Af Troels Peter Schmidt
forfatter

De seneste ugers medieomtale af nye sex-misbrugssager har øget behovet for en offentlig diskussion ikke kun af sexmisbrug, men også af noget så ubehageligt som risikoen for at uskyldige mennesker idømmes fængselsstraffe.

  I Roum-sagen idømte nævningene i første omgang flere mennesker fængselsstraffe. Først adskillige år senere, og ved hjælp af Den særlige Klageret, kunne Roum-sagen ende med, at de seks oprindeligt dømte personer blev frifundet efter at have tilbragt flere år bag lås og slå.

  Med mere end tre års erfaring som nævning ved Østre Landsret er jeg enig med skolelæreren Annette Westrup (Radio Rosa 17. juli 99) i, at os, der arbejder med børn og unge, ikke kan være sikre på, at Vadstrupgård-sagen ikke også var et tilfælde af en uskyldig dømt kollega. En tidligere pædagogmedhjælper blev idømt 3 års fængsel.

Meget bortredigeres
  Betænkeligt bliver det, når almindelige borgere ikke har mulighed for at læse domsudskriften samt at `offentligt tilgængelige` sagsakter, som dem udfærdiget af professorerne Christiansen og Revsbech, i virkeligheden er censureret. I deres >>Redegørelse vedrørende sagen om daginstitutionen Vadstrupgård<< er omtrent 25% af indholdet bortredigeret med det resultat, at ingen udenforstående har den ringeste forestilling om, hvad sagen egentlig handler om. Alle professionelle fagfolk involverede i Vadstrupgård- og lignende sager kommer til at påtage sig en monopoliserende tolkningsposition, der svarer til præsternes før Reformationen i 1500-tallet.

  Apropos voksen `afvigende` adfærd skrev forskerne ph. d. Ralph Underwager og ph.d. Hollida Wakefield allerede i 1993 angående sådanne forhold i USA: >>Selv homoseksuelle oplevelser er det tilladt at fremlægge som bevis på, at den anklagede person er sexuel børne-krænker. Anklageren, Glen Goldberg, i Kelly Michaels-sagen i New Jersey, anvendte to dage i retten på materiale, som beviste, at fru Michaels havde haft en enkelt homoseksuel oplevelse i sine tidlige college–år.<< Sammen med den kendsgerning, at hun er en universitetsuddannet dramalærer, blev materialet fremlagt som bevis på, at hun var en misbruger.

Kunne også ske her
  Men forskerne skrev også om adfærd, som efter min mening kunne tænkes anvendt på en lignende måde her i Danmark, nemlig: >>Voksen seksuel adfærd som … menage a trois eller quatro (tre- eller firkant, red., ...) og usædvanlige fantasier anvendes til at skildre en sigtede person som sexuelt afvigende og derfor en børne-krænker. En hvilken som helst interesse for bondage (sado-masochistisk sexleg, red.) tages i brug for at give det indtryk, at den anklagede er sexuelt sadist.<< Antisexuality and Child Sexual Abuse, Issues in Child Abuse Accusations, 55(2), 72-77 (1993).

  Det er min overbevisning, at der stadig er mennesker i nutidens Danmark, som har svært ved at acceptere f.eks. en pædagog, der arbejder med småbørn samtidig er sado-masochistisk i sin fritid. Set med danske øjne kan nogle af eksemplerne her virke ekstreme, men i forhold til den nævnte manglende offentlighed i sex-misbrugssager kan vi intet vide om, hvad der har dømt mennesker i sådanne sager.

Apropos: Citat fra Børn & Unge:

 "Dørene er som oftest lukkede, når retssager om seksuelle overgreb mod børn kører i de danske retssale. Samtidig er det meget begrænset, hvad offentligheden kan få af oplysninger om en sag, når der er faldet dom. Forsvarsadvokat og Red Barnet vil have mere åbenhed. Børnerådet mener, det ville krænke børnene." (Børn & Unge nr. 38, 23.sept. 1999)

• Skandalen Cavlingkomiteen:

• Blædel, Anna Vinding, John Damm Sørensen, Poul Pilgaard Johnson i debat: Weekendavisen

• Cavlingprisvinderen Tonni Vinkel Sørensen sat under "administration"!

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: