Bøsse og lesbisk Radio Rosas

ANMELDELSE af Troels Peter Schmidts  fra Incest til MEDIE-HETZ :

af Lars Michael Thomsen,  Radio Rosa, 7. december 1997

Denne bog handler om lang mere end incest og hetz. Især fordi Troels Peter Schmidt går langt tilbage i sin egen historie, som aktiv på den seksualpolitiske scene i Danmark. fra Incest til MEDIE-HETZ er interessant for historisk interesserede bøsser og lesbiske, fordi den dokumnenterer meget af den seksualpolitiske debat, som fandt sted fra Peter var med til at starte tidsskriftet Seksualpolitik i 1972 og stort set til i dag.

  Der er en del artikler fra begyndelsen af perioden da ligestilling på arbejdsmarkedet var noget vi kæmpede for og da tabuerne om incest og pædofili endnu ikke havde ramt Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Og så er der i sagens natur en del artikler og breve fra de seneste 3 år, efter som den omtalte medie-hetz fandt sted i vinteren og foråret 1995.

  Alt i alt er der mange eksemlpler på det modige og seksualpolitiske progressive arbejde som foregik udenom BBF, Lesbisk Bevægelse og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Meget ofte i samarbejde med disse organisationer, men lige så meget udenfor. Et arbejde som Troels Peter Schmidt selv ofte var en central figur i. Men tro nu ikke at bogen er ment som en promovering af Troels Peter Schmidt selv, for det er den ikke. Peter har et par sager som er større. Og som han brænder for.  

  Den ene er menneskets ret til at blive et helt og frit væsen som kan vælge hvad det vil og hvilke identiteter det vil påtage sig. Herunder naturligvis også hvilken seksualidentitet det vil have.

  Peter har studeret mange lærte og videnskabelige artikler om menneskets seksualitet, og han citerer dem flittigt i bogen. Han mener således, at meget seksualitet stadig, hér 30 år efter hippierne og flower power, er belagt med skyldfølelser eller behæftet med overgreb. Men han går meget i rette med de senere års næsten blinde dogme om incest og pædofili, som noget der udelukkende er skadeligt for den svage part. Det skal ses meget mere nuanceret mener han. Peter er uddannet pædagog og har som følge heraf arbejdet meget med børns seksualitet. Altså på papiret. Og i radiomediet.

  Det var således ham der i 1982 produceret en udsendelse på Danmarks Radio med titlen "Far, må jeg lege med din tissemand?" Og den planlagte genudsendelse blev, ja, man kan sige naturligvis, den blev i hvert fald stoppede.

  Senere, da gruppen af  pædofile mænd blev smidt ud af Landsforeningen for bøsser og lesbiske, gav Peter dem husly og stillede sin telefon til deres rådighed. På samme måde som han år tidligere havde vist sympati for bøsser, bisexuelle, kiggere, ekshibitionister og andre såkaldte perversioner. Nogen gange var endda talmand for disse gruppers synspunkter, dog nogen gange, under pseudonym. Efter hånden udviklede Troels Peter Schmidt sine såkaldte anti-pædagogiske teorier, hvilket gjorde ham særdeles upopulær i visse pædagogiske fagforeninger.

  Troels Peter Schmidt averterede i Politikens "Kom Frit Frem" i en periode i 1994 for sin gruppe som han kaldte "Anti-pædagogisk Netværk". Og for den yderlige forståelse læser jeg lige annoncens ordlød, den er ganske kort:  "Er opdragelse nødvendig? Findes der en hvid pædagogik? Hvordan kan vores børn blive ved med at være hele og frie? Er du interesseret i disse spørgsmål kontakt Anti-pædagogisk netværk -  en diskussions- og børnepasningsgruppe for forældre, socialarbejdere og andre." Og så et telefonnummer man kunne ringe på, selvfølgelig.

  På baggrund af denne lille annonce lavede B.T., torsdag d. 26. jan., 1995 en forside artikel med overskriften "Pædofil lokker med privat børnepasning". Og så et billede af Troels Peter Schmidt. Politiken skrev derefter stort set det samme, samt at Peter var "erklæret pædofil". Peter røg i blækhuset og forlangte et dementi. Han var og er ikke pædofil. B.T. bragte dementiet, men Politiken afslog: "Vi modtager dagligt langt flere breve end vi har mulighed for at offentliggøre." skrev de tilbage.

  Troels Peter Schmidt gav imidlertid ikke op, men gik til Pressenævnet der gav Politikens redaktør, Tøger Seidenfaden, ret i at et dementi var overflødigt: "Således må man formode og have lov til at skrive", skriver Tøger Seidenfaden, "at et medlem af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske er enten bøsse eller lesbisk". Men det skulle vise sig at være et dårligt eksempel.

  Men Peter gav ikke op, men samlede forskellige former for sympatierklæringer, som er bragt i bogen, f.eks. denne lettere lakoniske: "I LBLs vedtægter hedder det: "Som medlem  kan optages bøsser, lesbiske og andre som sympatiserer med foreningens formål". Der er f.eks. eksempler på at forældre og søskende til bøsser og lesbiske er medlemmer. Landsforeningen er således uenig med chefredaktøren. I øvrigt er medlemskab af LBL hemmeligt og er som sådan omfattet af privatlivets fred på samme måde som en persons seksualliv." Underskrevet Søren Laursen. Formand.

Bogens vel mest centrale artikel er skrevet af Leif Blædel i Weekendavisen under overskriften "Nævnet, hvor retssikkerheden ikke gælder for de uglesete". Pressenævnet havde ingen indvendinger imod at Politiken kaldte en ikke-pædofil for "erklæret pædofil".

  Bogen udkom d. 1. december i år og den er på 218 sider og har snesevis af indlæg fra forskellige, f.eks. Preben Hertoft, Bjørn Elmquist, Hugo Hørlych Karlsen, Christian Braad Thomsen og mange flere. Spændende er det at læse fra INCEST til MEDIE-HETZ og forhåbentlig er det en bog der bliver læst på det politiske og pædagogiske parnas. Og den er god at have, om end ikke andet så fordi den er en guldgrube af dokumentation af hvad man kan blive udsat for, hvis ens meninger ikke lige passer de strømlinede herrer som er chefer for de store danske medier. Og så er den også et stykke dansk sexualpolitik.              

Lars Michael Thomsen, Radio Rosa , radio for bøsser og lesbiske på Sjælland.