Se 1½ time lang Foredrag på Dansk, på YouTube nuklik påNyeste forskning som kategorisk afviser det universelle incest tabu: Engelsk Introduktion (4 min.), resten på dansk. Engelsk tekst til højre for videobilledet på YouTube findes 3 links: til ægyptologens forlag, hvor bogen kan købes, til bogens indholdsfortegnelse og til de første 24 sider af bogen som alle kan læse fritklik her
For at afspille hele det 1½ time lang foredrag / diskussion automatisk
(i stedet for manuelt én efter én) gå til følgende YouTube side og klik på "Play All" i højre side - for automatisk afspilning gå først til den pågældende YouTube side ved atklikke her
New Research Rejects Universal Incest Taboo: Eng. Intro, Eng. Text Right of Screen; Dansk Foredrag
klik her

 

NYT Lyt til: og se
YTRINGSFRIHEDEN & DATATILSYNET - INGEN VENTETID!

Ny høj streaming lydkvalitet - klik på: HELE DEBATTEN - CA. 1½ TIME

Modsat hvad de fleste af os hidtil har ment, er der i dag mindre ytringsfrihed på den lille mands hjemmeside end i magthavernes massemedier!
Kan der være tale om illegitim statskontrol af information på Internettet?
Er Datatilsynet i stand til at beskytte vores ytringsfrihed, hvis de selv udøver
magtmisbrug? Lyt til debatten med Datatilsynet m.fl. ved at klikke på: HELE DEBATTEN


På denne side (www.just-well.dk/biografi.htm) kan du bl.a. læse om bøsse og lesbisk frigørelseskamp på
arbejdspladserne, som er en integreret del af en dansk klassekamps historie. I en del af denne tid boede jeg i et dansk maoistkollektiv sammen med bl.a. N.N. Det centrale
omdrejningspunkt er fagforeningernes kamp for/eller imod ligestilling af bøsser og lesbiske
– en historiejournalistisk beskrivelse over en årrække.
Se også:
Bøssefrigørelse på en arbejdsplads &
Høringen om bøsser og lesbiske 
på arbejdspladserne
.

Apropos webredaktøren Troels Peter Schmidt´s bagground som tidligere maoist
(Weekendavisen 13.-19. feb. 2004) Bente Sorgenfrey, kinesere og politisk terror:
Som mangeårig medlem af BUPL véd jeg at Bente Sorgenfrey (Weekendavisen 13.-19. feb. 2004) taler sandt med sin afvisning af Ulrik Høys misvisende associering af min tidligere formand med politisk terror.

Eftersom jeg var aktiv maoist i Bente Hansens og senere Benito Scocozzas maoistiske grupperinger kender jeg daværende danske maoisters politiske bagland. Jeg har endda boet i kollektiv sammen med senere højtstående medlemmer af diverse faglige og politiske organisationer (s. 184-189 i Fra incest til medie-hetz; og på www.just-well.dk/biografi.htm  ). Ikke mindst derfor véd jeg at Ulrik Høys associeringer er pure opspind. Ingen, absolut ingen jeg mødte i disse år (1968-1975) nærede den mindste forestilling om en voldelig revolution i Danmark.  

  • JUST-WELLs Premier Internet TV på engelsk - Troels Peter Schmidt fortæller om sin deltagelse i
    The March on Washington, da Kennedy blev skudt, erkender sig som tidligere hippie & maoist imod USAs forsøg på folkedrab i Vietnam. 
    Just Well TV Part 1  (Læs mere herom på dansk ved at klikke here)

 Troels Peter Schmidt, forfatter


Hele denne side er stort et uddrag fra min bog, 
 Fra Incest til Medie-hetz
. (side 181-189) 
Klik på: Leif Blædels anmeldelse af bogen
 Fra Incest til Medie-hetz kan lånes på ethvert bibliotek: 

Kærlighed og kampen imod al sexisme, 
homofobi og racisme

- en lille selvbiografi, af Troels Peter Schmidt -

Kærlighed er altid personlig. Tidsånden i 1960´erne og 70´erne, som jeg skriver ud fra, var gennemtrængt af forbindelsen mellem det personlige og det politiske, mellem kærlighed og verden omkring os. Selvom nogle sikkert vil mene, at jeg er alt for "selvoptaget og navlebeskuende", så håber jeg, at de fleste læsere forstår min hensigt og mening med en humanistisk og frihedselskende verdensopfattelse, som den vi oplevede 
og realiserede.


It is quite likely that this maxim, articulated by Michel Foucault, is the conviction of every free educator & anti-pedagogue:

"The judges of normality are present everywhere.  We are in the society of the teacher-judge, the doctor-judge, the educator-judge, the social worker-judge: It is on them that the universal reign of the normative is based, and each individual, wherever he may find himself, subjects to it his body, his gestures, his behavour, his aptitudes, his achievements."

Michel Foucault (Discipline & Punishment, N.Y., Pantheon, 1977, p. 304.)


Troels Peter Schmidt is a US Army Veteran, hippie, former Marxist, Maoist, nude photo model, hetero porn actor, strip tease dancer, gay activist, bisexual gigolo - please read his Erotic Poem in English and feel free to write to him anytime. He loves life and sincerely hopes you do too!  Click also on More in English Please write to Just-Well by clicking here


Hvad mener de om Troels Peter Schmidt

I have a dream

(Kærligheden former sig på mange måder)

Da min bog fra Incest til MEDIE-HETZ til dels handler om en hetz imod mig som person, og da jeg tror på at vores liv og dermed historien konstrueres ud fra de fortællinger/billeder, vi vælger at dyrke, har jeg ønsket at bringe en beskrivelse af nogle - for mig - væsentlige begivenheder i mit liv. At skrive kapitlet har givet mig mange gode minder om mennesker jeg har mødt.

I have a dream

Af Troels Peter Schmidt

Da jeg kom tilbage til Danmark den 4. februar 1964, efter 16 år omgivet af amerikansk puritanisme, troede jeg, at jeg kom til det frieste land i verden. Jeg havde netop tilbragt 13 år i Salt Lake City, Utah og 3 år som soldat i den amerikanske 7. armé i Vesttyskland. 

Da jeg blev hjemsendt fra militæret i sommeren `63, deltog jeg i de sortes borgerrettighedsdemonstration i Washington D.C., hvor jeg så og hørte Martin Luther King holde sin nu berømte tale "I have a dream".

Click on me for Kings great speach 'I have a dream'

Martin Luther King holder sin nu berømte tale "I have a dream". - Service Photographique / Polfoto

For mig er billedet fra borgerrettighedsdemonstrationen i 1963 et rart minde om min egen deltagelse i denne vigtige historiske begivenhed i menneskets kamp for frihed. Jeg er en af de mikroskopiske menneskeprikker nederst i venstre hjørne af søen set fra selve talerstolen, den fantastiske sommerdag i 1963. King var ikke den eneste, der havde en drøm. Jeg havde tomlet 2 gange til og fra USA's hovedstad, udelukkende for at være sammen med de sorte frihedskæmpende og -elskende mænd og kvinder. Det var ikke ufarligt - unge med fuldskæg som tomlede i denne tid, risikerede at blive kørt ned af hvide racister på landevejene.

Information 1. marts 2000:  
"Bedre sent end aldrig: Samtlige USA´s stater - minus Utah - markerer Martin Luther King Jr.-dag, de fleste den tredje mandag i januar. Nu har Utahs statssenat besluttet at omdøbe sin Human Rights Day, så den også får den myrdede borgerretsforkæmpers navn. Hvis altså guvernør Leavitt godkender forslaget."

Men den 22. november samme år døde John F. Kennedy. Skudt. Dræbt. Da havde jeg fået nok. Jeg hadede det puritanske og voldelige USA, som jeg oplevede havde holdt mig i en spændetrøje hele mit liv. I hæren havde jeg åbenlyst forsvaret de sorte. Til et af de ugentlige 2 timer lange indoktrineringsmøder stillede jeg nogle kritiske spørgsmål og "afslørede" for åbent tæppe, hvad alle instinktivt vidste - de sorte havde ikke “universal suffrage”, dvs. stemmeret, som det vitterligt blev påstået på dette vanvittige møde. Det vidste vi selvfølgelig alle.

  Allerede i 1956 startede den sorte kvinde Rosa Parks i Montgomery, Alabama en borgerretsbevægelse, ved at nægte at sætte sig bagerst i bussen på pladsen reserveret for sorte. Bevægelsen gik først og fremmest ud på at gøre det muligt for alle sorte i Sydstaterne at benytte sig af deres forfatningsmæssige ret til at stemme. Nogle unge, både hvide og sorte, var blevet slået ihjel under denne kamp og mange flere var blevet tævet af racister. Jeg fortalte kaptajnen, hvis job det åbenbart var at søge at hjernevaske os soldater, at alt det, vi kunne læse i aviserne hver eneste dag om virkeligheden i USA, i sig selv var bevis nok for, at hvad vi nu hørte fra kaptajnen umuligt kunne være sandt!!

  Fra den dag var jeg naturligvis en "nigger lover", men heldigvis blev jeg aldrig chikaneret åbenlyst af de hvide racister i militæret. Det siger sig selv, at nogle sorte henvendte sig til mig efter dette møde, og det betød, at jeg var så heldig i det resterende år i hæren at have knyttet forbindelse til nogle vidunderlige mennesker. Nogle sorte havde på en underholdende måde fortalt mig, hvordan de røvkedede sig og ofte sov gennem disse stupide tvangsmøder hver lørdag formiddag, og så kom det som et lyn fra en klar himmel, da jeg uventet for dem pludselig talte kaptajnens løgnstrøm imod. De spurgte mig, hvorfor jeg gjorde det. Af ægte blufærdighed måtte jeg desværre lyve. Jeg sagde, at det måtte være, fordi jeg selv var indvandrer i USA, altså tilhørende en minoritetsgruppe. Men sandheden gik egentlig ikke ud på andet, end at jeg elskede alle undertrykte mennesker der ikke selv ønskede at undertrykke andre. Sandheden fik mig til at rødme og lyve! Hvor ærgeligt at jeg ikke bare kunne råbe det højt og ud til alverdens hjørner.

  Efter en barndom og ungdom i USA og 3 år som purung amerikansk soldat i Europa var jeg ekstatisk over at være kommet til Danmark. For mig var det en oplevelse af en paradisisk tilstand. Efter en dag på Strøget i 1966 i København skrev jeg:

The Danish Myth

 

Den danske myte

A human river   En flod af mennesker
Tortive and errant   snurrende og vildfarende
In bunte colors of Tivoli   klædt i en regnbue af farver fra Tivoli
Gushes down The Walking Street   strømmer ned ad Strøget
Fastidious Danes effeminate   Kræsne danskere udstråler blidhed
A seeming and screaming   en tilsyneladende og skrigende
Paradoxical bliss;   paradoksal (lyk)salighed;
Life's paradise is this   livets paradis er denne
The Danish myth   den danske myte
     
On any and every day of Spring   På en hvilken som helst forårsdag
You can see on the Pedestrian's Only Street   kan du på Gågaden se
A yellow flow of bright voluptuous skirts   en gul strøm af nordiske Afroditers
Of Northern Aphrodites sparkle   vellystigt strålende skørter
Across their covered and sought for   funkle henover deres tildækkede
Cattegat-mother-of-pearl    Kattegat og dets eftertragtede perlemor
   
Life's heritage, as in ancient Greece Livets arv, som i det antikke Grækenland
And the wintering of Hannibal at Capua* og hos Hannibal's overvintring i Capua*
Lives near at hand lever overskuelig og mæt
Near the sea, in every tæt på havet, i enhver
Delectable pearl of the sea who lets herself liflig perlemor som tillader sig
Taste your sweet fruit at smage din sødladne frugt
The launching of you into her Søsætningen af dig ind i hendes
Warm Baltic Sea varme Østersøiske Hav
How they stay so young and gay Hvordan de forbliver så unge og muntre
A paradox it seems to me virker paradoksalt på mig
Along the river's side Langs flodens flanke
Way over to the right helt over mod højre banke
Another solitary individual flyder endnu en ener
Flows to the pinnacle of man's delight; mod spidsen af menneskenes fryd;
Her bunte colors of Tivoli hendes regnbue af Tivolis farver
Tantalize the ruffians bristle hair turned down pirrer bøllens stive hår der forvandles til dun
The many girls who appear De mange piger der dukker op
Present no fear to him who knows indgyder ingen frygt i ham som ved
That not a one will him escape at ikke en eneste vil undgå ham
His white swan's plunge Hans hvide svanes spring
Into their feather garden down ind i deres have af fjer og dun
Their sweet fountain cups deres søde springvands kopper
To his drink will play til hans drikkeri vil lege
The dive into their fleeting foil Dykningen ned i deres flygtige folie
The culminating joy den kulminerende glæde
To stimulate for at stimulere
An Id'ean climb for more id'ets erobring af kærlighed
A blessed, immortal, Scandinavian joy en velsignet, udødelig, skandinavisk herlighed
   
These are kind, descendent Disse er venlige ansigter af
Viking countenances vikingeefterkommere
Unvailing a slight reluctance som afslører en vag tilbageholdenhed
To grasp an unassuming love of life mod at gribe fat i en direkte livskærlighed
They think it's modesty De tror det er beskedenhed
That keeps them right! der holder dem på rette vej!
Their indescriminate love Deres vilkårlige kærlighed -
A seeming paradox to me et tilsyneladende paradoks synes jeg -
Appears to fill them med en rødmende og fræk
With an ambiguous shame tvetydig skam
While floating below their conscious threshold mens under deres bevidstheds tærskel
Every Dane worships wholesale flyder enhver danskers engros tilbedelse
Total love, to each af grænseløs kærlighed til alle
In the world-wide, social mosaic i den verdensomspændende sociale mosaik

* Note over antikkens Capua (English notes click here):
(216-215 f.Kr. "A Study of History", Arnold Toynbee, s. 108-111, Dell Publishing Co., Inc, Laurel Ed. 1965. Ifølge Toynbee blev Hannibal´s hær så demoraliseret efter blot en vinters ophold i Capua, at hæren aldrig blev den samme igen. Capua var en by, som ikke ville slås, men hellere invitere nye besættelsesmagter til at smide gamle ud, når capuaerne blev trætte af de gamle herskere. Livet i Capua var alt for let, mente mange. Derfor demoraliseringen af besættelsesmagterne.)

I årene 1964-70 levede jeg fire steder i København: i Kannibalen - dvs. Universitetets cafeteria, i Studenterforeningen, i Pilegården - sidstnævnte var et populært træfpunkt i Pilestræde. Det fjerde sted var dér, hvor jeg nu engang befandt mig på det pågældende tidspunkt.

  Det var ikke blot et spørgsmål om at jeg hér i det danske paradis ville indhente det forsømte fra min tid i det puritanske USA. Den Danske myte var ikke kun en myte, for mig var det en tid hvor personlig kærlighed til alle undertrykte smeltede sammen med mit politiske engagement. Jeg deltog ved næsten enhver demonstration, især mod krigen i Vietnam. Det samme gjorde de fleste af mine kærester og venner.

  Et hyppigt frekventeret sted, hvor jeg dyrkede en praktisk livs- og kærlighedsfilosofi i disse år, var i Studenterforeningen, som lå på hjørnet af Studiestræde og H.C. Andersens Boulevard. Foruden at være et kulturpolitisk aktivitetscenter var dette ungdomsmiljø i mine øjne også et veritabelt socio-erotisk kulturpalads - hér hørte og så jeg den (tidligere amerikanske professor) og nu afdøde græske politiker Andreas Papandréou, nazi-jægeren Simon Wiesenthal og mange flere holde foredrag. Jethro Tull og utallige andre kendte bands spillede her, ofte på flere etager samtidig.

  En sen nat i Studenterforeningen var stemningen særdeles intens, hed og kåd. Navnet på bandet husker jeg desværre ikke.

  Iklædt en enkel orange frotté-kjortel, som var i overensstemmelse med datidens frodige mangfoldighed, dansede jeg - ekstatisk - og over flere numre lige foran den mandlige sanger. Han løftede øjenbrynene en anelse, da jeg lod kappen falde og jeg blomstrede som en nyfødt.

  Efter at have foldet mig herligt ud på dansegulvet til adskillige sange strakte en kædedansende ring af pragtfulde mænd og smukke kvinder deres arme ud for at invitere mig ind i deres midte - WOW! Sådan kan den danske myte, i ny og næ, også blive til virkelighed.

  Det var hér jeg mødte mange vidunderlige kvinder. Vibeke var den første jeg flyttede sammen med. Hun førte mig ind i det pædagogiske miljø, introducerede mig til A.S. Neills Summerhill, men en uddybning af Summerhill idéen fik jeg desværre aldrig, heller ikke da jeg 13 år senere selv blev pædagogstuderende. Det har undret mig lige siden. Det var først i 90´erne, at jeg læste alt hvad jeg kunne få fat i af Neill og Homer Lane, Neills læremester.

  Jeg har endnu tilgode at besøge Summerhill, samt det sted hvor Lane havde sit Little Commenwealth. I øvrigt blev grundlæggeren af sidstnævnte, Homer Lane, offer for formentlig falske anklager for ulovlig sexuel omgang med nogle af sine elever. Og disse beskylninger tog livet af ham.

  Ingen af de kvinder jeg har boet sammen med har haft børn, bort set fra de 5 måneder jeg boede i Italien sammen med min søn Francesco og Anna Maria. Anna Maria traf jeg i Studenterforeningen. Hun fødte Francesco i 1966 i Italien. Drengen voksede op hos sin mor og hendes forældre.

Først i 1969, opsøgte Anna og 3 årige Francesco mig, drengen ville eller skulle hilse på sin far. Herefter gik der endnu 12 år før jeg så Francesco igen.

  Francesco og Annas andet besøg, i ´81, førte, overraskende for os alle tre, til et permanent forhold mellem os. De følgende 7 år besøgte og boede jeg ofte hos min søn og hans mor i Italien, og det var med stor glæde fra min side.

  Som 22-årig, havde Francesco netop afsluttede sin 10 årige lange organistuddannelse og flyttede til Danmark. I dag er Francesco fastansat, professionel organist og samtidig aktiv musiker med sit eget band ved siden af sit officielle job. Desværre døde hans mor i 1993, kun 55 år gammel og blev begravet på den Katolske Kirkegård i København.

  I 1970 traf jeg en endnu pædagog, Pernille, der besøgte mig, fordi hun havde hørt, at jeg havde influenza. Hun dukkede op med en buket blomster, honning, te og masser af omsorg! Lige noget der kunne føre til en forførelse, skønt! Det faldt jeg pladask for, hvorefter vi flyttede sammen i vores første kollektiv - fem mænd og fem kvinder - hvor vi boede i 2½ år.

Derefter tog vi over Sovjet til Indien, i 5 måneder. Da vi kom hjem flyttede vi ind i et andet kollektiv, denne gang et MLE (Marxistisk Leninistisk Enhedsforbund) "kineser" slumstormer-kollektiv på Blågårds Plads i København. Jeg definer dette bosted som et "kineser" politisk kollektiv, fordi alle os på den pågældende etage havde et praktisk, "kinesisk"-politisk, ideologisk fællesskabe samt at mange af os spiste sammen næsten hver dag. Hér boede den dengang pædagogstuderende N.N., min daværende kæreste Pernille som var pædagog, og jeg et års tid sammen i kollektivet. Andre kinesere, dvs. marxistiske/maoistiske medkollektivister var f.eks. en tidligere statsministers søn, statsministeren kom på familiebesøg i ny og næ. N.N., der ikke ønsker at blive citeret her, har senere haft fremtrædende positioner i fagforeninger og andre organisationer. Nedenfor ses en af MLEs bogcaféer, som jeg og to andre MLE sympstisører havde ansvaret for at drive:

Kommunistisk Boghandel

Westend nr. 29
1661 Kbh. V
Åbningstider
ma.-fre: 
kl. 15-17.30
lør. kl. 11-13:30
Vi har bl.a.:
  • Kvindeemancipationsteoriens udvikling fra Karl Marx til Rådsbevægelsen - kr. 6.50
  • Udsigten fra det kvindelige univers: En analyse af damebladet EVA: kr. 16.25
  • Om Pariserkommunen: Længe leve sejren for proletariatets diktatur - kr. 2.00
  • Børnebøger:
    Ole på fabriken: kr. 19.75
    Kurt stikker af: kr. 9.25
    Guldet i de fattiges by: kr. 7.25

  Imens vi var politiske aktivister 24 timer i døgnet - hér i vores fælles marxistiske miljø - oprettede Pernille og jeg en Kommunistisk Boghandel, for lidt senere at gå i samarbejde med flere andre bogcaféer, der også sympatiserede med Marxistisk Leninistisk Enhedsforbund (MLE). Vores forretning i Westend på Vesterbro havde flere Rødstrømpe-, bøsse-, lesbiske blade, Bladet Seksualpolitik og andet litteratur end maoistisk-inspirerede stof. Det fik vi ingen påtale for, hverken af N.N. eller andre, måske fordi MLE´erne, senere KAP´erne (Kommunistisk Arbejderparti), fornemmede at på dette punkt var vi kompromisløse - Pernille og jeg støttede Bøssernes Befrielses Front og Landsforeningen for bøsser og lesbiske (daværende Forbundet af 1948) 100%! Selv var jeg dybt involveret i bøssekamp på min daværende arbejdsplads P&T. Min egen støtte til Kulturrevolutionen i Kina var først og fremmest en støtte til de kinesiske kvinders frigørelse - som kineserne selv sagde det: Alt hvad mænd kan kan kvinder!

Vores vildeste tid var i det første kollektiv, før vi blev MLE-sympatisører. Hér gjorde vi vore første kollektiv-erfaringer inden vi tog til Indien, Afghanistan, Persien og Uzbekestan. I de fem år Pernille og jeg kom sammen, syntes jeg, at vi for det meste elskede som en drøm. Måske endda især, når vi nogle gange havde gennemlevet et, to eller tre døgn med længerevarende sex og var på LSD. Jeg er overbevist om, at de sværeste af mine neuroser forsvandt i denne periode af mit liv. En tid hvor vi naturligvis også røg hash.

  Noget af det bedste som hippie-tiden repræsenterede, var for mig et grundlæggende oprør og protest mod hykleri og bornerthed, dvs. en kamp for mere frihed og mere åbenhed. Redskabet var en kærlig og autonom vilje til at skabe et humanistisk og retfærdigt samfund og ikke mindst for selv at leve dette liv som om vi allerede havde indført vore drømme om en anden og bedre verden. Bøssernes Befrielsesfront var måske det skarpeste udtryk herfor.

  Pernille og jeg gik fra hinanden i 1975, før jeg mødte en anden spændende kvinde, for hvem min forelskelse udviklede sig til mit næstlængste kærlighedsforhold. Elna var foruden pædagog også kunstner. Vi traf hinanden i Vognporten i Huset i Magstræde i København, havde et forhold indtil 1981, men uden nogensinde at flytte sammen.

Jeg husker, som var det i går, vores første nat sammen, elskende i mit soveværelse, mens nu afdøde Christian Kampmann og hans kæreste, Finn, elskede i stuen. Derfra og lige ved siden af, kom hede og herlige lyde i smuk gen- og samklang til Elnas og mine - vi var ikke mange meter fra hinanden. Elna og jeg kom sammen i 6 år.

  Men forholdet havde nu varet 6 år, og var allerede på det tidspunkt ved at forvandle sig til et venskab uden elskov. Da traf jeg og flyttede sammen med Helle, en mørkhåret, vild krudttønde - endnu en pædagog og KAP-sympatisør. Vi så hinanden første gang i Musikcafeén i Huset i Magstræde. Her startede en hed forelskelse, der varede de berømte 3 måneder for derefter at cementere et solidt grundlag for 3 år i kærlighed. På vej hjem fra caféen elskede vi flere gange i diverse opgange, var begge temmelige fulde og i skrigende godt humør. Efter de 3 år var gået fortsatte vi i nogle år med at elske og bare dyrke hinanden, men i hver vores lejlighed. Forholdet ebbede bare ud, uden bitterhed, som man ellers høre så meget om i andre forhold.

  Helle og jeg havde et fælles politisk ståsted, som sympatisørere tilknyttede KAP. Vi blev dog aldrig medlem af et politisk parti, heller ikke senere. Det var i øvrigt KAP´erne, der senere udgjorde en solid støtte i bøssefrigørelseskampen ved P&T i København.

  Jeg tror, at noget af det jeg bedst fik bekræftet i disse år var at Anaïs Nin tog fejl; et kærlighedsforhold dør aldrig en naturlig død, skrev hun, men jeg siger, ægte kærlighed efterlader langt fra altid hævnlyst og bitterhed. Det er min erfaring, at et forhold ofte har været så intenst og stort, at kærligheden ikke vil eller kan være ondskabsfuld eller for den sags skyld sågar slå ihjel. Når en forelskelse ebber ud kan det også bare slutte. I dag har jeg et godt forhold til de fleste af dem, jeg kom sammen med.

  I 1972 gik Pernille og jeg til et møde i foreningen Sex-pol (forkortelse af seksualpolitik). Sex-pol, som var inspireret af Wilhelm Reich, blomstrede nu op igen i Studentersamfundet i København.

  Sex-pol havde allerede på det tidspunkt vi meldte os ind, gennemført flere nøgenaktioner. En af disse fandt sted i forbindelse med den første, topløse optræden på Det Kongelige Teater. Det var totalteatrets indtog på Det Kongelige - skellet mellem publikum og skuespiller var ikke længere berettiget. Denne nøgen-happening kostede deltagerne en tur i byretten.

  Det blev gjort til endnu en happening med presse på. I dag kan det virke ligegyldigt, men dengang satte den slags aktioner sindene i kog. En af de kvindelige nøgenaktivister i Det Kongelige Teater oplevede endda at blive brændt med en glødende cigaret på det nøgne lår af en af de "pæne" borgerlige teatergænger under aktionen.

  En anden nøgenaktion blev gennemført i Bella Centeret, som en protest imod dyrt modetøj og for mere nøgenhed. Der var altid sørget for fuld pressedækning til alle aktioner.

  På det tidspunkt i 1972, da nøgenaktionerne fandt sted, var det også forbudt for mænd at danse sammen i offentlige etablissementer, såsom dansestederne i Tivoli og Palmehaven ved Vesterport. Sex-pol og Bøssernes Befrielsesfront indledte nogle protest-aktioner mod danseforbudet i København. I Århus blev lignende aktioner udført mere effektivt, måske fordi der dér var mere modstand mod at mænd dansede sammen. I hvert fald blev konfrontationerne i Århus trukket skarpt op og med Bøssernes Befrielsesfront i forreste linie. Nogle af disse aktioner medførte blodige overfald på aktivisterne. Omkring et år senere blev det lovligt for mænd at danse sammen på offentlige dansegulve.

  Sex-pol blev inviteret til en såkaldt "Gigantisk sex-fest" på Århus Universitet i 1972, hvor 500 mennesker deltog og pressen var tilstede. Festen må have gjort et stort indtryk på B.T., for i 1995, 23 år senere, fandt avisen de gamle billeder frem i forbindelse med deres omtale af mig. De bragte et billede af det live show, der var et arrangeret indslag ved festen. I virkeligheden faldt idéen med live showet til jorden, fordi vi ca. 30 Sex-pol-deltagere i festen faktisk allerede havde taget vores tøj af og dansede splitternøgne, nærmest ligeglad med hvad der foregik på scenen.

  Denne fest samt nogle fællesaktioner lagde grundlaget for 13 års samarbejde mellem heteroseksuelle, bøsser og lesbiske i bladet Seksualpolitik (1972-85).

  Min egen første bøsseoplevelse fik jeg i sommeren 1975, da jeg som 33 årig var heldig og blev forført af en flot skolelærer på Christopher Street Liberation Day - den 21 juni. Det var i Fælledparken og jeg blev så optaget af Arne, at jeg ikke rigtig opfattede, at verdens første børnelokkerdemonstration og -tale fandt sted denne dag og for næsen af mig. Denne demonstration var udgangspunktet for Seksualpolitiks senere, temanummer om børnelokkere. I stedet for at anmelde bladet sobert blev dette nummer startskuddet for BTs medie-hetz imod Christian Kampmann. Christian blev hængt ud fordi han i Seksualpolitik havde et interview med nogle børnelokkere, og ikke mindst fordi han nægtede at opgive navnene på disse. Han blev politiforhørt i sit hjem, mens hans mindre kendte kæreste, Finn, måtte på stationen for dér at blive underkastet politiets ubehagelige og ydmygende forhørsmetoder.

I dag finder jeg det pudsigt, at jeg ikke var med til at støtte Christian i medierne, men psykisk og vidensmæssigt havde jeg temaet på afstand. Derimod, havde Bente Clod, både mod, oprigtighed og intelligens nok til at forsvare Christian med artiklen “Den store stygge Christian” i B.T.

  Efter Pernille og jeg slog op havde jeg et korterevarende kærlighedsforhold til Keld, en fascinerende BBF´er, der var “berygtet” under pseudonymet "Arsenik”! Han var en crazy og skøn bøsse, ikke specielt “feminin”. Jeg lærte ham at kende i starten af 80´erne gennem Bøssernes Befrielsesfront og pga. af sin livlige og snakkesalige facon var Keld blevet til noget af en legende i de kredse.

  Det var først lidt hen ad vejen, at det gik op for mig, at nogle af de spændende historier han fortalte vidt omkring i et vist omfang var opspind. Men mig bekendt var der ingen, som stillede spørgsmålstegn ved hans historier. Jeg tror, det var fordi, at en løgnehistorie fra hans mund var så overraskende og underholdende at ingen gad høre sandheden!

  Jeg må indrømme, at mine erfaringer med Arsenik har gjort, at jeg i dag synes, det kan være på sin plads, når nogen fortæller nogle rigtig gode løgnehistorie. F. eks. har mange af Karen Blixens fortællinger vist sig at være pure opspind.

  Til gengæld synes jeg, at der faktisk findes nogle uacceptable løgnehistorier, som f.eks. når en sådan går ud på at manipulere med det resultat, at et menneske fratages mulighed for at udvise et ansvar for sit eget liv.

  Mit forholdet til Arsenik varede kun 3 måneder og selv om vi forsøgte, havde vi aldrig samleje eller fik udløsning sammen. Jeg kunne simpelthen ikke blive opstemt nok, da han altid nærmest skreg af grin! Jeg tror, at Keld har lært mig, at en god løgnehistorie kan være på sin plads, hvis etikken ellers er i orden.

Foreningen Sex-pol levede kun et halvt år. Men bladet Seksualpolitik, som jeg var medredaktør af de første 4½ år - indtil 1977, nåede at vokse ud af foreningens interne bulletin og blev til et bredt køns- og seksualpolitisk tidsskrift, som eksisterede i mere end 13 år. I min tid på bladet i 70´erne lærte jeg Christian Kampmann og hans kæreste og morder Michael Schau at kende. Michael oplevede jeg som en ekstrem mild person. Den 27. august 1997, 9 år efter mordet på Christian, fyldte Michael forsiden af Ekstra Bladet med billede samt overskrift “Jeg skal være far”.

Her ses redaktionen af bladet Seksualpolitik midt i 1970´erne - den selv-erklæret biseksuel Christian Kampmann er i midten, hans kæreste og morder Schau med mørke briller ved hans side og Just-Well´s webmaster Troels Peter Schmidt med langt hår og briller er nr. 2 fra højre. 

photo-copyright©troels.peter.schmidt

  Ved et redaktionsmøde i bladet Seksualpolitik havde jeg engang fortalt om en fantastisk og intens bøsseoplevelse, jeg netop havde haft, oven i købet i Brumleby, hvor jeg bor i dag, men hvor jeg på det tidspunkt måtte nøjes med at fantasere, at jeg var den varmblodige og feminine Marilyn Monroe. Denne oplevelse blev af Christian Kampmann tolket og digtet til "Preben's oplevelse" i bogen "I glimt", Gyldendal 1980. Et helt kapitel i bogen er ydermere en litterær beskrivelse af os i redaktionen set med Christians øjne. Jeg tog også den gang seksualpolitik alvorligt og derfor forærede jeg Christian et eksemplar af min daværende “bibel”, Kønnenes dialektik, af Shulamite Firestone. Den svenske journalist og radikale feminist, Nina Bjørk, er efter min bedste overbevisning simpelthen en genfødsel af den kvindefrigørende del af Firestones totale revolution. Christian var selv en stærk tilhænger af mere frihed til alle uanset alder og køn og derfor forærede han mig en af sine egne bøger.

  I vores ovenfor omtalte fælles MLE slumstormer-kollektiv på Blågårds Plads i København, tidspunktet var omkring 1974 (bygningen lå dér hvor der i dag er et medborgerhus), da husker jeg en gang, i forbindelse med mine overvejelser om en karriere som pædagog, at daværende pædagogstuderende N.N. sagde til mig: “Du må passe på med at kæmpe så meget, som du gør for bøsserne, du bliver jo selv opfattet som bøsse”. Denne advarsel opfattede jeg som klart homofobisk og som alt andet end en støtte til bøsse og lesbisk frigørelseskamp. Han havde ret i - og hans udsagn afspejlede - at der dengang var en homofobi i samfundet. Denne homofobi kunne i datidens Danmark forhindre en bøsse i at blive skolelærer eller pædagog, men han havde implicit uret i at denne homofobi var uovervindelig. Nedenfor ses mit daværende Gladsaxe pædagogseminarium deltage i bøsse og lesbisk Christopher Street Liberation Day demonstationen i sommeren 1981 i København:

Gladsaxe Seminariet støtter Faglig Ligestilling af Bøsser og Lesbiske

Beviset på at N.N. ikke havde ret i at homofobien var uovervindelig ses nedenfor ved at klikke på:

Bøsse og lesbisk ligestillingskamp på et seminarium

Kulminationen på denne faglige bøsse og lesbisk frigørelseskamp på arbejdspladserne/uddannelsesstederne i Danmark, som jeg var initiativtageren til og som er en integrerede del af min selvbiografi på denne side og i min bog "Fra incest til medie-hetz", toppede i form af en mediebegivenhed som jeg havde taget initiativ til - for mere herom klik på: Høringen om diskrimineringen af bøsser og lesbiske på arbejdspladserne - Zahles Skole, Nørre Voldgade 5-7, København. Søndag den 20. april 1980, kl. 14:00 (læs mere herom på side 29 i min bog Fra Incest til Medie-hetz, af Troels Peter Schmidt – og på side 181-189 kan man læse første ucensurerede udgave af nærværende historisk/journalistisk beretning). Næsten alle aviser skrev om høringen, 250 overværede høringen og mange måtte forgæves gå hjem da lokalet var fyldt til bristepunktet. Hele høringen (hvor jeg, Troels Peter Schmidt, sad i panellet som en af vidnerne) blev sendt fra Danmarks Radio efterfølgende.

Tidligere og i en hel anden sammenhæng havde N.N. rost mig for at have forsvaret vores fælles og daværende politiske organisation, MLE (Marxistisk Leninistisk Enhedsforbund) i dabladet Information og Ekstra Bladet. Vi var et kollektiv fordi vi spiste sammen hver dag og fordi vi havde en fælles ideologi og politisk kamp. Han roste mig for at have gjort det på en meget vellykket og humoristisk måde. Bravo, sagde han og klappede mig på skulderen! Dagbladet Information havde kritiseret MLE som værende et puritansk parti, hvis medlemmer hverken drikker eller boller, mens Ekstra Bladet syntes det var så interessant at bladet citerede og kommenterede mit forsvar i avisens "Dagens debat" på side 2:

Dagbladet Information fredag den 2. august 1974
Et knald og en pils i MLE

STAKKELS Leif Varmark (Sange fra MLEs kamp, 26/7/74). Du påstår, at MLEere er puritanere der hverken drikker eller boller. Om du mener det bogstaveligt, symbolsk eller som en spirende tendens føler vi, at det du siger faktisk udtrykker mere løgn end sandhed. Vi ved, at der findes marxistiske grupperinger, som virkellig er puritanske og sekteriske, men du tager fejl, hvis du tror, det er MLE!
  Sidste sommer var to af os fra bladet Seksualpolitik på MLE sommerlejr i Jylland. Siden har en af os også været i en MLE skolingsgruppe, hvor man udover den revolutionære teori og praksis også lægger stor vægt på det menneskelige samvær over en øl.
  Nej, MLE dyrker ikke gruppesex, i hvert fald ikke officielt, men såvidt vi kan konstatere, var der mange, inklusive os to, der fik et sandsynligvis godt, ikke særlig hemmeligt knald, i den skønne lejr. Og  selvom det ikke just var en betingelse for at blive i lejren, at alle skulle få mindst én orgasme, så var der absolut intet puritansk ved den lejr! Engagement og puritanisme er ikke identisk! Alle kunne, og mange købte også øl daglig, og en del blev også fulde en aften, hvor der var masser af sang, musik og teater. Sådan er MLE også!

Pernille og Peter Schmidt 

Ekstra Bladet lørdag den 3. august 1974
dagens debat:

 

I DEN REVOLUTIONÆRE LEJR
Et eller andet sted på den politiske venstrefløj er der noget, der hedder MLE, det er sådan noget i retning af marxistisk-leninistisk enhedsfront, der morer sig med at lege revolutionære. En af MLEs forkæmpere har i Information påstået,  at MLEerne er alvorlige puritanere, der hverken drikker eller boller. Det skulle han nu ikke have gjort, for i går belærte Pernille og Peter Schmidt ham om følgende i samme blad:
  - MLE
dyrker ikke gruppesex, i hvert fald ikke officielt, men såvidt vi kan konstatere, var der mange, inklusive os to, der fik et sandsynligvis godt, ikke særlig hemmeligt knald, i den skønne lejr (MLEs sommerlejr i Jylland). Og  selvom det ikke just var en betingelse for at blive i lejren, at alle skulle få mindst én orgasme, så var der absolut intet puritansk ved den lejr! Engagement og puritanisme er ikke identisk. Alle kunne, og mange købte også øl daglig, og en del blev også fulde en aften, hvor der var masser af sang, musik og teater. Sådan er MLE også!
---
  Nå gudskelov da. Så foregik der da også noget fornuftigt i den revolutionære lejr.

BUPL, PMF, LFS og mange kommunistisk inspirerede organisationer førte an i diskrimineringen af bøsser og lesbiske
N.N.'s daværrende holdning afspejlede den dengang, efter min mening, overalt dominerende holdning i fagbevægelsen og pædagogiske organisationer. Min kamp den gang som i dag var og er intens - især overfor LFS, i dag desværre også overfor min egen fagforening BUPL:

Homofobien og diskrimineringen af bøsser og lesbiske var udbredt i store dele af den "marxistiske" venstrefløj.
Dette er dokumenteret på bl.a. side 192 i min bog 
"Fra incest til medie-hetz"

6/3-1978 - "Kvindegrupperne splittet i tre lejre op til Den internationale Kvindedag", stod der med store bogstaver på forsiden af Information. I kvindebevægelsens historie i 1970´erne var der to store opgør mod venstrefløjens diskriminering af lesbiske: I 1970-71 havde stærke kræfter i Rødstrømpebevægelsen forsøgt, heldigvis forgæves, at udelukke lesbiske fra bevægelsen. 0g i 1978 finder endnu et stort og vigtigt opgør sted. De lesbiske kvinder sejrer ikke med det samme, men det er disse to berettigede opgør og senere triumfer, der for alvor begynder her: SF trak sig helt ud af arrangementerne planlagt d. 8. marts 1978. Øvrige partier, kvindeorganisationer og fagbevægelsen var splittet i to dele, specielt angående Lesbisk Bevægelses paroler. De grupperinger m.m. som ikke ville acceptere lesbiske paroler var: Børne- og Omsorgsstuderendes Landsorganisation, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsråd (B.U.P.L.), Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danmarks Kommunistiske Parti, Danmarks Kommunistiske Ungdom og - Studenter, Grafisk Kartel, Kvindefronten, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af Hospitalslaboranter, Landsforeningen af Danske Klubfolk, Lærlingenes og Ungarbejdernes LO og Pædagogiske Medhjælperes Forbund (PMF). Forsideartiklen i Information sluttede med: "Læs også artiklen side 9", sidstnævnte var min artikel "DKP og lesbianisme", som er trykt i 1. del af min bog "Fra incest til medie-hetz".

I Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), som var imod Lesbisk Bevægelses paroler, oprettedes et Ligestillingsudvalg på samme grundlag som Postarbejdernes Ligestillingsudvalg - Dvs. det arbejdede imod enhver form for diskriminering af lesbiske og andre. Udvalget blev oprettet med efterfølgende modstand fra nogle af de faglige ledere, som ville forhindre os i at skrive om d. 8. marts i vores fagblad. I et tilfælde måtte udvalget henvende sig til dagbladet Information, hvori Hanne Dam d 3/7-1979 havde talt med LFS-nyts redaktør. Artiklen hed "Ligestillingsudvalget føler sig censureret". Udvalget skrev et debatindlæg hertil i Information d. 14-15/7-1979 under overskriften "Censur".

 

Nedenfor på billedet ses i midten: 
Advokat og kvinderetsforkæmper Jytte Thorbek og Troels Peter Schmidt (Sidstnævnte var initiativtageren til og medstifteren af Postarbejdernes Ligestillingsudvalg - her diskuterer de positiv særbehandling af kvinder generelt og specifikt ved P & T sammen med kvinder ansat ved P & T): 

Jytte Thorbek og Troels Peter Schmidt (på billedet nedenfor) 
deltog i en stort opslået rundbordssamtale på tre hele sider i Postarbejdernes 
Fagforenings blad Postarbejderen. Ligestillingsudvalgets arbejde blev efterfølgende omtalt på lederplads, af journalist Hanne Dam, i dagbladet Information. 
Læs mere herom i Schmidts bog: 
"Fra inces til medie-hetz"

19/3-1978 - Tre hele sider i fagbladet “Postarbejderen” blev slået stort op med:

En kvindesnak om ligestilling - i dette nr. har Ligestillingsudvalget haft en rundbordssamtale med tre kvinder, hvor vi snakkede om en masse ting på baggrund af den daværende nye lov om ligestilling for kønnene på arbejdsmarkedet. Vi havde fået Jytte Thorbek med. Hun er venstreorienteret advokat, og kunne fortælle os en masse om de juridiske og praktiske aspekter ved loven. I rundbordssamtalen deltog også Troels Peter Schmidt fra Postbanegården og Ligestillingsudvalget

Jytte Thorbek havde skrevet en god artikel om Ligestillingsloven - Kvinder ved Posten og Postgirokontoret”. Jeg havde skrevet artiklen: Kønskvoteringsforslag”. I øvrigt blev sidstnævnte trykt i dagbladet Information og Bladet Seksualpolitik på nogenlunde samme tid. Et billede med Jytte Thorbek m.fl. blev trykt i SFs medlemsblad, som illustration til emnet “En kvindesnak om ligestilling. I øvrigt førte alt dette bl.a. til, at Jytte Thorbek holdt en tale i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske ved en senere lejlighed.

Siden 1977 har jeg været medstifter af diverse ligestillingsudvalg. Først i Postarbejdernes Fagforening (PAF) i København, derefter i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS). Og sidste gang i De Pædagogstuderendes Landsorganisation (PL). Alle disse udvalg kæmpede for ligestilling mellem kønnene, for homoseksuelle, transvestitter og politiske flygtninge.

I 1979 valgte jeg at studere ved Ballerup Seminariet for fritids- og børnehavepædagoger. En opgave fra min 3 måneders praktikperiode i 1981 kom til at danne grundlaget for mit speciale-"En seksualkritisk pædagogik".

  Til en af de afsluttende eksamener havde jeg mulighed for at forsvare min opfattelse af "Et anti-pædagogisk univers". Jeg var meget nervøs da jeg sad ved eksamensbordet - så meget, at den Gammel Dansk alle fik, skvulpede over for mig, og en del landede på bordet. Der lå Den Gamle søde og berusende drikkelse en times tid, og dens aromatiske dampe bidrog måske til en lidt bedre stemning for de mange lærere og mig selv.

  Samme dag som jeg skulle til eksamination, havde jeg i protest hængt store plakater op på seminariet, som krævede afskaffelse af alle eksaminer. Og da jeg havde stiftet lidt bekendtskab med nogle transvestitter, havde jeg fået lyst til at markere min støtte til alle mænd, der ønskede at gå i kjole. Derfor gik jeg op til eksamen iført lang kjole og røde negle.

  I mit første år på seminariet ville en hel klasse vitterlig smide mig ud, fordi jeg var bøsse (som bekræftede rigtigheden af N.N.s advarsel), men i stedet blev resultatet oprettelsen af et ligestillingsudvalg til bekæmpelse af bl.a. diskriminering af bøsser og lesbiske m.fl. Højdepunktet blev endda, at seminariet deltog i bøsser og lesbiskes internationale kampdag, "Christopher Street Liberation Day" sidst i juni 1981. Denne dag, markerer også i dag det oprør der fandt sted i New York City i 1969, da hovedsagelige bøsser og transvestitter spontant satte sig til modværge overfor det forhadte politis evige chikanerier. Siden 1969 fejrer bøsser, lesbiske samt sympatisører denne pragtfulde “pride day”. Talen ved denne demonstration blev trykt i bladet Seksualpolitik.


For mere om bøsse-, lesbisk og
ligestillingskamp på et seminarium


Jeg var med til at fortsætte den seksualpolitiske tradition i 1985 som deltager i Radio Rosas "Øl, hornfisk og musik"-redaktions stiftende møde og senere bidragyder til diverse udsendelser: Heteroseksuelle, homoseksuelle, fetichister, sadister, masochister og mange andre udtalte sig fra denne lokalradio i København om deres erfaringer. Udsendelsen fortsatte i ca. 5 år 2 timer om ugen.

Sværest for mig i forhold til dette afsnit er at jeg har villet skrive om min kærlighed, men nu ved afslutningen finder jeg at jeg har udeladt alt for mange af de sødeste og rareste minder. F.eks. Anna Marie der gav mig større indsigt i praktisk kropsbevidsthed ved, at vi underviste sammen på AOF aftenskole i “Krop, seksualitet og energi”. Vi var kærester i mere end 3 år. Bjarne, som jeg kom sammen med i mere end 1 år. Og Anne, der var en af mine første kærester i Danmark. Desværre kom vi aldrig til at bo sammen, men en lille smule er jo bedre end ingenting. Måske er det også derfor at vi denne gang, efter at have mødtes igen efter 30 år, at vi “blot” er blevet rigtige gode venner i stedet for kærester.

Jo, jeg håber at mine tidligere og nuværende kærester vil tilgive mig, at de ikke bliver omtalt eller bare nævnt i det omfang, som de fortjener det. Hos de fleste er der heldigvis ikke efterladt bitterhed, men rare minder, så jeg regner med at dette er OK.

Af Troels Peter Schmidt

Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat: Berufsverbot og eksklusion

Landsforeningen for socialpædagoger, ligestillingsudvalget, bøssekamp/lesbisk kamp

DKP og lesbianisme

Hysteriet breder sig -  kommentar i dagbladet Information

Panikkens retorik - dagbladet Politiken søndag 7. februar 1999

Professor irettesætter chefpsykolog

Troels Peter Schmidts biografi kort fortalt

Den danske myte

Et socio-erotisk
kulturpalads

"The judges of normality are present everywhere. We are in the society of the teacher-judge, the doctor-judge, the educator-judge, the social worker-judge: It is on them that the universal reign of the normative is based, and each individual, wherever he may find himself, subjects to it his body, his gestures, his behavour, his aptitudes, his achievements."

Michel Foucault

(Discipline & Punishment, N.Y., Pantheon, 1977, p. 304.)

Skriv til Just-Well ved at klikke på "Hjem" nedenfor og Lån "Fra incest til medie-hetz" gratis på Det Kgl. Bibliotek:

Apropos:

Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat:

Berufsverbot og eksklusion

Hvad mener de om Troels Peter Schmidt

Læs gerne papir-udgaven af Fra Incest til Mediehetz,  som kan lånes gratis på Det Kgl. Bibliotek eller lige her:

For første gang læs Nu i flot Super PDF Format
Fra Incest til Medie-hetz  
- af forfatter Troels Peter Schmidt uddannet antipædagog ved Ballerup Fritidspædagog Seminarium - klik her

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: