For en videnskabelig forståelse af incest:

Lyt til interview om den videnskabelig antologi som anmeldes nedenfor - klik på: Findes der lykkelig Blodskam? (i alt 41:31 min.) Forfatteren & journalisten Troels Peter Schmidt interviewer Hans Hessellund, Ålborg Universitetscenter. For mere om hvorfor Schmidt opfordrer til en videnskabelig forståelse af incest -  klik på en videnskabelig forståelse af incest

Diskuter nedenstående med alle du møder. Hvis du har lyst kan du skrive til Troels Peter Schmidt der interviewer to eksperter: - klik her:

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Leif Blædels nye bog Justitsmord - Vadstrupgårdsagen
Sexmisbrugsindustriens
Uvidenskabelighed

25 undersøgelser af 23 forskere om børn og seksualitet  

Antologien  Children and Sex : New Findings, New Perspectives. Little, Brown &

Co., Boston 1981. Redigeret af Larry L. Constantine & Floyd N. Martinson

Hjem

Lyt til interviewet ved at klikke på: "Findes der lykkelig Blodskam?"   (i alt 41:31 min.) Lyt til den tidligere  Lektor ved Ålborg Universitet Hans Hessellund og freudeksperten, forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen i samtale med nærværende web-redaktør Troels Peter Schmidt over temaet: "Findes der lykkelig Blodskam?"  Lyt til samtalerne - Klik på: Findes der lykkelig Blodskam? (i alt 41:31 min.) - gennemsnits ventetid før du kan høre samtalerne er på ca. 3. min. Vær tålmodig, det vil du ikke fortryde! Læs introduktion og udsendelsen på skrift ved at klikke på: Introduktion på skrift

onani til et kapitel om børns seksuelle frigørelse. Antologien gennemgår børns seksualitet i bredde og dybde på en nuanceret, alsidig og videnskabelig måde. Emner som magt, angst, skyldfølelser, debut, hvad vil det sige, at et barn deltager i sex?, seksualisering, aldersforskel, fortrolighed, børns seksualviden, selv-evaluering, seksuelle relationer, skader, seksuelt misbrug, børneporno, definitioner og begreber desangående, børns seksualitet i globalt perspektiv og meget mere, behandles i dette omfattende værk.

Midt i 80-erne blev hovedpunkterne i nærværende artikel trykt i mit fagblad "Børn & unge" under mit navn Troels Peter Schmidt. (hhv. nr 42 og 50 i 1987.) Heraf opstod der en hidsig debat:

<< "Der vil sandsynligvis gå lang tid endnu, før vi får fuld klarhed i incestsager. Jo flere aspekter, vi får belyst, desto bedre. For børnenes skyld skal vi sætte os mere ind i incest.

  En forudsætning for at kunne varetage barnets tarv i incestsager er at overvinde vor egen angst og ubehag. Der er ingen af os, der bryder sig om at blive beskyldt for at ville blande os i andres privatliv. Men det skal vi, når det er nødvendigt, og det skal altid ske på et forsvarligt grundlag.

  En åben verbalisering parterne imellem ville kunne ophæve eventuelle efterfølgende samfundsskabte skyld- og skamfølelser hos de fleste.

  På nuværende tidspunkt i incestdebatten må det være på sin plads at fremhæve én side ved incest, som ofte overses hos de fleste incestbehandlere, nemlig det, som anmelderen af antologien Children and Sex skrev i både Nordisk Psykologi (nr. 1, 1983) og i Ekstra Bladet (26.1.84). Hér bringer jeg uddraget fra Ekstra Bladet, fordi sproget ikke er fagligt:

“Blodskamsoplevelser og børns seksuelle forhold til voksne behøver ikke altid at være skræmmende. Det viser sig nemlig, at skræmte forældre og voksnes aggressive reaktioner på børns seksuelle oplevelser skaber angst hos børnene (og dermed uoverskuelige problemer for fremtiden, red.), mens deres seksuelle oplevelser i en socialt positiv atmosfære ser ud til at være gavnlige for børnenes videre personlighedsudvikling.”>>

Peter: Jeg ved, at du har beskæftiget dig med emnet blodskam. Derfor vil jeg gerne stille dig følgende spørgsmål: Findes der lykkelig blodskam?

Anmelderen i Nordisk psykologi nr. 1 Hans Hessellund: Der findes vel lige så meget lykkelig blodskam, som der findes lykkeligt samvær mellem mennesker, ja. Der er to typer incest, som jeg synes man godt kan skelne imellem. De forhold, vi læser om i aviserne, der refererer til situationer, som enten er kommet til sundhedsmyndighedernes kendskab eller primært til politiets kendskab, og så er det ofte sammenfaldende overgreb mod børn, så kommer både politi og andre ind i billedet.

Men det er én type af blodskamsforhold, som vi kender vældig godt, omend ikke andet, så fordi det står i overskrifterne i dagspressen. Og det er som hovedreglen altid negativt. Og hvordan det bliver opdaget, det kan der være mange forskellige grunde til.

Så er der et andet sæt af incestforhold, som kun er kendt mellem de involverede parter. Der ser det selvfølgelig noget anderledes ud. Specielt hvis man interesserer sig for den del, der er lidt svær at finde, men som ikke har haft personlige problemer med det, ud over de problemer, der altid er, når mennesker har interne forhold til hinanden. Det ved man jo, det er aldrig den rene dans på roser. Der ser det jo anderledes ud, og der vil det i en del tilfælde vurderes som positive oplevelser, man har haft. Også lang tid efter at forløbet er ophørt.

Peter: Er der nogen, der ved noget om, hvad der findes flest af, af de to typer?

Hans Hessellund: Det er naturligvis det, som ikke er kendt. Det gælder enhver form for social-tvivlsom adfærd, at det kun er toppen af isbjerget, man ser.

Peter: Ja, det er næsten indlysende.

Hans Hessellund: Ja, det er noget med et par procent. Det er jo ikke mange tilfælde, der kommer til myndighedernes kendskab om året. Undertiden kan det være langt under hundrede. Men hver eneste gang - det er jo ligesom drab - hver eneste gang, der sker noget så usædvanligt i social henseende, der samtidig overtræder nogle meget indgroede normer og regler, så bliver det slået stort op.

Peter: Det står i skærende kontrast til, hvad der egentlig foregår.

Hans Hessellund: Ja, med udgangspunkt i nogen af de generelle undersøgelser over normale menneskers oplevelser på det punkt, så ser det ud til, at der i hvert fald er 2%, der har oplevet det. Sætter man det op på tal, så er det temmelig mange.

Peter: De undersøgelser, du har din viden fra, er det mest udenlandske?

Hans Hessellund: Ja.

Peter: Mener du, at det også gælder for danske forhold?

Hans Hessellund: Ja.

Peter: Hvad bygger du det på?

Hans Hessellund: Det gælder på alle andre dimensioner hvad angår den seksuelle adfærd. Der er en forbløffende parallelitet mellem udenlandske undersøgelser og danske. Udenlandske i den forstand, at de refererer til vesteuropæisk kulturtradition.

Peter: Findes der nogle sociale lag i samfundet, hvor der er flere tilfælde af lykkelig blodskam?

Hans Hessellund: Det ser ud til, at i de tilfælde, hvor der er flest med en positiv oplevelsesmæssig side, det findes hos folk, der ligger på et vist udviklings-, uddannelses- og livsudfoldelsesniveau. Det har noget at gøre med viden og at være vant til at reflektere over ting og tabuer, og hvad der ellers er, og at være oplært til at tage stilling til tingene selv og ikke bare at overtage forbud.

Peter: Har det også noget at gøre med hvilke sociale lag, der har penge til at gøre mere eller mindre, hvad de har lyst til, også på tværs af loven?

Hans Hessellund: Der findes en hel del velfungerende forhold, man har kunnet beskrive hos ikke-velhavende mennesker. Men selvfølgelig, chancen for at slippe godt fra tingene er da altid større, når man har ressourcer på alle områder. Det siger sig selv. Hvis man kan opbygge et psykisk overskud, så behøver man ikke at bruge det imod andre. Jeg tænker på, at jalousi jo spiller en væsentlig rolle i incestuøse forhold, lige som det gør i alle andre forhold. Nogen kan føle sig bedraget og af den grund finde på at anmelde den anden. Der er en del eksempler på, at kvinder, der i en fortrolig stund med deres nye ægtemand har afsløret, at de har haft et seksuelt forhold til deres bror på et tidligere tidspunkt. Det har undertiden været en så stærk oplevelse for den mand, at han har taget initiativ til, at konen så gik til politiet og så anmeldte et såkaldt overgreb, som måske endda kunne være meget gammelt. Det blev broderen som regel straffet for. Det hænger så sammen med, at det kunne den nye mand i kvindens liv ikke bære. En ting er, at det kan give problemer, og det kan det stadigvæk, hvis ens kone er for seksuelt erfaren. Hvis der så ovenikøbet er tale om forhold, der overskrider visse borgerlige grænser for sømmelighed, så kan jalousien gå hen og blive meget stærk.

Peter: Er der nogen dokumentation for, at en pige eller kvinde er blevet meget mere fortrolig med det seksuelle og sin egen krop, og dermed faktisk er seksuelt bedre i stand til at fungere, også i et ægteskab?

Hans Hessellund: Der er nogle betingelser, der selvfølgelig skal være opfyldt. Det ser ud til, at den type erotiske forhold, hvis de ikke finder sted for tidligt i børns liv, d.v.s. fra ca. 10 år og fremefter, og det er sammen med personer, som man er fortrolig med og har tillid til og holder af, og aldersforskellen iøvrigt ikke er for stor, d.v.s. typisk brødre og søstre eller brødre og brødre, - da vil der være et sæt af udviklingsmæssige oplevelser, der i hvert fald ifølge deres egen rapportering opleves som noget med et positivt udfald.

Peter: Når du taler om 10-års alderen, så opererer du med nogle statistikker, d.v.s. at der godt kan være tilfælde under 10-års alderen, som alligevel er ligeså gode som dem, der er over, men at de bare er færre i antal.

Hans Hessellund: Det kan de være, men det kommer igen an på, hvad det er for en konstellation, vi har med at gøre. Hvis det er en pige, og det er faderen, så kan det i mange tilfælde være yderst problematisk, for uanset om vi kan lide det eller ej, så ligger der også noget med magtforhold i seksualitet. Men det ser ud til, at jo mere ligeværdige og ligebyrdige partnerne er, jo mindre negativ effekt har det.

Peter: Udover det at man er ligeværdige og mere eller mindre ligestillede, og der så kommer et positivt udfald ud af det for børn under 10 år, hvilke andre faktorer kan du nævne, som ville sandsynliggøre, at udfaldet bliver positivt?

Hans Hessellund: Det allerbedste er, hvis det ikke kommer til alt for mange voksnes kendskab. Det har vist sig, at det man kan beskrive som negative virkninger af incest, det er netop de voksnes - set med barnets øjne - fuldstændig overdrevne reaktioner overfor noget, som måske for barnet endda var meget rart. Noget som barnet ikke selv forbandt med noget grimt. Det er omgivelsernes meget stærke reaktion på børnenes eksperimenter med hinanden.

Peter: Kan en incest-hemmelighed styrke en familie mod en fjendsk omverden?

Hans Hessellund: Det er et alment princip, at noget vi er fælles om, vil de andre bruge til at splitte os ad med. Ja, det kan det være. Det forudsætter, at børn virkelig kan holde tand for tunge. Det kan være svært for børn. Det kan jo være svært nok for voksne.

Peter: Er blodskam mere udbredt i andre kulturer?

Hans Hessellund: Ja, det ser ud til, både i historisk tid, og uden at jeg lige kan nævne nogle bestemte samfund, så findes der en stribe, som ikke har det incest-tabu, som vi betragter næsten som en naturlov, vi skal have. Det vil sige, at der ikke er noget explicit forbud, hverken i religionen eller i lovbestemmelser, som forbyder seksuelt samvær mellem nært beslægtede.

Peter: Jeg vil gerne snakke lidt om indavl. En italiensk sociolog, Francesco Alberoni, har engang sagt, at der overhovedet ikke er nogen videnskabelig, rationel grund til at forbyde blodskam i dag, i hvert fald ikke for voksne over 18 år. Det vil sige at indavl, det betyder åbenbart ikke noget i dag?

Hans Hessellund: Næh, fordi i den forstand, at prævention er både legalt og anbefalet, og at vi har fri abort, så spiller det jo ingen rolle. Den begrundelse bortfalder også, men så er der en detalje i det, at 
hvis to sunde søskende går i seng med hinanden, og pigen bliver gravid, så er chancen for at få et sundt barn så tæt på 100%, som den kan være. Til gengæld kan der eksistere en række ikke-dominerende træk i generne. Hvis man er uheldig, så kan sådan to recidive træk slå igennem. Det var vist sådan blødersygdommen efterhånden fik effekt. Men det er efterhånden nogle hundrede år siden.

Peter: Så det betyder ikke noget i dag?

Hans Hessellund: Nej, det betyder ikke noget, det er kun et forsøg på en rationalisering af noget, som er grundlæggende irrationelt. Det har ingen interesse. Ethvert menneske kan jo risikere, at befrugtningen bliver til et defekt barn. Det har man jo set masser af eksempler på.

Peter: Der er ikke større sandsynlighed for, at søskende...

Hans Hessellund: Næh.

Peter: Det gælder også for forældre og børn?

Hans Hessellund: Jo, det vil det jo gøre. Det genetiske billede hos forældre og børn ligner ikke hinanden ret meget, iøvrigt.

Peter: Er der nogen dokumentation for, at holdningen til incest kan skade børn?

Hans Hessellund: I de tilfælde, hvor et forhold bliver afsløret, om jeg så må sige, så bliver den f.eks. 7-8-årige dreng eller pige viklet ind i stribevis af afhøringer og forskrækkelser fra de voksne, og en evindelig turen frem i "hvor var det frygteligt", "hvor var det hæsligt" osv. osv.

Peter: Gælder det også, hvis barnet selv har oplevet forholdet som noget lykkeligt?

Hans Hessellund: Ja da, barnet kommer vel i tvivl.

Peter: Men det vil sige, at f.eks. politiforhør og domstole...

Hans Hessellund: Ja, det har vist sig at have en uhyre skadelig virkning. Der bliver for så vidt lagt et forfærdeligt skyldpres på børnene.

Peter: Du har måske et kendskab til, hvordan et politiforhør foregår?

Hans Hessellund: Ikke udover de beretninger, der er i forbindelse med børne-psykiatrisk litteratur. Skal man tro referaterne af forhør af unge piger, der er blevet voldtaget, så er det ikke det mest behagelige i denne her verden at blive spurgt ud på den måde, det undertiden foregår på.

Peter: Efterhånden kommer der flere og flere professionelle incestbehandlere. Hvis vi forestiller os, at disse behandlere ikke kan skelne imellem positiv og negativ incest, tror du, at der kan komme en god behandling ud af det?

Hans Hessellund: Næh, nu ligger der i behandlingsidéen, at der er nogen, der af en eller anden grund skal under behandling. Det er jo en anden slags mennesker end dem, som ikke ville drømme om at komme i behandling.

Peter: Jeg kan da forestille mig, at nogen ville blive tvunget ind i det, selv om de har haft det godt, simpelthen for at undgå fængselsstraf?

Hans Hessellund: Men så er vi straks inde i noget helt andet. Ja, det kunne man godt forestille sig, men det kræver faktisk en lovændring.

Peter: Er der noget, du selv har lyst til at sige her til sidst?

Hans Hessellund: Det forekommer mig, at vi har været temmelig langt omkring, men jeg vil da nok sige, at der kunne måske være en fordel i, at man trænede sig i, at man reagerede lidt mindre automatisk, når man hører visse negativt ladede ord. F.eks. det med incest eller blodskam, at det må automatisk være ensbetydende med noget, der er forfærdeligt. Og det behøver det slet ikke at være.

Peter: Som socialarbejder, skolelærer eller pædagog, så skal man sådan ikke automatisk...

Hans Hessellund: ...gå ud fra, at der er tale om noget, som nødvendigvis må ende galt. Fordi det er der faktisk ikke dokumentation for, at det gør.  

Apropos:

Videnskabelige undersøgelser

Dr. John Money ved Johns Hopkins University School of Medicine om: Boys on their Contacts with Men

Videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse "forskning"

Panikkens retorik - Politiken Søndag 7. februar 1999     

Hysteriet breder sig - Information Weekend 31. december 1998  

Psykologformand bør gå - kommentar i Information 11.2.99

Diskussion med cand.psych. Jette Bach og cand.psych. Bent Petersen

  Fyret chefpsykolog

Bent Petersen vandt

sag mod Næstved Kommune

Se også: Professor irettesætter chefpsykolog  ved at klikke her for hjem igen

Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat: Berufsverbot og eksklusion

Troels Peter Schmidt: At forbyde eller hindre dialog er - beslægtet med - et totalitært og uetisk tiltag. 

MEDIER:  Weekendavisen - Leif Blædels

ANMELDELSE AF Troels Peter SchmidtS BOG  fra Incest til MEDIE-HETZ :     

De seksuelle minoriteters forsvarer

af Leif Blædel, Weekendavisen 12. - 17.december 1997: Leif Blædels anmeldelse

For flere anmeldelser Klik hér: Bøsse og lesbisk  Radio Rosas -Anmeldelse af Troels Peter Schmidts  fra Incest til MEDIE-HETZ :

af Lars Michael Thomsen,  Radio Rosa, 7. december 1997

Der vil sandsynligvis gå lang tid endnu, før vi får fuld klarhed i incestsager. Jo flere aspekter, vi får belyst, desto bedre. For børnenes skyld skal vi sætte os mere ind i incest.

En forudsætning for at kunne varetage barnets tarv i incestsager er at overvinde vor egen angst og ubehag. Der er ingen af os, der bryder sig om at blive beskyldt for at ville blande os i andres privatliv. Men det skal vi, når det er nødvendigt, og det skal altid ske på et forsvarligt grundlag.

En åben verbalisering parterne imellem ville kunne ophæve eventuelle efterfølgende samfundsskabte skyld- og skamfølelser hos de fleste.

På nuværende tidspunkt i incestdebatten må det være på sin plads at fremhæve én side ved incest, som ofte overses hos de fleste incestbehandlere, nemlig det, som anmelderen af antologien "Children and Sex", Hans Hessellund, skrev i både Nordisk Psykologi (nr. 1, 1983) og i Ekstra Bladet (26.1.84). Hér bringer jeg uddraget fra Ekstra Bladet, fordi sproget ikke er fagligt:

“Blodskamsoplevelser og børns seksuelle forhold til voksne behøver ikke altid at være skræmmende. Det viser sig nemlig, at skræmte forældre og voksnes aggressive reaktioner på børns seksuelle oplevelser skaber angst hos børnene (og dermed uoverskuelige problemer for fremtiden, red.), mens deres seksuelle oplevelser i en socialt positiv atmosfære ser ud til at være gavnlige for børnenes videre personlighedsudvikling.”

Samlingen “Children and Sex”, (som jo omtales flere gange i "hele og FRIE børn", red.) er en håndbog for fagfolk og andre. Den omfatter 23 professionelles indlæg om børn og sex. Bogen handler om alle former for seksualitet lige fra onani til et kapitel om børns seksuelle frigørelse. Antologien gennemgår børns seksualitet i bredde og dybde på en nuanceret, alsidig og videnskabelig måde. Emner som magt, angst, skyldfølelser, debut, hvad vil det sige, at et barn deltager i sex?, seksualisering, aldersforskel, fortrolighed, børns seksualviden, selv-evaluering, seksuelle relationer, skader, seksuelt misbrug, børneporno, definitioner og begreber desangående, børns seksualitet i globalt perspektiv og meget mere, behandles indgående.

Incestadfærd finder sted i en hemmelighedsfuld atmosfære. Mange af deltagerne i vores undersøgelse kom fra familier, hvor der ikke blev talt om sex - som om det ikke eksisterede. Meget få har nogensinde talt om deres incestoplevelser. Incest-tabuet, som ikke forhindrede incesthandlingerne, blokerede med succes al kommunikation derom. (Som vi allerede har påpeget, var der i en familie en datter, der opretholdt et seksuelt forhold til moderen, såvel som til faderen, hvoraf ingen af forældrene kendte den andens engagement, før faderen tilfældigvis opdagede mor og datter i sengen.)

I de situationer, hvor skyldfølelser udviklede sig, så det ofte ud til at hænge sammen med hemmeligholdelsen af forholdet, som om alt hvad der krævede så megen hemmelighed måtte være forkert. Som angivet i studier af social nudisme (Hartman et al., 1971), kan de hemmeligheder, som en familie deler, men som offentligheden ikke har kendskab til, opleves positivt og være med til at holde familien sammen. I vores undersøgelse var der i de familier, som var åbne og udgjorde gruppeægteskaber eller storfamilier, tillidsfulde og sikre forhold. Faktisk rapporterede 80% af alle svarpersonerne positive følelser overfor de slægtninge, som de havde haft incestrelationer sammen med. Af disse havde en trediedel imidlertid udviklet skyldfølelser, som de tilskrev samfundets syn på incest som værende forkert (20% af alle svarpersoner mente, at incest var forkert).

Om ikke andet viser vores undersøgelse farerne ved at generalisere om incest ud fra fængslede eller andre på forhånd udvalgte samfundsgrupper (f.eks. dem i terapi). Vi indrømmer, at der også er en fare ved at slutte ud fra de foreliggende kendsgerninger, idet disse er fremkommet på grundlag af deltagere, der har reflekteret på en annonce og som er villige til anonymt at dele nogle af deres tidligere oplevelser med andre. Men hvis vi skal generalisere, vil vi på trods af Westermarck (Forsker omtalt i kapitlet: “Forbidden Sexual Behavior Among Kin”) hævde, at der er erotiske følelser blandt børn, som vokser op sammen, og at seksuelle relationer mellem søskende eller andre nært beslægtede kan være en forsvarlig måde for børn at tilfredsstille deres første seksuelle nysgerrighed. Seksuel kontakt mellem forældre og børn kan undertiden give barnet en bred introduktion til seksuel praksis, navnlig i et trygt og ikke truende miljø. Svarpersonerne hævdede, at der ingen vanskeligheder var ved at opretholde den sociale orden og de disciplinære forhold i familien. I de tilfælde, hvor en af forældrene og et barn havde seksuel kontakt, fremgik det, at nogen favorisering havde udviklet sig. (Man undrer sig dog over, hvad der kommer først, sex eller favorisering?) Og udover det, som foregik seksuelt, fortsatte alle de tidligere etablerede mønstre. En families måde at fungere på er en form for rollespil, og tilpassede individer lærer rollernes formål i familien ligesom de tilpasser sig deres erhverv eller deres samfundsgruppe.

Snarere end at bidrage til en opløsning af familien, førte de incestuøse forhold til større følelsesmæssig nærhed for over halvdelen af vore svarpersoner.

Vi overvejer den hypotese, at afskyen for seksuel kontakt imellem slægtninge udelukkende er et socialt forbud, der kun har lidt med erfaring at gøre (practice). Denne afsky kan have været et brugbart tabu før i tiden, da indavl ikke på anden vis kunne undgås, men med opfindelsen af forebyggende midler har situationen ændret sig, og seksuel kontakt anses som ønskværdig af andre grunde end forplantning. Vi vil ikke acceptere incest under tvang, eller som et led i en magtkamp, ligesom al anden adfærd frembragt på denne måde er uacceptabel. Det ser ud som om, at hvor incestforhold ikke skader, og hvor de har nogen positiv værdi for de implicerede, dér skulle man gøre mindre ud af incestforbudet snarere end at forstærke det.”

Den tredie amerikanske kvinde, som skriver i “Children and Sex”, er Joan A. Nelson (s. 163): “Som jeg mindes det, tilhører min tid (med incest, ps.) en af de lykkeligste perioder i mit liv”. Og i hendes kapitel om incest: “The Impact of Incest: Factors in Self-evaluation” kan vi læse, at “... 25% af yngre deltagere (i hendes undersøgelse, ps.) i voksen/barn forhold fremlagde positive evalueringer..... 50% af yngre deltagere blandt jævnaldrende vurderede deres oplevelser positivt...” (s. 170). Om de helt unge børn får vi at vide, at “...18% af oplevelserne før barnets 10. år bliver evalueret positivt” (s. 168).

Selv i tilfælde med fuldbyrdet samleje var knap halvdelen af besvarelserne positive: 19 ud af 40 svarpersoner angav disse som positive. Flere end 75% af ikke-krænkende (non-explorative) tilfælde blev vurderet som værende positive (s. 171).

Den fjerde kvinde er Jette Bach, som er dansk psykolog. Da jeg i sin tid producerede en fem timer lang nat udsendelse om incest fra Radio Vesterbro i København var Jette Bach én af gæsterne i studiet. Sammen med cand.psych. Bent Petersen forklarede hun dengang overfor en telefonstorm af lyttere, hvordan det kunne være, at der findes positive incestoplevelser. Men pudsigt nok var ca. halvdelen af opringningerne også personlige beretninger om positiv incest, og Jette Bachs diskussioner med de implicerede i sådanne positive forhold bekræftes af “Children and Sex”.

(Men også i de efterhånden mange undersøgelser der kommer frem. For en mere udførlig liste - men ikke udtømmende - henviser jeg til litteraturlisten bagerst i min bog "fra Incest til MEDIE-HETZ", Troels Peter Schmidt, marts 1999.)  

For at gøre en så stor og forskelligartet samling af resultater - som de 30 undersøgelser i dette kapitel er - tilgængelig, ville det være nyttigt med en kompakt og enkel model til at redegøre for størstedelen af de udledte tendenser, der har med de forskellige undersøgelser at gøre. I al sin enkelhed viser forskningens litteratur, at der hverken findes et på forhånd givet uundgåeligt udfald eller et sæt af følelsesmæssige reaktioner på incest, eller seksuelle oplevelser (encounters) mellem børn og voksne. De mere negative udfald er forbundet med uvidenhed om seksualitet; med negative holdninger til sex; med spændte situationer; med pression (force), tvang (coercion) og brutalitet; og med ikke-støttende, ikke-kommunikerende, eller fordomsfulde voksenreaktioner.

Kortfattet, har følgende forhold vist sig at kunne redegøre for den største variation i udvalg og evaluering af oplevelsen, lige fra negativ til positiv:

1. Barnets fornemmelse af at være fritstillet til at sige ja eller nej til at deltage.

2. Barnets tidligere seksualviden og seksualværdier angående seksuelle handlinger.

3. Familiemedlemmers og andres efterfølgende kommunikation angående oplevelsen.

4. Kvaliteten af forholdene i barnets sociale netværk (the child´s support system)” (s. 238).

Efter disse 4 kriterier uddyber Constantine sine konklusioner og syntese af bogen, og den interesserede læser henvises til denne.

"The issue of children and pornography is twofold: the effect of pornography on children and the participation of children in pornography. There simply are no adequate research studies on the effects of pornography on children. Even the President´s Commission on Obscenity and Pornography (1970), with socially justifiable cowardice, failed to conduct studies on children, although this did not deter them from concluding (from research on adults) that pornography did not harm children. Somehow it seems reasonable to suspect that the effect of graphic or written erotica on children should not be worse than the effect of "precocious" sexual experience, but in the final analysis this question probably reduces to personal views on the intrinsic goodness or evil of sex. A case should be made that too little of a healthy erotic nature is accessible to children, not too much. The poor quality, dehumanizing character, and paraphilial emphases that are the hallmarks of contemporary pornography are byproducts of its socially marginal and only quasi-legitimate status. Were sex sufficiently acceptable in our culture so that healthy and affectionate but erotic portrayals of human sexuality could become an integral part of children´s literature and television, the likelihood of interest in, exposure to, or negative effects from poor quality pornography would be reduced. Currently the basest and most degrading material is forbidden in our society but available, while affectionate, healthy erotica is censored.

  Child pornography has become, almost overnight, an American outrage (Dudar, 1997; Behavior Today, 1977a, 1977b). It is a complex issue to which few seen capable of bringing reason and balance (Constantine, 1977d). That the abuse and exploitation of children by certain pornographers is detestable and unconscionable should not obscure other issues involved: the sexual rights of children or their ultimate best interests, for example. But the public outrage has indiscriminately attacked and ultimately may undermine the rights of educational innovators such as McBride and Fleischhauer-Hardt (1975), talented serious photographers like Davis Hamilton (1976), and legitimate minority groups such as nudists. Indeed, materials such as these are often experienced as sexually exciting by children (Constantine, 1977b), and therefore to have access to them should fall within the rights of children.

    Few commentators have considered whether erotica portraying minors may represent the only acceptable  outlet for the sexual preferences of pedophiles and, as such, may be a substitute for actual child molestation. The experience in Denmark appears to support this hypothesis.  If this hypothesis is valid, then by inference legal scapegoating of the publishers, sellers, and buyers of child-oriented pornography could actually contribute to a rise in crime against children.

 Were the actual rights of children to be defended, pornography using children would undoubtedly continue, but its production could be made more accessible to policing. Child actors in legitimate media are protected by the scrutiny made possible in a legal industry in which rights to participate are recognized; if it were legal to produce and sell pornography, children who did not wish to participate could better protected form exploitation at the hands of parents and other adults. The extremes og exploitation, kidnapping, rape, and other excesses of the pornographer using children are at the present time products of the illegality of the enterprise. It might show more concern for children to permit some children to participate willingly in pornography under monitorable conditions, than to have others brutally exploited because of their status as runaways or mere chattels of their parents.

No topic seems more capable of disabling the rational faculties of the most intelligent adult than the subject of incest. From a radical perspective, children have the right to express themselves sexually even with members of their own families. Is incest as some has argued, categorically a harmful experience? Popular supposition to the contrary, careful research has produced no definitive conclusions. Nearly all the published literature derives form studies og clinical and criminal cases and is therefore hopelessly biased, yet the only general conclusion warranted is that not even prolonged incest is necessarily harmful, Again it has been shown that the absence of force or coercion;  openness of cummunication in the family, especially about sexual matters; and knowledgeable, positive attitudes about sex appear to contribute to positive ( or less negative ) perceptions of the experience, and to favorable outcomes. Recent studies  of incest on nonclinical, noncriminal populations (see, for example, Ramey, 1972, and studies by Finkelhor, Symonds et al., and Nelson, Chapters 11,12, and 13 in this volume, respectively) and accumulating anecdotal data indicate that many people  have incestuous experiences that they regard positively and that do not appear to have impaired them socially or psychologically. The basic rationale for the incest taboo may be tied to assumptions about human relations and family structures that were once, but are no longer valid (Constantine and Constantine, 1973: 218227)- namely, that family roles (husband, sister, son, and son on) must be sharply delineated and that one can successfully maintain only one intimate sexual relationship within a family or living group.

It must be emphasized that this analysis is not a work of advocacy. Rather, what is attempted in this chapter is an exploration of the implications of extending a presently radical view of children´s rights into the area of childhood sexual experience. Almost certainly this extension will be found repugnant, perhaps even frightening, by some; it is unlikely to be looked upon whit favor by more than the few. There is little doubt that between contemporary Western sexual mores and full recognition of the sexual rights of children lies a social gulf or awesome magnitude. Nevertheless, the serious and open-minded appraisal of such farfetched possibilities can be useful as we tread, small step by small step, toward healthier acceptance of the sexuality of all, young and old.

Side 259-262 i antologien “Children and Sex: New Findings, New Perspectives”. Little, Brown & Co., Boston 1981. Redigeret af Larry L. Constantine & Floyd N. Martinson.

Bestil bøgerne! på Det Kg. Bibliotek

Leif Blædels nye bog Justitsmord - Vadstrupgårdsagen

Sexmisbrugsindustriens Uvidenskabelighed

Berufsverbot og eksklusion: Fagforeningsdomstole - en kommentar til den verserende debat