordi jeg har været fremme i medierne i 20 år.

Karsten: Og jeg kan se her fra B.T. et billede, som ser ud til at være mere end 20 år gammelt og det hedder: En sexfest på Århus Universitet.

Peter: Ja, det er i 1972.

Karsten: Så er det mere end 20 år siden at der var noget, der hed Sexpol og Seksualpolitisk Forening.

Peter: Ja, inspireret af Wilhelm Reich og hans seksualøkonomisk/-politiske aktivitetsforening, som han havde i Tyskland og som inspirerede mange mennesker til seksuel frigørelse i Danmark, Skandinavien og mange andre steder.

Karsten: Og de her ting havde altså ikke noget specielt med pædofili at gøre på det tidspunkt?

Peter: Nej, overhovedet ikke.

Karsten: Så er det altså ikke sådan, at du har kørt pædofili-linien hele tiden, du har også kørt forskellige andre?

Peter: Det, at jeg har beskæftiget mig med pædofili startede i 1981 på Ballerup Børnehave og Fritidspædagog Seminarium, hvor jeg studerede. Sammen med en anden fyr skulle jeg lave et speciale om børn og seksualitet. Da var det, at han kun ville lave et om børnelokkere, men jeg sagde til ham, at det ikke interesserede mig, jeg ville kun lave noget om børn og seksualitet - almindelig seksualitet, ikke noget andet. Men det blev altså til et kompromis, så vi både havde lidt om børnelokkere og om almindelig seksualitet.

Karsten: Jamen så er det jo, at man kommer til at berøre et problem, fordi der er så megen tabu knyttet til begrebet børnelokker og der er også mange myter omkring det. Der forekommer jo situationer, hvor børn frivilligt går ind på sex med, om ikke voksne, så med personer, der i hvert fald er nogle år ældre end dem selv. Der findes jo nogle beretninger om den slags.

Peter: Jo, det eksisterer. Men for nogle år tilbage, i 1981, da var der ikke megen snak om pædofili. I forbindelse med vores speciale lavede vi også en radioudsendelse for Danmarks Radio, der hed: ''Far, må jeg lege med din tissemand?'' Og så var det, at pædofile og andre mennesker, der havde interesse i de her ting, henvendte sig til mig, og så har det udviklet sig. Jeg har sat mig ind i tingene og så har jeg fået lyst til at støtte disse mennesker, fordi de har det så fandens svært i vores samfund.

Karsten: Ja, og på den måde fik du faktisk ørerne i maskinen.

Peter: Ja, det kan du tro, men det er ikke første gang. Det er sket mange gange og jeg er altid kommet ud af det på den rigtige side, og det kommer jeg også denne gang, det håber jeg i hvert fald.

Karsten: Dette emne er noget, der er belastet med myter på flere forskellige leder, og en af lederne er, at vi i dag har en hel bølge af incestkampagner.

Peter: Jeg vil lige sige, at vores speciale ''Børn og seksualitet'' handlede om børns almindelige seksualitet, 90% af det. Det var kun en lille del af specialet, der handlede om børnelokkere eller seksualitet mellem børn og voksne, det var meget lidt.

Karsten: I gik altså ikke ud fra emnet børnelokkere. I gik ud fra seksualitet?

Peter: Det var også interviews med folk, både pædofile og almindelige mødre og fædre og børn om, hvordan de har det med deres egen seksualitet.

Karsten: Ja, lad os nu trække linien op til den incestdebat, som er kommet nogle år senere end dette her.

Peter: Faktisk allerede et eller to år efter at vi lavede vores speciale og radioudsendelse i 1981-82, da begyndte alt det her med incest - den brede bølge af masser af mennesker, der er interesseret i incest og hvor forfærdeligt det altid er, og starten til, hvad jeg synes er en opbyggelse af en incestindustri i Danmark. Det er simpelt hen en kæmpeindustri, masser af mennesker, masser af penge og fagfolk og arbejde, der er direkte involveret og måske afhængig af, at incest er et problem og altid vil være et problem.

