Nedenstående indlæg fra dagbladet Information handler ikke
om seksualitet. Og slet ikke om fascisme. Men måske handler indlægget om en
fundamentalisme af gamle "dyder"?
Som en indledning til artiklen
spørger jeg hér hvorvidt en holdning der blåstempler en ren kvindeverden af
kommunalt-ansatte-børnepassere - tilhører en sådan fundamentalisme?,
web-redaktøren:
Demagogen Adjunkt Lone Nørgaard
blåstempler mænds flugt
fra daginstitutionerne
Et svar
- d. 11. august 1999 - til adjunkt Lone Nørgaards
"Mænd har aldrig passet
børn"
Dagbladet Information:
Til Lone Nørgaard
af Troels Peter Schmidt
Det er trist, at der nu, med Lone
Nørgaards kommentar "Mænd har aldrig passet børn"
den 4. august i den mindst ringe, tilstræbes en blåstempling af
mændenes flugt fra de 0-7 åriges verden i daginstitutionerne.
Den 7. april sidste år skrev jeg en kronik her i avisen:
"De vilde drenge og kvinderne". Hovedtesen var, at det
primært er politikerne og ikke kvinderne, eller en
overfeminisering af vore institutioner, der er den væsentligste
årsag til en stigning i antallet af drengenes slagsmål. Det er
nemlig politikernes ubønhørlige trang til overbelægning og
overnormering der til stadighed fratager især drengene deres
fysiske udfoldelsesmuligheder. Men når dette er slået fast er
der ingen tvivl i mit hoved, at en sekundær årsag til større
elendighed og flere slagsmål blandt drengene netop er manglen
på mandlige identifikationspersoner for drengene.
Jeg er ked af at sige det, men adjunkt
Lone Nørgaard går faktisk galt i byen med "Mænd har
aldrig passet børn" når hun påstår at det er ligegyldigt
om der er voksne af samme køn som barnet i barnets daglige
miljø. Der er ikke brug for et et-kønnet liv for nogen og slet
ikke for børnene i institutionerne. I nærværende polemik skal
der flere nuancer til, ikke færre.
Troels Peter Schmidt
Apropos:
- Her
følger et overbevisende argument for at børn også har brug for voksne
identifikationspersoner:
Som uddannet pædagog og forfatter
til en bog om drenge- og pigeopdragelse - hele og FRIE
børn,
med forord af Maria Marcus har jeg også beskæftiget mig en del med
kønsrolle-problematikken.
Og lige præcist angående aggressive
drenge skrev en af anmelderne af min bog cand.psych.
Bent Petersen bl.a.:
"Senere er Peter (undertegnede, Troels Peter Schmidt) i en
børnehave på Christianshavn i København, hvor han
understreger, at "personalet er en væsentlig årsag til
børnenes udpræget traditionelle kønsrollemønstre", og
han belyser dette ved nogle meget fine iagtagelser. Traditionelt
er børnehaven et et-kønnet område, og Peters praktiklærer
mente ikke at det skulle betyde noget for børnenes
kønsrolleproblematik, "idet der er masser af mænd i
børnenes liv uden for institutionen". Jeg vil gerne
pointere, at praktiklærerens udtalelse er noget uvidende vrøvl.
Jeg kan belyse det ved at fortælle om en 7-årig dreng, som jeg
fik til observation "fordi han var meget aggressiv mod
kvinder". Vore første møder foregik ved at han sad på mit
skød, og mens han kælede for mit skæg, pludrede han uafbrudt
om sit liv, sine tanker, følelser, oplevelser osv. I
ordstrømmen fik han flettet spørgsmål ind, som skulle teste
hans vurderinger med mine. Over for mig var han alt andet end
aggressiv.
For at søge en forklaring undersøgte jeg hans omgivelser. Han
boede hos en enlig mor og en storesøster. Ofte boede mormoderen
- som var enke - hos familien. I børnehaveklassen havde der kun
været kvindelige pædagoger. Nu gik han i første klasse, hvor
han havde svært ved at komme overens med den kvindelige
klasselærer, hvilket medførte samtaler med den kvindelige
inspektør, der henviste til den kvindelige psykolog. For at
fuldende billedet vil jeg lige fortælle, at skolelægen og
sundhedsplejersken var kvinder, og skoletandlægen og
klinikassistenten var kvinder. Skolepsykologen henviste drengen
til en klinisk psykolog (også en kvinde), og hun ringede til
mig, og spurgte, om jeg ville snakke med drengen. Og først da
kom der et menneske af hankøn - og dermed et brugbart
identifikationsobjekt - ind i drengens liv.
Drengen blev flyttet til en klasse med en mandlig klasselærer,
og i en periode kom en mandlig støttepædagog i hjemmet. I dag
har drengen ikke flere skoleproblemer end andre unge."
Til støtte for det synspunkt at i hvert fald alt for mange børn
har det skidt i vore institutioner skrev: Anne-Mette Kruse, Cekvina, Center for
kvindeforskning, Århus om min første
bog hele og FRIE børn: "en hård kritik af vore
institutioner som de rene undertrykkelsesinstrumenter, belyst ved
flere overbevisende eksempler."
Antipædagogik
Klik
på: Besøg
friskolen Summerhill i Skotland
For Anti-pædagogiske
bevægelser i verden klik på: http://privat.schlund.de/k/kraetzae/englinks.htm
Antipædagogik
/ Anti-pædagogik - en definition
Et
anti-pædagogisk syn på børns og unges medbestemmelse
Antipædagogik
Børnemagt
Vilde drenge
Ungemagt
Hjem

Bekæmp censur! -
Resist Censorship!:

|