"Forbrydelse uden offer "

Sådan hedder en bog der angiveligt mener at der findes "forbrydelser uden ofre". Det kan man åbenbart læse om i denne bog af forfatterkollektivet Trobrianderne, Tiderne skifter, 1986. Hvis sådanne forbrydelser findes må det, efter min mening, være relevant at vide noget herom. Selv om alle forbrydelser, naturligvis, skal, ifølge loven, dømmes efter gældende lov og domspraksis, så må bevidstheden om forskningen på området naturligvis være et område befolkningen burde være bekendt med.

Antologien er forsynet med en indledning af professor, overlæge Preben Hertoft. Inde i bogen er der yderst relevante kapitler af eksperter på området, som sexolog cand.psych Bent Petersen, Byretsdommer F.A. Wehner, Landsretssagfører Manfred Petersen m.fl.

Bogen er velegnet til bl.andet at give lægdommere en faglig indsigt i nogle sexualforbrydelser uden ofre.  

(Se videnskabelig undersøgelse umiddelbart efter nedenstående!)

 Udover denne faglige vinkel på sexualforbrydelserne fortæller børn, kvinder og mænd om egne oplevelser. I bogen har jeg og Bo Michaelsen bidraget med interviewet: "Søs", der fortæller om hendes forhold til en 13-årig dreng. Interviewet med Søs blev sendt første gang fra DR-P1 17/8-82 i udsendelsen "Far, må jeg lege med din tissemand?". Udsendelsen fik 2 siders positiv omtale af Rachel Bæklund i Ekstra Bladet samme dag. Og undertegnede var en af radioudsendelsens 2 producere, Troels Peter Schmidt.

  Interviewet med Søs er også trykt i min bog hele og FRIE børn samt i den engelske udgave af Forbrydelse uden offer: Sidstnævnte udkom på engelsk som Crime Without Victims i 1992. Se litteraturlisten i min bog  fra Iincest til MEDIE-HETZ. hele og FRIE børn er udsolgt, men kan lånes på bibliotekerne sammen med  fra Incest til MEDIE-HETZ. Sidstnævnte kan endnu hentes hjem hos din boghandler. Følgende tekst, samt antologien Children and Sex, underbygger påstanden om at der findes forbrydelser uden ofre:

Videnskabelig undersøgelse af 
Voksen/barn og unge frivillige seksuelle forhold:

af Theo Sandfort: "The Sexual Experiences of Children" udkom i det videnskabelige tidsskrift om pædofili Paidika, i 1994, Volume 3, nr.2. Hér er et uddrag, oversat til dansk, som et led i debatten om sexualitet mellem børn og voksne:

I Sandforts undersøgelse af drenge og piger der har oplevet negative, samt som positive sexuelle relationer med voksne, indgår også personer som er i behandling. Dette kan være en forklaring på, at Sandfort mener, i modsætning til den anden videnskabelige antologi, Children & Sex, at piger uden seksuelle erfaringer inden puberteten ikke har flere problemer end piger med! - (jævnfør introduktionen til Children & Sex i min bog "fra Incest til MEDIE-HETZ" - sidstnævnte bog kan lånes på landets biblioteker eller anskaffes via din boghandler. Nogle af anmeldelserne kan du læse hér på hjemmesiden ved at klikke på Om medier. Jeg synes, at det ville være spændende og yderst interessant, at vide hvorfor Sandforts undersøgelse, som måske problematiserer sexuelle relationer mellem voksne og børn en anelse mere end antologien Children and Sex når frem til en lidt anden opfattelse af børnenes senere sexuelle fungeren som voksne. Jeg håber, at du vil komme med dit bud på hvordan dette kan være. Skriv til Just-Well ved at klikke på "Hjem" nedenfor og Lån "Fra incest til medie-hetz" gratis på Det Kgl. Bibliotek: efter at du har læst "fra Incest til MEDIE-HETZ" og Sandforts tekst hér på min hjemmeside. Vi skrives ved! Troels Peter Schmidt:

I Kapitel 1 formulerede vi følgende undersøgelsesspørgsmål: "Hvilke følger for den senere seksuelle fungeren har det faktum, at man i en ung alder har haft enten frivillige eller ufrivillige seksuelle oplevelser, det være sig med voksne eller med jævnaldrende? Eller - for den sags skyld - at man i det hele taget ikke har været ude for seksuelle oplevelser?"

Forventningerne var, at følgerne for den senere seksuelle fungeren ville være positive i tilfælde af frivillige seksuelle kontakter, og negative i tilfælde af ufrivillige seksuelle kontakter. Disse forventninger synes at være blevet bekræftet i betydeligt omfang. Specielt for pigerne var der afgjort sammenhæng mellem ufrivillige oplevelser og mindre tilfredsstillende nutidig fungeren. Denne sammenhæng var mindre tydelig for drengenes vedkommende.

De negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser giver sig hovedsageligt til udtryk i problemer med nutidige seksuelle kontakter, som oftest "frygt og spænding", "manglende evne til at blive opstemt", og "ikke at kunne få orgasme". Der var også klar sammenhæng mellem tidligere ufrivillige seksuelle oplevelser og fysisk og psykisk besvær. For pigernes vedkommende er der også en klar forbindelse mellem ufrivillige seksuelle oplevelser og reduceret tilfredshed med deres nuværende sexliv.

De negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser bliver stærkere i takt med, at overgreb-pointtallet (severity scores) for oplevelserne stiger. Indlysende nok har ufrivillige seksuelle oplevelser med højt overgreb-pointtal tydelig indflydelse på både sexlyst, evne til at blive opstemt, og angst for seksuel kontakt. En lignende korrelation var ikke længere til at iagttage, når der i den samme analyse blev medtaget ufrivillige oplevelser, som var tilkendt relativt lave overgreb-pointtal.

Det faktum, at ufrivillige seksuelle oplevelser udviser tydeligere følger hos piger end hos drenge, kan til dels forklares med de relativt få drenge, der var ude for ufrivillige seksuelle oplevelser, så antallet af drengene kan have været utilstrækkeligt til at kunne opnå resultater af statistisk relevans. Det er dog ikke utænkeligt, at drenge bearbejder ufrivillige seksuelle oplevelser på en anden måde end piger gør, samt at konsekvenserne for drengenes vedkommende er mindre tydelige.

De positive effekter af frivillige seksuelle oplevelser før 16-års alderen giver sig til udtryk i større sexlyst, øget evne til at blive opstemt i seksuelle forhold, samt i reduceret angst for seksuel kontakt. Hos drengene er der en yderligere sammenhæng mellem tidligere frivillige seksuelle oplevelser og større tilfredshed med deres nutidige sexliv. I modsætning til det forventede, var der imidlertid ingen sammenhæng mellem dét at have haft frivillige seksuelle kontakter i en tidligere alder og færre problemer i relation til seksuelle kontakter i det senere liv.

Unge mennesker med udelukkende frivillige tidligere kontakter har stort set ikke færre problemer end unge mennesker, der ikke havde haft seksuelle oplevelser, og for pigernes vedkommende synes de, der ikke havde haft tidligere seksuelle oplevelser, at have de færreste problemer i relation til deres nuværende seksuelle kontakter.

Dataene for unge mennesker, der havde haft både frivillige og ufrivillige seksuelle oplevelser, understøtter vores forventninger med hensyn til følgerne af frivillige og ufrivillige seksuelle oplevelser. De unge mennesker i den blandede gruppe (dvs. netop de unge som har oplevet en blanding af seksuel tvang og seksuel frivillighed, Troels Peter Schmidt) befinder sig ofte mellem gruppen med udelukkende frivillige seksuelle oplevelser og gruppen med udelukkende ufrivillige oplevelser. Det ser ud til, at både de positive følger af frivillige seksuelle oplevelser og de negative følger af ufrivillige seksuelle oplevelser, for denne gruppes vedkommende giver sig til udtryk i deres nuværende seksuelle fungeren.

Det centrale spørgsmål i vores undersøgelse var: Hvordan påvirkes den senere seksuelle fungeren af det faktum, at man i sin tidligere ungdom har haft enten frivillige eller ufrivillige seksuelle oplevelser, det være sig med voksne eller med jævnaldrende? Eller - for den sags skyld - at man i det hele taget ikke har været ude for seksuelle oplevelser?

I Kapitel 1 har vi undersøgt begrænsningen knyttet til andre tidligere undersøgelser. Selv om vi på forskellig vis har forsøgt at undgå, at vores research underkastes sådanne begrænsninger, må vi alligevel pointere, at vores undersøgelse rent faktisk har nogle begrænsninger. Betydningen af det, vi har fundet frem til, samt dets mulige begrænsninger, diskuteres i det følgende.

De vigtigste resultater

Vores hypotese var, at frivillige seksuelle oplevelser virker som positiv indlæringserfaring, mens ufrivillige seksuelle oplevelser virker som negativ indlæringserfaring. I kapitel 4 så vi, at vores hypotese almindeligvis blev bekræftet af undersøgelsesresultaterne. De negative følger af ufrivillige oplevelser viser sig i det senere liv hovedsageligt i problemer i relation til seksuelle kontakter, samt i psykologisk og fysisk besvær i øget omfang. Sammenlignet med andre piger var de piger, der havde været ude for ufrivillige oplevelser, som regel mindre tilfredse med deres sexliv. Følgerne af ufrivillige forhold er proportionalt større i takt med, at karakteren af det fysiske eller psykologiske overgreb tager til - problemerne var fundet hyppigere til stede. Ufrivillige oplevelser af mindre karakter havde kun lidt indflydelse på nutidig seksuel lyst og evne - eller på frygten for seksuelle kontakter - hvorimod de alvorligere oplevelser sikkert havde.

Ufrivillige seksuelle oplevelser med voksne synes også at få større negativ indvirkning end dem med jævnaldrende. En sådan negativ indvirkning kan muligvis forklares med, at ufrivillige seksuelle oplevelser med voksne i gennemsnit udviste et højere overgreb-pointtal, hvad der på sin vis hænger sammen med tilvæksten i negative følger.

Unge mennesker, som oplevede frivillige seksuelle kontakter i en ung alder, har nu mere lyst til sex, bliver lettere seksuelt opstemt, og har mindre angst for seksuel kontakt. Resultaterne var de samme - såvel for piger som for drenge - uanset om partneren var en jævnaldrende eller en voksen. Derudover er drenge, der har haft sådanne oplevelser, nu mere tilfredse med deres sexliv, i sammenligning med andre drenge.

Nogle baggrundseffekter viste sig også at være af betydning. For eksempel har unge mennesker, der onanerede før de var 16, nu mere sexlyst og mindre angst for seksuel kontakt end dem, der ikke gjorde det. Forældrenes religiøsitet spillede også en rolle: Hvor en stærk religiøs tro var vigtig for forældrene, udviste den unge mere frygt for seksuel kontakt.

Som vi så i Kapitel 1, har mange andre forskere undersøgt aspekterne af de seksuelle oplevelser for at finde frem til deres konsekvenser i det senere liv. Deres undersøgelse viste, at der var større traume, hvis kontakten fandt sted med en fader eller faderlignende figur. Vores undersøgelse skelner ikke mellem kontakter med faderfigurer og kontakter med andre voksne. Indirekte sammenligning med vores undersøgelse kan imidlertid drages ved at studere aspekterne af den seksuelle oplevelse, som overgreb-pointtallet bygger på. Når dette er gjort finder vi, at konsekvenserne af de ufrivillige oplevelser viser sig at være mere negative jo større overgreb-pointtallet er.

Overgreb-pointtallet synes at blive mest berørt af graden af tvang, der præger de ufrivillige forhold. Tallet er nemlig højst, hvor større tvang blev anvendt. Det er også tydeligt højere, hvor initiativet til den seksuelle kontakt ikke stammede fra den yngre partner. I de oplevelser, der almindeligvis klassificeres som "ufrivillige", var høje overgreb-pointtal også til stede når den yngre person var truet, den anden partner var en voksen, den seksuelle kontakt ofte blev gentaget, og når partneren havde mere magt. Dette stemmer overens med resultaterne fra andre forskere, der også har fundet frem til flere negative følger, når kontakterne finder sted under anvendelse af tvang eller vold, eller når den voksne var ansvarlig for den unges ve og vel.

I vores undersøgelse har vi også henledt opmærksomheden på de eventuelle følger af seksuelle oplevelser efter 16-års alderen. Det lader til, at disse oplevelser kun havde lille effekt på den seksuelle funktion i den periode, der umiddelbart følger dem - uanset om de var frivillige eller ej - med én undtagelse: Der er en klar forbindelse mellem ufrivillige kontakter i den tidlige voksenalder og de nutidige fysiske og psykologiske problemer. De, der var ude for ufrivillige oplevelser efter 16-års alderen, udviste flere problemer end dem, der efter denne alder udelukkende havde frivillige seksuelle oplevelser. Bortset fra sammenhængen mellem senere ufrivillige kontakter og nuværende fysiske eller psykologiske lidelser, så det ud til, at der ikke er nogen forbindelse mellem de andre betragtede parametre og den nutidige seksuelle fungeren. Dette tyder på, at den seksuelle funktionsdygtighed, graden af sexlyst, evnen til at blive seksuelt opstemt, samt angsten for seksuel kontakt i største grad bestemmes af seksuelle kontakter før 16-års alderen.

Under fortolkningen af undersøgelsesresultaterne skal man være opmærksom på en række begrænsninger med hensyn til både den undersøgte aldersgruppe, de anvendte begreber, den benyttede undersøgelsesmetode, samt anvendeligheden af de opnåede resultater.

Vi havde besluttet at undersøge en gruppe unge mennesker mellem 18 og 23 år: På den ene side gamle nok til at være i tilstrækkelig distance fra fortiden til at kunne tale om den, men på den anden side ikke så gamle, at de kunne have glemt den, eller at de kunne have omformet minderne om oplevelserne. Der var imidlertid enkelte mangler knyttet til undersøgelsen af individer i denne aldersklasse. For det er jo en tid med store forandringer i deres liv, og modenhedsniveauet er meget forskelligt blandt dem. Det er også muligt, at eventuelle langtidsvirkninger af ufrivillige seksuelle kontakter først vil vise sig senere.

Mennesker mellem 18 og 23 år kan selvsagt variere indbyrdes en hel del. Hvor den ene kan være gift og kan betragtes som fuldvoksen, kan den anden stadig bo i hjemmet og være stærkt afhængig af faderfigurer. Forskelle i levevilkår kan påvirke undersøgelsesresultaterne, og kan bidrage til at forklare afvigelserne blandt de unge mennesker. En hensyntagen til de nutidige levevilkår hjælper med at tage hensyn til denne påvirkning. Det er imidlertid ikke umuligt, at en undersøgelse af noget ældre personer kunne have ført til forskellige resultater. De indbyrdes uoverensstemmelser med hensyn til forhold som de nutidige levevilkår ville være mindre i det senere liv. Unge, der på interviewets tid ikke havde haft seksuelle oplevelser endnu, vil sandsynligvis have dem i løbet af de næste fem år, og det er meget muligt, at de observerede uoverensstemmelser vil svinde hen med tiden.

Det er også muligt, at følgerne af ufrivillige seksuelle oplevelser først vil vise sig senere i livet 1. Det er noget, man ofte hører, og dog findes der kun lidt støtte for denne påstand i videnskabelig litteratur. En forsinket tilsynekomst af problemer kan først vedrøre den ældre generation (ifølge denne - hollandske - undersøgelse, ps.). Hvor tabuet mod at tale om incest og lignende anliggender er stærkt aftaget i de senere årtier, turde børnene af ældre generationer ikke tale om det, og problemerne kan derfor først komme til syne i det senere liv. I hvert fald ser det i vores undersøgelse ud til, at unge mennesker, der havde haft ufrivillige seksuelle oplevelser, udviser en klar tendens til at få problemer senere. Det er muligt, at disse problemer - måske p.g.a. ændrede levevilkår - vil ændres med tiden.

