Søren Brunbechs skandaløse "lektørudtalelse"

En stilfærdig kommentar til "lektørudtalelse" af  "fra Incest til MEDIE-HETZ"

Hjem

Hvorfor læse bogen når man bare kan lave en lektørudtalelse?

Af Troels Peter Schmidt

Lektørudtalelse:   (98/05)  2 195 429 2

Schmidt, Peter: Fra incest til medie-hetz.- Attika.- 216 sider.- 30.1779 (ibc)            61

(Den indledende, centrale artikel i bogen, skrevet af den velkendte og renómeret journalist, Leif Blædel, nævnes ikke i "lektørudtalelsen". Efter min  mening ville dette være det normale at gøre. Til sammenligning bringes lektørudtalelsen af min forrige bog, "hele og FRIE børn", lige efter dette, Troels Peter Schmidt. Men først resten af denne "lektørudtalelse":)

Troels Peter Schmidt er uddannet socialpædagog (men i min bog står der at jeg er uddannet fritidspædagog, Troels Peter Schmidt), medstifter af bladet Seksualpolitik og aktiv i Pædofilgruppen (Men jeg har ikke været aktiv i Pædofilgruppen i ca.10 år og har ikke været medlem siden!, Troels Peter Schmidt.). Han vil gerne sikre børn deres menneskeretigheder og selvbestemmelse - også på det seksuelle område, og mener der eksisterer lykkelig blodskam, altså seksuelle forhold mellem børn og voksne til glæde og gavn for begge parter. De problemer, der eventuelt kan opstå, skyldes især samfundets fordømmelse af forholdet.

Bogen gengiver Troels Peter Schmidts indlæg i aviser og tidsskrifter om disse synspunkter gennem de sidste 2o år, og der er afskrifter fra radioudsendelser om incest, han har medvirket i (ikke medvirket i, men været medproducer af udsendelser fra bl.a. Danmarks Radios P1, i Italien fra bl.a. den landsdækkende radiostation, Radio Radicale i Rom (tilknyttet det venstreradikale parti Partito Radicale), samt fra flere lokale stationer i nord og midt-italien, Troels Peter Schmidt.).

Det lykkedes for ham at finde udsagn om lykkelige incestforhold ("lektørudtalelsen" udelader behændigt at ca. en 1/3 del af en udsendelse på 5½ time består af en introduktion med mange interviews med flere fagfolk, underbygget af en række videnskabelige undersøgelser, grundigt forklaret i både radioudsendelsen og i selve bogen, af lektør ved Ålborg Universitet, Hans Hessellund, cand. psych. sexolog Bent Petersen, cand.psych. sexolog Jette Bach, og af forfatteren Christian Br. Thomsen, Troels Peter Schmidt.), men efter min opfattelse ikke at sandsynliggøre, at der skulle være et latent behov hos børn for seksuel kontakt med voksne (i "fra Incest til MEDIE-HETZ" gør jeg læseren opmærksom på det faktum at flere af de undersøgelser - af mig altid omtalt med kildeangivelser - som jeg bygger mine anskuelser på er uenige i hvorvidt visse incest-forhold kan være gavnlige eller blot neutrale i forhold til barnets senere sexuelle kompetence, Peter Schmidt), og det er en iøjnefaldende svaghed ved bogen, at han helt forbigår at omtale de skader, der til overflod er dokumenteret, når voksne indlader sig med børn. (Ja, undskyld jeg siger det, men man kan faktisk læse mange gange i min bog præcist hvorfor min bog netop ikke skal beskæfige sig ret meget med incest-krænkelser! Fagfolkene i bogen  gentager jo denne begrundelse gang på gang - så jeg spørger, hvordan kan denne "lektørudtaler", Søren Brunbech, tillade sig totalt at overse denne begrundelse, som om jeg slet ikke er klar over mediernes helt ensidige behandling af voksen/barn seksualitet??!!  Hér bliver jeg nu nød til at citere fra

Leif Blædels anmeldelse i Weekendavisen: "Producenterne tager (selvfølgelig) klart afstand fra blodskam, hvor der er tale om seksuelt misbrug eller tvang, men da det ellers altid er misbruget som omtales, og omtales voldsomt, vil de belyse “den mest fortiede form for incest”. De interviewer til det formål cand. psych. Hans Hessellund (i bogen fra Incest til MEDIE-HETZ), forfatteren Christian Braad Thomsen og cand. psych. Bent Petersen og bringer personlige beretninger fra mennesker, som fortæller om lykkelige blodskams- eller incestforhold i deres barndom. Efter de samtaler og beretninger blev der åbnet for lyttere som ringede ind - hvad mange gjorde, både kritikere og mennesker som havde positive erfaringer - og samtalede med to sexologer i studiet og med Troels Peter Schmidt.

  For sexologerne var det åbenbart, og det er vist nu om dage almindelig viden, at også børn har seksuelle følelser og fornemmelser. De mente også at børn ikke har skade, snarere udbytte af seksuelle forhold til søskende eller til voksne hvis det er noget de selv ønsker, og hvis det helt er på deres egne præmisser. Både de og udsendelsens tilrettelæggere var ganske sikkert enige med Chr. Braad Thomsen, da han sagde, at samfundet, efter hans mening “ikke har ret til at blande sig i, hvordan mennesker gensidigt og frivilligt lever deres liv. Samfundet har pligt til at gribe ind i samme øjeblik, der er tale om overgreb. Men samfundet tager fejl, når det tror, at alle incest-forhold pr. definition har karakter af overgreb, for det har de ikke.” Det sidste bekræftes af folk som Rigshospitalets sexologiske overlæge, professor Preben Hertoft - som mener at Troels Peter Schmidt pædagogisk er i slægt med A.S. Neill - og forfattere som, blandt adskillige andre, Germaine Greer og Anais Nin.)

"Lektørudtalelsen"s Søren Brunbech fortsætter:

De kontroversielle synspunkter har tit bragt ham i mediernes sygelys, og han bringer en omfattende dokumentation, af det han kalder mediehetzen, efter hans nylige initiativ til oprettelse af et privat børnepasningsnetværk. (Men hvorfor skriver Brunbech ikke hér, at en del af mit erklæret formål med at søge at dokumentere hetzen er at tilbagevise, at der overhovedet var noget børnepasningsnetværk - at børn blev passet var jo opspind fra pressens side! Hvis Brunbech ikke tror på dokumentationen, ja så lad ham om det, men at lade som om ingen har stillet et spøgrsmålstegn ved eksistenen af et børnepasningsnetværk er faktisk så groft at "lektørudtalelsen" begynder at ligne en "afløber" af medie-hetzen.) Søren Brunbech fortsætter:

Denne sidste del (børnepasningsnetværket?, Troels Peter Schmidt.) bekræfter indtrykket af, at Troels Peter Schmidt med bogen er ude i et privat korstog med begrænset almen interesse.

Søren Brunbech, lektørudtalelse (98/05)  (Apropos denne sidste sætning af Søren Brunbech, citere jeg til sammenligning, fra

Radio Rosas anmeldelse: "tro nu ikke at bogen "fra Incest til MEDIE-HETZ" er ment som en promovering af Troels Peter Schmidt selv, for det er den ikke. Peter har et par sager som er større. Og som han brænder for. Den ene er menneskets ret til at blive et helt og frit væsen, som kan vælge hvad det vil og hvilke identiteter det vil påtage sig. Herunder naturligvis også hvilken seksualidentitet det vil have.

  Peter har studeret mange lærte og videnskabelige artikler om menneskets seksualitet, og han citerer dem flittigt i bogen. Han mener således, at meget seksualitet stadig, hér 30 år efter hippierne og flower power, er belagt med skyldfølelser eller behæftet med overgreb. Men han går meget i rette med de senere års næsten blinde dogme om incest og pædofili, som noget der udelukkende er skadeligt for den svage part. Det skal ses meget mere nuanseret mener han. Peter er uddannet pædagog og har som følge heraf arbejdet meget med børns seksualitet. Altså på papiret. Og i radiomediet. Det var således ham der i 1982 produceret en udsendelse på Danmarks Radio med titlen "Far, må jeg lege med din tissemand?", sagde Lars Michael Thomsen i Radio Rosa.) Og hvad skal man så mene om  Søren Brunbech, lektørudtalelse (98/05)?, spørger jeg. Jeg mener at "lektørudtalelsen" er et klart udtryk for en lektørudtalelses inkompetence. Men hvad mener du?

Lektørudtalelse vs. lektørudtalelse

Til sammenligning med en velskrevet lektørudtalelse bringes hér:

Lektørudtalelse fra Indbindingscentralen (af min første bog, hele og FRIE  børn, under mit daværende forfatternavn "Jørgen Rasmussen", Troels Peter Schmidt. )  (93/02)  2 015 364 4   22  Blev denne en "god" lektøtudtalelse fordi jeg brugte et forfatternavn?

Rasmussen, Jørgen: Hele og frie børn : en seksualkritisk anti-pædagogik / med bidrag af Bo Michaelsen... (et al.) ; forord af Maria Marcus.

(Både bidragsyderen samt Maria Marcus nævnes hér i denne lektørudtalelse, imens ingen (!) af flere yderst velkendte bidragsyder til "fra Incest til MEDIE-HETZ", nævnes af Søren Brunbech med så meget som et eneste ord! -  Søren Brunbech fortier følgende bidragsyder: -  f.eks. Leif Blædel, universitetslektor og forfatter cand.psych. Hans Hessellund, sexologerne cand.psych. Jette Bach og cand.psych. Bent Petersen, forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen, bøssehistorikeren dr. phil. Wilhelm von Rosen, forfatteren Hugo Hørlych Karlsen, tidligere folketingsmedlem Bjørn Elmquist, m.fl. - Enhver fordomsfri person vil spørge: Hvad kan forklaringen på Søren Brunbechs totale udeladelse af alle disse kendte personligheder fra sin "lektørudtalelse" ovenfor være?!

Her kommer så en "rigtig" lektørudtalelse af mærkelig nok lige netop den bog som medie-hetzen vil til livs. Nemlig "hele og FRIE børn" :) - Attika. - 112 sider. - 37.01

Ny og provokerende pædagogisk bog, hvis sigte er en pædagogik, som sikrer barnet/den unge retten til at være et helt og frit menneske. Tesen er, at skønt barnet/den unge har en forældregeneration, der har oplevet `den seksuelle revolution`, går den seksuelle undertrykkelse videre til den nye generation. Forfatteren ønsker med bogen at medvirke til, at der gives børnene plads til at udtrykke deres seksualitet i alle de former den kan antage. Han udtrykker kritik af børnenes hverdag i institutionerne - den er helt på de voksnes præmisser. Han plæderer for en ligestilling af de feminine og de maskuline elementer - d.v.s. lige mange  pædagoger m/k af hver, og for en reel ligestilling af barnet med den voksne. Bogens argumentation fokuserer næsten udelukkende på de seksuelle eksperimenter, på debat af normer, fordomme og tabuer, på at sikre barnets ret til fri eksperimenteren og for retten til kærlighed/sex mellem generationerne. Der er et kapitel om incest i denne forbindelse. Bogen er både meget provokerende og tankevækkende og givet skrevet for at vække en stormfuld debat pædagogerne imellem og mellem forældre og pædagoger. Bogen har forord af Maria Marcus.

Birgitte Bornæs, lektørudtalelse    93/02)       

Professor, overlæge, sexolog Preben Hertofts anmeldelse  af  hele og FRIE børn:

Politiken  

DET ER en vild og vred bog, fritidspædagogen Jørgen Rasmussen har skrevet. ("Rasmussen" var Troels Peter Schmidts daværende forfatternavn, Troels Peter Schmidt.) For han mener, at børn i alle aldre, fra vuggestuer til fritidshjem, unødigt får deres udfoldelse indskrænket. Derved lider de skade på sjæl, krop og seksualitet. I de fleste institutioner  påtvinges børnene de voksnes mønster, mens retningslinierne i stedet burde være ´frihed, lighed og ingen unødvendige regler´. I de få institutioner, hvor det går sådan til, er der en langt mere harmonisk og glad atmosfære, både blandt børn og voksne.

  Hvor gængs pædagogik hævdes at tage sit udgangspunkt i en grundlæggende utilfredshed med børn som de er og pædagoger af den observans vil 'forbedre' barnet, forme dets karakter, præge dets følelser, indstillinger og overbevisninger, der kan anti-pædagogik defineres som 'opdragelsens gendrivelse'.

   Anti-pædagogik søger at styrke såvel børns som voksnes jeg-identitet, deres selvopfattelse, fællesskabsfølelse og ligestilling. Ifølge Rasmussen sker det alt for sjældent i dag. Og måske har han ret.

  Spørgsmålet er imidlertid om Rasmussen selv er en tilstrækkelig god pædagog - eller anti-pædagog - til at nå sin læser, opnå sin hensigt. Hans bog er unægtelig noget spredt, springende og ufærdig, vil på en gang alt for meget og yder samtidig for lidt. Og det til trods for den energi, oprigtighed og kærlighed, der må være dens drivkraft. Det er, som om Jørgen Rasmussen kæmper ud fra en følelse af afmægtighed, selv er offer for en undertrykkende omverden. Forhåbentlig vil hans bog alligevel blive læst, diskuteret, sagt imod og blive forstået, så en ond cirkel kan blive brudt.

  Undervejs havde jeg både Homer Lane og A.S. Neill i tankerne. De er ikke nævnt i den udførlige referenceliste. Men Rasmussen kender dem utvivlsomt, for han er selv medlem af familien.                                                            Preben Hertoft, Politiken, (14.feb.1993)

Klik på: Besøg friskolen Summerhill i Skotland

For Anti-pædagogiske bevægelser i verden klik på: http://privat.schlund.de/k/kraetzae/englinks.htm

Maria Marcus - Forord til hele og FRIE børn

Hekejagt og heksejægere

Oversigt

Hjem

Bekæmp censur!  - Resist Censorship!: