Medierne har sendt et forkert signal:
Den såkaldte ”Manglende Lyst” er blot fraværet af tid til erotisk fordybelse

Marcus´ bog gør os andre bevidst om forskel på overflade og dybde. Hendes ambitiøse bog henvender sig på rette vis til enhver der har en seksualitet, en ellers vanskelig kunst, men  som hun magter med succés. 

  Maria Marcus´ nyeste bog er en foreløbig kulmination på 25 års seksualdebat. En bog som flytter bjerge hos den læser der selv ønsker at flytte sig. 

  I alle disse år har ingen anden åbnet vores øjne så tydeligt som Maria Marcus på det seksuelle område – og nu helt aktuelt hvad angår hendes gøren os opmærksom på en hidtil overset nu-lyst. Jeg kender ingen andre der i den aktuelle debat anvender udtrykket nu-lyst – eller bare et synonym for dette – for Marcus har sikkert selv konstrueret det og godt for det. Og som den hun er bruger hun naturligvis sit nye begreb på en letforståelig måde.

  Det er ikke rigtigt at vores kroppe - som medierne søger at pådutte os - er gået hen og generelt mangler sex-lyst. Kroppen vil blot selv anerkendes som en værdig og selvstændig partner. For måske har vi ikke i tilstrækkelig grad været parate til at anerkende vores krop som fri, med en selvbestemmende nu-lyst. Og måske skulle vi anerkende en pik- og kusse-visdom – ved at respektere pikkens og kussens ret til medbestemmelse.

  Det kan også være at kroppen og kønsorganerne måske har følt sig gået for nær – ikke fordi lysten ikke kunne være tilstede – men fordi omstændighederne måske har frataget dem tid. Tid nok. Både til samvær, men også til refleksion. Med lige så megen tid til enerens ret  til meditation som til samtaler og sexdialoger. En væren sammen eller alene i fordybelse. For i tid og rum at opleve sexlysten til, for og i hinanden – sex væren – vi kan lære af tantra og m.m. som Maria Marcus også kommer ind på i sit nyeste værk  Det erotiske isbjerg!  

  Jeg oplever at forfatteren er som seksualiteten selv – anarkistisk og autonom. Hun er bevidst om at seksualiteten kan flytte sig i en hvilken som helst retning. At der er mulighed for og frihed til at enhver kan vælge sit eget indre hvilested og sikker forankring - i form af en egen indre kropslige referenceramme.

  Et selvvalgt indre univers kan indebære plads til et lige så autonomt respekteret seksuelt univers - som ikke er ude på at destruere ens liv. Men som vil fylde os med energi til mere liv og livsglæde. Alt efter eget behov/lyst og kærlighed til omverden gennem væren.

  ”Det vi mangler er tid til fordybelse.” Sådan skriver nutidens største danske ”eye-opener”  på området – seksualitetens Grand Old Lady. Det erotiske isbjerg er et banebrydende værk der fanger netop nuancer, som pressen har forbigået.

  Om Marcus´ skrivestil kan man sige at hun bevæger sig som seksualiteten selv – den er i os alle – og derfor er man enten vild med hendes bog eller så hader man den. Sådan kan seksualitetens magi også være. For nogle nok til at man helt går i baglås. Desværre, for det er livet for kort til.

  Seksualitetens Grand Old Lady har, som sagt, stadig opponenter - der ikke bryder sig om hendes budskab om seksualitetens retmæssige plads i vores hverdag. Men typisk for den berømte forfatter til Den frygtelige sandhed vier hun ikke en tomme! 

  Når dette og meget mere er sagt i denne vidunderlige bog slutter Maria Marcus med disse indsigtsfulde og vise ord:

  ”Når hele den vestlige verden i disse år er så ekstremt optaget af sex og samtidig vildt splittet og skiftevis surfer på Internettet, tester elektriske dildoer eller prøver sig frem med alternative former for seksualitet, fra s/m til tantra, så er det alt sammen udtryk for en søgen efter en ny og dybere identitet igennem seksualiteten. For et eller andet sted har vi nok en fornemmelse af de enorme potentialer, som seksualiteten rummer – dens muligheder for større nærvær, større inderlighed og fordybelse. 

  Så paradokset er, at klagerne over Manglende Lyst afslører en længsel der aldrig har været så stærk.   En længsel efter at opleve seksualiteten i dens fulde omfang, og dermed opleve os selv i vores fulde bredde og dybde. ” ( s. 167)