Selv om vi præcist har beskrevet, hvad vi mener med visse begreber, så kan betegnelser som "angst for seksuel kontakt" og "sexlyst" ikke være så tydelige, som de umiddelbart synes. Under fortolkningen af resultaterne må man huske på, at angst for seksuel kontakt kan skyldes mange forskellige årsager, såsom tidligere negative oplevelser, frygt for graviditet, usikkerhed omkring den seksuelle handling, eller angst for at hengive sig selv til orgasme. Frygt kan også påvirke det seksuelle på forskellig vis: Hvor frygt kan hæmme sexlysten hos nogle, kan det forstærke den hos andre 2.

Sexlyst er også et vagt begreb. Vi har defineret det som tendensen til at udvælge seksuelle situationer og til at indlade sig på seksuel kontakt, men en sådan definition siger intet om grundene til det. Den ene ønsker at vække seksuel fornøjelse, den anden prøver at opnå opmærksomhed eller kærlighed. I vores research fandt vi ingen forbindelse mellem ufrivillige seksuelle kontakter og sexlystens styrke. Det er imidlertid ikke utænkeligt, at det unge menneske - efter ufrivillige seksuelle oplevelser - har andre grunde til at søge seksuel kontakt. Det kunne også være, at det unge menneskes sexlyst forbliver temmelig stærk på trods af den ufrivillige oplevelse; han eller hun søger ikke kærlighed, men snarere opmærksomhed eller ømhed, som han eller hun håber at kunne opnå gennem sex.

På trods af vores kritik af, at andre undersøgere virker forudindtagne, når de betragter seksuelle kontakter mellem voksne og børn som værende "seksuelt misbrug" per definition, er indirekte bias (fordom, ps) også til stede i vores undersøgelse. Vi tilkender nemlig positiv værdi til "stærkere sexlyst", "større evne til at blive seksuelt opstemt", "mindre frygt", "færre seksuelle problemer", "større tilfredshed med sit sexliv", samt "færre fysiske eller psykologiske problemer". Ikke alle vil kunne være enig heri.

Man kunne sikkert være enig i, at flere problemer, større angst, samt flere mén er uønskelige, men der kan være betydelig uoverensstemmelse med hensyn til de resterende omtalte punkter. For eksempel vil de, der betragter stærk sexlyst som problematisk, kunne betegne det som en ulempe. Da vi indså dette, anmodede vi de unge mennesker om selv at vurdere deres tilfredshed med hensyn til deres nutidige sexliv. Deres egen bedømmelse viste, at ønske om og evne til at blive seksuelt opstemt - hvad pigernes angår - klart hænger sammen med deres tilfredshed med deres sexliv. Dette, følte vi, bekræftede vores udgangspunkt, eller vores egen "bias".

Den undersøgelsesmetode, vi benyttede os af, har ligeledes sine begrænsninger. Når man anvender oplysninger, der leveres direkte af en ung person, må vi tage den mulighed i betragtning, at han eller hun på en eller anden måde har farvet erindringerne for at gøre historien sammenhængende. Deres erindringer kan være blevet omformet for at tilpasse til deres aktuelle normer og formodninger. Også hukommelsens bearbejdning og pålidelighed skal betragtes som en begrænsning, idet vores spørgsmål havde at gøre med redegørelser, oplevelser og følelser fra fortiden.

Vores strategi om at fremskaffe information direkte fra den unge person kan forklare, hvorfor vi fandt forskel i sexlyst mellem drenge og piger, idet der kan være blevet givet svar, der tilpasser sig stereotypen om, at mænd har stærkere sexlyst end kvinder 3. Det kunne vel være, at der i virkeligheden ikke var forskel mellem han- og hunkønnet.

Fortidige følelser og erfaringer kan være genfarvet, eller vigtige kendsgerninger kan være glemt eller undertrykt. Nogle ting kan blive hurtigere glemt end andre. Den, der havde een enkelt kontakt før 16-års alderen, vil sandsynligvis ikke så hurtigt glemme den, hvorimod den, der har haft mange seksuelle kontakter, måske ikke vil kunne huske dem alle. Tidligere oplevelser og følelser kan også blive vurderet alt efter, hvordan man i den nuværende situation føler om dem. Den, der i den nuværende situation har det dårligt, kan mindes fortiden på en mere negativ måde end den, der nu har det godt. Dette kan påvirke indberetningerne omkring de baggrundsvariable, vi undersøgte, som f.eks. stemningen i hjemmet. Den sammenhæng, vi fandt mellem et koldt familiemiljø og nutidige lidelser, kan have en anden grund: Unge mennesker, der nu har meget besvær, kan beskrive deres fortid på en mere negativ måde, end den faktisk var.

Undersøgelsesresultaterne kunne være påvirket af hukommelsens virkningsmekanismer, men hvorvidt dette er tilfældet er ikke klart. Gennem anvendelsen af fremgangsmåder, der nidkært ansporer hukommelsen, var det vores formål at mindske effekterne af selektiv og uklar erindring. Denne hensyntagen afspejles af den måde, hvorpå vi både strukturerede vores spørgsmål, tillod de unge mennesker at genopleve deres erfaringer, og stimulerede hukommelsen ved hjælp af eksempler.

De opnåede resultater kan ikke påduttes ethvert ungt menneske. Den sammenhæng, vi fandt mellem gennemsnitsscorene for hver af de undersøgte grupper af individer, der havde været ude for bestemte seksuelle oplevelser, indebærer ikke nødvendigvis, at der for enhver i den gruppe findes en forbindelse mellem ufrivillige seksuelle oplevelser i en ung alder og senere funktionelle seksuelle problemer. Der vil sikkert være undtagelser. Der vil også være unge mennesker som, efter udelukkende at have haft frivillige seksuelle oplevelser inden 16-års alderen, nu har problemer med seksuelle kontakter, præcist ligesom der vil være unge mennesker som, efter udelukkende at have haft ufrivillige seksuelle oplevelser, nu har et tilfredsstillende sexliv. Det er vigtigt at huske på, at vi i denne undersøgelse beskæftiger os med indbyrdes forhold og tendenser, ikke med absolut korrelation.

Det er heller ikke klart, i hvilket omfang den relative hyppighed af tidligere frivillige og ufrivillige oplevelser - såvel med jævnaldrende som med voksne - er en præcis gengivelse af virkeligheden. En sådan bestemmelse ville have krævet selektering og undersøgelse af en særdeles stor og tilfældigt udvalgt population, hvilket lå hinsides vores ressourcer. Vores gruppe bestod af frivillige, hvilket muligvis kan medføre, at unge mennesker med meget forstyrrende, ufrivillige seksuelle oplevelser, kan være enten over- eller underrepræsenteret i undersøgelsen.

Yderligere var dette en gruppe unge mennesker, der voksede op i en bestemt tidsperiode. Vores interviews blev foretaget i 1985 og 1986, og deres seksuelle oplevelser fandt sted mellem 1967 og 1984.

Holdningen til sex undergik store forandringer i den tid, så den psykologiske bearbejdning af seksuelle oplevelser kunne være påvirket af det antal betydningsfulde forandringer, der fandt sted i den føromtalte periode: Bortfaldet af tabu mod at diskutere incest, den øgede vilje til at diskutere seksuelle anliggender, samt tendensen til mere beredvilligt at afgive indberetning til myndighederne. Den seksuelle udvikling kan også være blevet påvirket af truslen om AIDS; frygt for AIDS kan have modvirket den seksuelle udfoldelse, og kan have ført til et fald i antallet af partnere, eller i hyppigheden og mængden af oplevelser.

Til sidst må vi også tage den kulturelle påvirkning fra det land, hvori undersøgelsen er lavet, i betragtning. Skulle sex i en tidligere alder, eller sex med voksne, være mindre accepteret i et andet land, end det var tilfældet i Holland mellem 1967 og 1984, så kunne konsekvenserne af disse oplevelser have været anderledes. Hvis den var udført i en anden kultur, så kunne den samme undersøgelse meget vel pege på andre relationer mellem frivillige og ufrivillige oplevelser og nutidig fungeren, end vores undersøgelse gjorde.

At der er begrænsninger knyttet til vores undersøgelse betyder ikke, at dens resultater er meningsløse. Ud over andre aspekter, giver undersøgelsen anledning til at tro, at sexlyst, evne til at blive opstemt i seksuelle kontakter og angst for seksuelle kontakter, til en vis grad er indlærte. Dette indtræffer ikke blot gennem forældrenes reaktioner med hensyn til den seksuelle adfærd, men også gennem påvirkningen af tidligere seksuelle kontakter 4.

Det forekommer også rimeligt og nødvendigt at begynde at skelne mellem tidligere frivillige og ufrivillige oplevelser. I modsætning til det, man almindeligvis tror, skal man foretage denne sondring ikke alene med hensyn til seksuelle kontakter med jævnaldrende, men også til seksuelle kontakter med voksne. Betydningen af denne sondring kan ses i lyset af, at følgerne af frivillige og ufrivillige seksuelle kontakter er ganske forskellige. Frivillige seksuelle oplevelser synes at have haft positive følger, og ufrivillige oplevelser negative følger, med hensyn til den seksuelle udvikling.

En vigtig skelnen skal også foretages mellem de forskellige slags af ufrivillige seksuelle oplevelser, da der jo findes et bredt spektrum af sådanne kontakter og situationer. Det fremgår også, at børn af og til tager initiativet til en seksuel kontakt, der går hen og bliver ufrivillig. Partnerens opførsel kan variere fra lidt mere end "klodsethed" til ren og skær misbrug, eller fra overtalelse til fysiske trusler. Den senere seksuelle fungeren har en tendens til at blive påvirket i en grad, der er proportional med graden af ufrivillighed i oplevelsen.

Betegnelsen "seksuelt misbrug" bruges normalt til at beskrive et bredt spektrum af seksuelle oplevelser. Den samme betegnelse bruges til at beskrive visse slags "frivillige" seksuelle oplevelser, ud over ufrivillige oplevelser af større eller mindre alvor. Vi må derfor konkludere, at betegnelsen "seksuelt misbrug", som den bruges i dag, ikke er særlig nyttig. I tilknytning til research, socialrådgivning og retssystemet ville det være bedre at anvende en deskriptiv terminologi, som nøjagtigere afspejler relationens natur, tillige arten af de seksuelle handlinger, der finder sted inden for den. Et sådant sprogbrug ville også være mere retfærdigt over for de involverede.

Den moralske antagelse, at en seksuel forbindelse mellem en voksen og et barn per definition er seksuelt misbrug, understøttes ikke af vores undersøgelse. Denne viser derimod, at der findes unge mennesker, der i en tidligere alder har haft ikke-misbrugende (non-abusive) og positive frivillige seksuelle kontakter med voksne. Den ubalance i magt, der hidrører fra en forskel i alder eller erfaring, leder ikke nødvendigvis til kontakter, der er ufrivillige. Frivillige seksuelle kontakter med voksne korrelerer ikke med problemer i den seksuelle fungeren senere i livet, og faktisk synes følgerne at være de samme, som for frivillige seksuelle oplevelser med jævnaldrende.

Af Theo Sandfort: "The Sexual Experiences of Children" (Angående undersøgelsen kontakt Troels Peter Schmidt  

Læs flere videnskabelige undersøgelser - klik her

Noter:

Bestil bøgerne! på Det Kg. Bibliotek

1. Browne, A.. and Finkelhol, D. "Impact of Child Sexual Abuse: A Review of the Research", in Psychological Bulletin 99 (1), pp. 66-77, 1986.

2 Bancroft,G. Human Sexuality and Its Problems (Edingburgh: Livingstone, 1983).

3. Howells, K. "Sex Roles and Sexual Behavior", in D.G. Hargraves & A.M. Colley (eds) The Psychology of Sex Roles (London: Harper & Row,1986), pp 268-286

4. As Fisher has claimed in Fisher, W. A. Byrne,D., White, L.A.., & Kelly, K "Erotofobia-Erotophilia as a Dimension of Personality," in Journal of sex Research, 25(1) 1988, pp. 123-151.

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs gerne papir-udgaven af Fra Incest til Mediehetz,  som kan lånes gratis på Det Kgl. Bibliotek eller lige her:

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!:

Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat: Berufsverbot og eksklusion

• En grønlandsk - skik om moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik

• Østgrønlandsk rejse i naturen

• Incest - etymologi og menneskelig adfærd

Ekshibitionisme/voyeurisme         Blottere/kiggere

Hjem