Karsten: Ja, for nogle gange må man jo spørge sig selv, om det er 2% eller 10% eller 25% af befolkningen, der har været udsat for incest.

Peter: Tallene svinger meget, jeg mener, at det ikke er over 2% og jeg henholder mig til en del forskning, som mener at en eller to procent, det er max.

Karsten: Ja, for nogle gange møder man jo det argument, at det er forfærdeligt grusomt overfor alle de ofre, der lider så meget, at der er nogen, der benægter, at incest er et problem, som alle i virkeligheden er udsat for.

Peter: Ja selvfølgelig, incest er ofte et problem, men det er ikke altid et problem. Og det med at tegne et billede, hvor det bare er sort altsammen, unuanceret, det mener jeg er en katastrofe, og derfor har jeg gjort en indsats for at nuancere debatten, men det er svært.

Karsten: Så vidt jeg kan se om denne debat, er den startet i USA og den er fortsat i England, og på et tidspunkt foretog man nogle incest-tests, man foretog nogle prøver på muskelsammentrækninger eller sådan noget - og det skulle så være bevis på, at der havde fundet incest sted. Men det blev efterhånden temmelig tvivlsomt.

Peter: Og det viste sig, at de prøver ikke havde ret meget med virkeligheden at gøre, prøverne kunne ikke afsløre, om der utvetydigt var tale om incest eller incestkrænkelse. Det viste sig, at masser af mennesker og familier blev ødelagt - jeg tænker på incestpanikken i Cleveland i England hvor mennesker blev fængslet og familier ødelagt, fordi de metoder gik ud over uskyldige mennesker.(Incestpanikken i Cleveland, af Berl Kutchinsky, Nordisk Sexologi, 1989, 7:89-108, Troels Peter Schmidt.)

Karsten: Ja, det ser ud som om der, som du siger, findes en slags incestindustri, og at det har noget at gøre med, at det er så produktivt eller lukrativt at køre incestsager, at man glemmer, at det helt falder bort at udøve de normale procedurer, som man anvender i retssager, de retslige garantier for dem, der bliver anklaget. Det forekommer ganske ejendommeligt, at man kan køre så mange sager uden at gennemføre en nøjere bevisførelse. Der skal jo føres en eller anden form for bevis, hvis en person bliver anklaget, men ikke desto mindre så bliver der ført en argumentation fra en del psykologers side, der går ud på, at man ikke kan tillade sig at drage børns udtalelser i tvivl. Hvis børn siger om en voksen, at den eller den har tiltvunget sig samleje med barnet, så skal man altid tro på det. Men at der skulle findes en regel, der går ud på, at børn altid taler sandt, når de kommer med den slags beskyldninger, det er da i hvert fald i strid med normale former for bevisførelse.

Peter: Jeg er ikke jurist, så jeg har ikke nogen klar løsning på, hvordan man skal køre retssager i forbindelse med seksuelle overgreb på børn, men der er i hvert fald én ting, jeg synes der næsten altid mangler, og det er et nuanceret billede af de seksuelle relationer mellem voksne og børn, at der findes både behagelige, rare og gode seksuelle oplevelser mellem voksne og børn og der findes også de rædselsfulde oplevelser, voldtægt. Den nuancering, den mangler totalt og det mener jeg er en katastrofe, så når jeg efterlyser den nuancering, er det ikke bare noget, jeg alene sidder her og gerne vil have indført i Danmark.

Der findes masser af forskning på området, som dokumenterer, at der også er forskellige slags seksuelle oplevelser mellem voksne og børn. Børn kan have det godt nogle gange, kan have det rart. I min bog “hele og FRIE børn” er der en lang liste over forskning på området. Og efter at jeg har udgivet min bog, er jeg også kommet i besiddelse af endnu nyere forskning, som bekræfter hovedtesen i min bog. Og den hovedtese hedder, at seksuelle relationer mellem voksne og børn ikke altid er forfærdelige. (Se i øvrigt Incest på hjernen, Af Christian Braad Thomsen, Politiken 23.11-1988, Troels Peter Schmidt.)

 Karsten: Ja, nu må vi lige have det helt klart, at nu taler vi om seksuelle relationer i almindelighed og ikke specielt om relationer mellem forældre og børn.

Peter: Når jeg siger det her, taler jeg også om forældre og børn og søskende indbyrdes - seksuelle relationer mellem voksne og børn indenfor og udenfor familien, forskningen gælder også disse ting.

Karsten: Ja, for hvis vi skal give et eksempel på, hvordan de seksuelle relationer mellem voksne og børn kan forme sig, så har man jo set eksempler på, at en eller anden voksen person - lad os sige det er en filmskuespillerinde - går ud og siger ''dengang da jeg var 11 år, da havde jeg et seksuelt forhold til en, der var 10 år ældre, det var alletiders og jeg ville ønske, alle kunne opleve noget lignende”.

Peter: Det er ikke helt uhørt, selvfølgelig finder de ting sted og de er også dokumenterede.

Karsten: Den slags beretninger findes og de går jo langt tilbage i tiden, der er litterære eksempler på dem fra f.eks. 1700-tallet, fra Casanova's tid. Der findes skrifter af den slags og muligvis findes de helt tilbage til antikken, til det gamle Rom. Så der findes altså en lang, lang række af eksempler på den slags.

Peter: Jeg tror, at hele incestindustrien er bygget op på den antagelse, at dét, du siger har eksisteret i hundredevis af år, slet ikke eksisterer - der er ikke noget, det er fiktion, der i hvert fald ikke har noget med virkeligheden at gøre - det mener jeg, incestindustrien ville påstå.

Karsten: Ja, der har vi har paradokset, for nu gættede vi på nogle tal, om incest-problemet berørte 2%, 5% eller 20%, men hvor mange, det berører, det ved vi ikke nøjagtigt.

Peter: Nogle incestbehandlere siger 25%, andre 10%.

Karsten: Det er ikke utænkeligt, at dem, der har positive oplevelser af denne her slags, det er mindre end 2%.

Peter: Man har undersøgt folk i den almindelige befolkning, som ikke er kommet i behandling af en eller anden grund, folk der frivilligt har henvendt sig til nogle forskere, og så har man fundet ud af i denne forskning, at flertallet af oplevelserne mellem voksne og børn - hvis barnet er over 10 år gammelt - har været positive. De fleste har haft positive oplevelser, hvis barnet har været 10 år eller ældre og været sammen med en voksen. Men så skal man ikke glemme, at der også er positive oplevelser for helt små børn, der bliver bare færre af dem, i vores samfund.

Karsten: Ja, nu ved jeg ikke, om man skal gå helt tilbage til spædbørn, der sutter på moderens bryst, men der kalder man det jo ikke seksualitet.

Peter: Psykologerne gør, juristerne gør ikke.

Karsten: Ja, men mødrene bliver da ikke sat i fængsel for det, i hvert fald ikke endnu. Men hvis vi vender tilbage til denne her incestkampagne, så er den jo startet i lande som USA og England, hvor der jo faktisk er et andet moralsk klima end her i Danmark. Hvis du tager England f.eks., så er det tilladt forældre at slå deres børn, men det er under mange forhold forbudt at kærtegne dem.

d Peter: Ja, det er helt utroligt.

Karsten: Og for en del af den amerikanske opinion er der lignende forhold, men det er jo ikke gældende generelt i hele verden.

Peter: Jeg har boet en del i Italien og derfra ved jeg, at for mange italienske mødre er det helt almindeligt, at når børnene skal sove, så får de et godnatkys ved, at mødrene kysser børnene på kønsorganerne, på tissemanden eller tissekonen - og det er helt accepteret og normalt, men strengt juridisk set er det anden kønslig omgang.

Karsten: Det vil altså sige, at disse tabuer, kortet over dem er forskelligt fra land til land, fra kultur til kultur. Det er ikke det samme, der regnes for incest, og måske ikke engang det samme, der regnes for kønslig omgang.

Peter: Den seksuelle lavalder i lovgivningen er også vidt forskellig fra land til land, fra kultur til kultur.

Karsten: Og det er ikke bare lovene, der er forskellige, det er også skik og brug. Men der ligger to sider i dette her, fordi dels drejer det sig om incest, som er mellem forældre og børn, og dels er der - i kølvandet på incestbølgen - en kriminalisering af alle relationer mellem personer over 15 år og personer under 15 år og den støtter sig på incestkampagnen, men den er også lidt i strid med alle de her eksempler, som vi omtalte før, hvor folk har givet eksempler på, fortalt om egne oplevelser, som de har oplevet som positive.(Det må dog siges, at personer under 15 år ikke juridisk set er "strafværdige", Troels Peter Schmidt.)

Peter: Der er ihvertfald mange mennesker og fagfolk, som har en interesse i at tjene penge på, gøre karriere i incestindustrien. Der er en masse adfærdskontrol i at fremføre så entydigt og unuanceret et billede af, at al seksualitet mellem voksne og børn altid er noget skidt. Der er en kontrol over mænds, fædres adfærd overfor deres børn, og hvor tæt de kan gå ind i samværet med børnene. Mænd bliver begrænset meget og måske urimeligt meget bliver overladt til kvinderne.

Karsten: Så ser det ud som om vi er derhenne, hvor de positive oplevelser bliver ramt af det generelle seksuelle tabu, og de negative oplevelser bliver fremhævet, fordi de støtter det seksuelle tabu. Men hvis vi nu skal vende tilbage til B.T., så har jeg en avis fra torsdag d. 26. januar, hvor B.T.s forside siger: ''Pædofil lokker med privat børnepasning''.

Peter: Ja - og det er helt hen i vejret, der er ingen pædofile i Anti-pædagogisk netværk - og har aldrig været - og der er ingen børn i Anti-pædagogisk netværk. Der kan måske komme børn, hvis der er nogen, der har lyst til det. Men foreløbig er der ikke nogen, der har haft lyst til at passe børn, selv om der var flere mænd og kvinder i netværket, der passede børn professionelt i institutioner, men mig bekendt ingen, som passede børn på anden vis, så - der er ingen børn og der er ingen pædofile. Og så er der et billede af mig på forsiden, hvor jeg bliver stigmatiseret af B.T. som pædofil og der står også ordet ''lokker'', så altså er jeg en pædofil, der lokker. Og sandheden er, at jeg hverken er pædofil eller én, der lokker.

Karsten: Det vil du altså ikke stå model til. Men ifølge lovens definition er det forbudt at udnytte et afhængighedsforhold til at tiltvinge sig samleje eller anden kønslig omgang med en person under 15 år.

Peter: Jeg synes, det er vældig godt, at det er forbudt at tvinge nogen til noget som helst.

Karsten: Ja, men sådan nogle situationer, det kunne specielt være lærere... Peter: ...eller pædagoger.

Karsten: ...eller folk i fritidsklubber. Lovens definition går på to ting. Den ene går på, at den voksne har en eller anden form for autoritetsstilling overfor barnet, og dermed er i stand til at udøve en form for tryk.

Peter: Så er den seksuelle lavalder 18 år.

Karsten: Udenfor Danmark, mener du?

Peter: Nej, i Danmark. Hvis du er i en institution eller skole eller lignende, og barnet har et afhængighedsforhold til en skolelærer eller en lærer af en eller anden art, så skal man være 18 år, før der lovligt kan være et seksuelt forhold mellem de to, ellers er der tale om 15 år.

Karsten: Det vil sige lærere er underkastet strengere regler end den øvrige befolkning på det område?

Peter: Ja, fordi der eksisterer et afhængighedsforhold.

Karsten: Det er jo ikke helt uset, at piger mellem 15-18 år forelsker sig eller gifter sig med f.eks. skolelæreren, og undertiden ser man, at skolelæreren trækker sig tilbage eller forflyttes, før han bliver gift med pigen, men det er jo åbenbart noget, han er nødt til for at overholde loven. Men ihvertfald har loven en klar definition på dette punkt og den består af to dele. Den ene er afhængighedsforholdet og den anden er lavalderen. Og med hensyn til B.T.s artikel, så forsøger du altså ikke at få lavet om på denne grænse, du opfordrer ikke folk til at overtræde de grænser, der er fastsat i loven?

Peter: Tværtimod, jeg opfordrer, i al fald i forbindelse med Anti-pædagogisk netværk, da skal loven respekteres, den skal overholdes. Jeg har også givet udtryk for, at hvis der nogensinde kommer børn i Anti-pædagogisk netværk, og jeg får kendskab til, at nogen har haft et ulovligt seksuelt forhold mellem børn og voksne, så vil jeg være den første til at anmelde det, hvis ikke til politiet, så til de sociale myndigheder - jeg ville ikke finde mig i det.

Karsten: På det punkt er B.T. åbenbart alt for langt ude med at sige sådan nogle ting. Men det har sat en større kampagne i gang, og forud for B.T. var der en artikel i Socialpædagogen.

Peter: Socialpædagogen er ophavsmanden eller kilden til alt, hvad medierne har fået. Det hele starter i Socialpædagogen og mit bud på, hvorfor det hele starter der, er fordi pædagogerne i almindelighed er bange for privat børnepasning og de vil i almindelighed bekæmpe privat børnepasning. Og Anti-pædagogisk netværk er selvfølgelig noget, der diskuterer privat børnepasning.

"I januar blev Schmidt offer for en ualmindelig infam kampagne, som startede i fagbladet Socialpædagogen."

Christian Braad Thomsen, Weekendavisen 28.4.95

"Det er godt at se, at Socialpædagogen har taget fat i Troels Peter Schmidts bog og børnepasningsordning, for mig løb det iskoldt ned ad ryggen, da det gik op for mig, at den mand stadig går frit omkring og stadig forsøger at forvirre almindelige menneskers begrebsopfattelse".

Annette Estrin Socialpædagogen nr.4, 1995

"Den meget omtalte Troels Peter Schmidt har skrevet en fantastisk bog, "hele og FRIE børn", der sætter spørgsmålstegn ved vor tids sexuelle adfærd og ved pædagogers og voksnes forhold til børns og unges sexualitet. Teksten kan for folk, der ikke tåler forandringer, være meget provokerende.

Det er synd, at redaktionen på dette blad har gjort Troels Peter Schmidt til syndebuk ved at balancere på grænsen til bagvaskelse. Selv om Socialpædagogen på intet tidspunkt direkte har anklaget PS for pædofili, har den alligevel i høj grad formået at putte ordene i læserens mund, hvilket jeg betegner som en uetisk og fræk redaktionel handling."

Lars Johansen, Socialpædagogen nr. 7, 1995.

Og så vil Socialpædagogen også forsøge på at give mig 'berufsverbot', at stigmatisere mig som pædofil, når jeg ikke er det, for at forhindre, jeg nogen sinde kan tage arbejde i Danmark. Når der bliver skabt et billede af en mørkemand, en pædofil, der passer børn og laver ulovligheder med børnene eller opfordrer til ulovligheder, så er det helt hen i vejret, det er noget, som Socialpædagogen selv har skabt og det har overhovedet ikke noget med virkeligheden at gøre.

Karsten: Du mener altså, at man har lavet nogle tilsnigelser, man har prøvet at lave en bekvem skydeskive for at slippe for at tage stilling til nogle af disse problemer?

Peter: Ja, og jeg kan udmærket godt se, at pædagogerne kan bruge dette her til at forsvare kommunal børnepasning imod privat børnepasning. Hvis det lykkes for pædagogerne at stigmatisere privat børnepasning, ja så har de en ekstra grund til at holde fast i og endda udvide den kommunale børnepasning og institutionerne.

Karsten: Du mener altså, at det er privat børnepasning, man først og fremmest er imod, men selvfølgelig skal privat børnepasning også overholde de regler, som er fastsat i de almindelige love.

Peter: Det skal de bestemt, men jeg tror, at pædagogerne vil påstå, at kontrol og overvågning er mere effektivt i en kommunal børnepasningsordning end i noget privat. Og måske har de ret. Men selvfølgelig er der også kontrol med private børnepasningsordninger.

Karsten: Med hensyn til kontrol, så synes jeg også, at man er et godt stykke ude i det, vi kalder den sociale kontrol, for det forekommer mig, at man efterhånden er i gang med at køre en seksualforskrækkelses-kampagne.

Peter: Det er klart, at en masse mennesker - pædagogerne, der arbejder med børnene til daglig, og forældrene, der også har omgang med dem - de bliver skræmt og de bliver bange for almindelig skøn og nødvendig kropskontakt mellem voksne og børn, for at børnene kan udvikle sig. Der bliver mange mennesker, der holder sig tilbage og det kan blive en katastrofe for børnene.

Karsten: Ja, for hvis vi ser på, hvor specielt incestkampagnen har sit udgangspunkt, så er det jo i et seksualforskrækket miljø, et miljø, der er i gang med at lægge tabu på en hvilken som helst berøring.

Peter: Ja, og på alle mulige områder, så ligner Danmark mere og mere de amerikanske tilstande.

Karsten: Det forekommer mig, at disse pædagoger alt for let hopper på det billede, det omfang af tabubegrebet, som de får serveret fra den anden side af Atlanten, sådan at de faktisk er i gang med at udstrække tabubegrebet til alle former for seksualitet - er det ikke det, vi er i gang med?

Peter: Det kan heldigvis ikke blive til alle former for al seksualitet, for så uddør menneskeheden, men jeg synes, der er noget om det, at tabuerne, berøringerne, de bliver mere og mere forbudt. Det bliver mere og mere forbudt at have en rigtig sund kropsberøring mellem voksne og børn.

Karsten: Seksuelt misbrug definerer du som noget, der er ufrivilligt fra barnets side?

Peter: Seksuelt misbrug for mig, det er, hvis barnet oplever noget selv, noget seksuelt, der ikke er rart, noget som det ikke vil have, ikke har lyst til, og kommer barnet til at opleve nogle af de her ting imod sin vilje, så er der tale om et misbrug.

Karsten: Her i Socialpædagogen er der en psykolog, der er interviewet, og hun har fundet dokumentation på, at 10% af børnene havde været udsat for seksuelt misbrug, men der var der tale om børn, der var blevet henvist og ad forskellige veje var blevet sendt til en psykolog. Det vil sige, at det er børn, hvor man har haft en mistanke om en eller anden form for seksuelt misbrug, der har gået forud. Ud af det har man fundet 10%, hvor man er kommet til det resultat, at der har været tale om misbrug. Og det er jo ikke det samme som, at det er 10% af befolkningen.

Peter: Nej, og jeg kan oplyse dig om, at i USA har man indført en lovgivning, som jeg mener gælder i hele USA, hvor forskerne ikke længere kan interviewe og undersøge folk, der ikke på en eller anden måde er involveret i en klinik eller er kommet ind i retsmaskineriet. Forskerne kan ikke længere undersøge almindelige mennesker for de her ting og samtidig fastholde en beskyttelse af kilderne.

Karsten: Det vil altså sige, at det er meget vanskeligt at få informationer om alle dem, der ikke er blevet henvist til læge eller lignende.

Peter: Man kan ikke længere forske på området i USA, fordi loven har fjernet forskernes ret til at beskytte deres kilder.

Karsten: Nu vil jeg lige citere lidt mere fra det her interview. Denne her psykolog, der har fundet de 10% misbrugte, siger, at det er uendeligt svært for børn at fortælle, hvad de bliver udsat for, og det kan man nok ikke være i tvivl om. “'Et forsøg kan netop være at udvikle eller forværre nogle kroniske symptomer. Især for drenge kan det være en vej ud af en situation, de ikke kan sætte ord på”.

Peter: Det er klart, at hvis det er en meget ubehagelig oplevelse, så vil det altid være svært at komme frem med, især hvis det er et tabuemne.

Karsten: ''Da vil der foreligge et reelt undertrykkelseskompleks af den gode, gamle freudske karakter. Undersøgelsen kan bl.a. bruges som dokumentation for, at omfanget af seksuelle overgreb på børn kan være meget større, end man hidtil har regnet med”. - Kan, står der. “Det her er én børneafdeling. Man kan sige, at det er de 287( angiveligt tal taget fra omtalte undersøgelse i Socialpædagogen, ps.), der havde mest brug for at tale med en psykolog. Vores tal må anses for at være minimumstal for forekomsten af seksuelt misbrug” og så videre. Det her er relativt uklart, og så vidt jeg kan se, er det relativt uvist, hvor meget man kan slutte af det.

Peter: Nej, jeg tror heller ikke, man kan slutte ret meget ud fra den undersøgelse om det virkelige liv i befolkningen i almindelighed, men når den psykolog taler om, at der kan være meget mere misbrug, så tror jeg faktisk, at i vores samfund på mange områder, der slet ikke har noget med seksualitet at gøre, der er der et enormt stort misbrug af børn. Børn er undertrykt. Børn får ikke lov til selvbestemmelse, og selv om der er en tendens i samfundet, heldigvis, der går i retning af mere og mere selvbestemmelse til børnene, så er børnene stadigvæk undertrykt og de bliver stadig væk styret ovenfra. Formynderiet er meget udbredt - og pædagogerne er også nogle af dem, som ikke i tilstrækkeligt omfang gør noget for, at børn kan udøve selvbestemmelse i de institutioner, hvor de er.

Karsten: Ja, børnene udnyttes jo i reklame-sammenhænge og i alle mulige forbrugersamfunds-sammenhænge.

Peter: Ja, og der er brug for beskyttelse af børn. Vi skal have flere og bedre love og muligheder for at beskytte børn i filmindustrien og også i det børnearbejde, der findes. Vi skal ikke forbyde børn at deltage i samfundet, men vi skal beskytte og støtte børnene til at fungere overalt, gerne på lige fod og integreret med voksne overalt. Vi skal ikke afskære børnene fra livet, fra voksenlivet, men integrere dem og støtte dem. Vi skal være vejledere for børnene og hjælpe dem, så de kan blive en del af vores liv. Det vil hjælpe.

Karsten: Ja, så kommer vi ikke længere i dag. Du må have tak for denne her gang.

Sokkelund Radio om medie-hetzen

mod Troels Peter Schmidt

- Græsrodsradioen i København har interviewet Troels Peter Schmidt d. 16/2-95:

"Da jeg var sophomore (i 10. klasse) i high school i USA forsvarede jeg en dreng mod mobning. Så blev jeg selv udsat for et kortvarigt bombardement af skældsord, dog med det resultat at ham, jeg forsvarede, slap for yderligere mobning. Sådan ca. har mit livsforløb tegnet sig lige siden." Troels Peter Schmidt

Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat:

Berufsverbot og eksklusion

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik
• Østgrønlandsk rejse i naturen
• Incest - etymologi og menneskelig adfærd

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: