Hvad bestemmer børnene

(26. marts 1997 i Dagbladet Information. Hér er endnu et tema fra Anti-pædagogisk netværk der blev trykt samme dag i Information som den bemærkelsesværdige artikel "Barndommens store forandring" af Kim Rasmussen og Søren Smidt. Begge skribenter arbejder sammen med Erik Sigsgaard på Højvangsseminariets Forskningsenhed. Både "Barndommens store forandring" og mit indlæg "Hvad bestemmer børnene" plæderer for et paradigmeskift i opdragelsen, Troels Peter Schmidt.)

Hjem

26. marts 1997 i Dagbladet Information.
Hvad bestemmer børnene
- af Troels Peter Schmidt, forfatter

Børnemagt

Som uddannet pædagog og forfatter til "hele og FRIE børn" kan jeg ikke lade være med at kommentere artiklen "Vil selv, kan selv - og får lov til det" i Information (d.3.3.97). Men jeg håber at mine følelser tager fejl, når jeg reagerer med en rysten på hovedet over Hanne Dam´s artikel om en italiensk børnemagt i Danmark. Dam beskriver et uviklingsprojekt i Allerød som skal have realiseret børns selvbestemmelse, selvregulering og demokrati. Alligevel føler jeg at der kun er tale om gammel vin på nye flasker. Hvorfor nu det?

Måske er det fordi der i artiklen ikke er et eneste ord om hvorvidt børn som enkeltpersoner selv bestemmer dagligdagens mest elementære forhold: hvornår børnene spiser, med hvem og hvordan; hvornår de kan gå ind og ud af børnehuset; hvornår de kan hvile/sove; med hvad og med hvem de vil lege.

Jeg spøger: Bestemmer børnene disse banaliteter som enkeltpersoner? Det er der jo intet der tyder på i artiklen, desværre. Ydermere og helt overordnet lyder det som om nogle italienske og danske voksne har fundet de vises sten: "Vi er nødt til at lære børnene at tage ansvar for deres eget liv. Det tror jeg, vi har metoden til."

Den unge djævel

A.S. Neill har i en af sine bøger fortalt en rammende anekdote: "Den unge djævel i helvede løb oprevet hen til sin mester: Mester, mester, noget skrækkeligt er sket. På jorden har man fundet sandheden! Djævlen smilede: Det er helt i orden, kammerat. Jeg sender bare nogen op for at organisere den."

Adskillige gange læste jeg i artiklen, at voksne er nødt til eller børnene skal lære demokrati eller noget lignende. Jeg spørger: Kan det enkelte barn principielt selv bestemme for at slippe for dette skal? Og jeg spørger: Kan et barn nogensinde lære demokrati m.m. uden frihed til at gøre sine egne individuelle erfaringer evt. uden voksne tolkere og planlæggere af børnenes liv?

Jeg tror, at danske børnemagtere ville give omtalte italienske børnemagtere fingeren. Men hvorfor ikke spørge de unge selv i Børnemagtshuset i Skt. Pederstræde i København - og evt. Gunna Starch, som har sikret de unge brugsret til huset?