Institutionerne mangler valgfrihed

(13. november 1995 i dagbladet Information. Dette indlæg er endnu et eksempel på hvilke typer spørgsmål Anti-pædagogisk netværk beskæftiger sig med, webredaktøren Troels Peter Schmidt.)

I artiklen "Børn fra arbejderklassen mangler sprog", Information 7. november 1995, taler børneforskeren Lars Dencik varmt for vore institutioner som et spændende aktivitetssted. Et sted hvor det moderne barn kan lære at være kritisk, for i et moderne samfund skal man vælge hele tiden. Vælge religion, vælge tandpasta, vælge livspartner..

Men desværre er der ingen grundlæggende valgfrihed i vore institutioner, så hvordan forestiller Lars Dencik sig at børnene kan lære dette i institutionerne?

I min bog "hele og FRIE børn", har jeg behandlet institutionernes manglende valgfrihed. Til daglig arbejder jeg som uddannet pædagog, alligevel kender jeg ikke én eneste institution - vuggestue eller børnehave - hvor børnene vælger bare de fleste af de mest elementære aktiviteter suverænt! Efter min mening er det tragisk at børn ikke selv principielt vælger at spise når de er sultne, at sove/hvile sig når de er søvnige/trætte, hvem de vil lege med hvor, hvornår og hvor længe, at gå tur som mennesker og ikke som marcherende soldater osv. Dette på trods af spændende projekter i fem af landets kommuner som f.eks. "Børn som medborgere" og "Vi kan osse".

Vi snakker om medbestemmelse, selvbestemmelse, autonomi, selvforvaltning og valgfrihed, men det bliver desværre ved snakken.

Jeg tror Erik Sigsgaard har ret når han, om især udviklingen de sidste 15 år siger: Det bliver tydeligere og tydeligere, at børnene ikke selv mener at de bestemmer ret meget, men gerne vil, samtidig med at de voksne er tilbøjelige til at mene, at aldrig før har børn haft så meget at skulle have sagt. (DR P1 - Netværk 18. maj 1995).

Dvs. at afstanden til de voksne må opleves som værende meget stor. Jeg tror ikke, at årsagen hertil alene ligger hos voksne der har svært ved at forny sig, og jeg kan ikke lade være med at mistænke selve institutionen for at være en lige så væsentlig kilde til denne misére.

I stedet for at fokusere på arbejderklassens manglende sprog, er det måske mere hensigtsmæssigt at erkende institutionernes manglende valgfrihed for børnene baseret på deres egne individuelle og kulturbestemte løbende erfaringer, hvor de er. Mon ikke en realisering af suveræne børneerfaringer med voksen opbakning og ikke voksen begrænsning ville udgøre nogle brugbare forudsætninger for barnets sprogudvikling?

Er vi enige om dette kan vi gå videre og prøve at finde ud af hvor og hvordan.

Apropos:

Den skotske friskole "Summerhill", grundlagt af A. S. Neill, (ven med Homer Lane) fejrede sin 70 års fødselsdag d. 31. marts 1992. Skolen lever og er stadig i stand til at fange TV og avisernes opmærksomhed.

Overskrifterne: "Summerhill: the truth - Freedom is at the heart of the Summerhill philosophy - even swimwear is optional, as the school brochure shows." i det britiske Evening Standard. Skolen udgav en folder som illustrerer voksne og børn, der bader sammen med eller uden badedragt, i skolens swimming pool. 

Og d. 26/3- 1992 i "The Independent": "Living with the Summerhill tribe: The radical Suffolk establishment where the pupils make all the rules and attend class only when they want to is as challenging to educational assumptions as ever. Maureen Freely reports on a new TV portrait of the school." Læs evt. Bjarne Segefjords bog "Summerhilldagbog". Summerhill skolen blev  grundlagt i 1921.

Jeg har endnu tilgode at besøge Summerhill, samt det sted hvor Lane havde sit Little Commenwealth. I øvrigt blev grundlæggeren af sidstnævnte, Homer Lane, offer for formentlig falske anklager for ulovlig sexuel omgang med nogle af sine elever. Og disse beskylninger tog livet af ham.

Vibeke, min første kæreste efter jeg kom tilbage til Danmark i 1964, introducerede mig til A.S. Neills Summerhill, men en uddybning af Summerhill fik jeg først mange år senere. Heller ikke da jeg blev pædagogstuderende fik vi studerende ret meget mere at vide end navnene på Neill og Summerhill skolen. Det har undret mig lige siden. Det var føst i 90´erne, at jeg læste alt hvad jeg kunne få fat i af Neill og Homer Lane, Neills mester.

• Børnemagt     Vilde drenge

• Ungemagt       Nye aktioner!

For Anti-pædagogiske bevægelser i verden klik på: