Som
appetitvækker til at læse
Det erotiske isbjerg
af Maria Marcus samt
anmeldelsen på denne site af hendes nye bog bringes:
KRONIKKEN I POLITIKEN
/ Fredag 17. december 1999
Sex
i sort-hvidt eller gråt
af
Maria Marcus
Kronikørens
seneste bog Det Erotiske Isbjerg er udgangspunkt for en diskussion om mediernes
behandling af klagerne over Manglende Lyst, men også de seneste teorier om
kvinder og sex.
DER
VAR STOR stor jubel dengang i 70erne, da der begyndte at komme farver på vores sort-hvide
tv-skærme. Kun en enkelt skeptisk stemme brød den almindelige begejstring. Den
kom fra TV-Aktualitetsafdelingens grand old man med speciale i billedkunst,
Flemming Madsen. Farver på skærmen? Så bliver det da helt umuligt at lave
kunstprogrammer, hævdede han, for nu vil alt blive forvrænget og ingen nuancer
kan komme med!
Flemming Madsen kunne have sparet sig sin
bekymring. Kulørerne på skærmen er
kun en tynd fernis. Indenunder foretrækker medierne, de elektroniske såvel som
de trykte, stadig det sort-hvide billede. Jo færre nuancer, jo bedre. Det er
modsætninger, slagsmål, konflikter, der sikrer seertal og oplagstal. Sort-hvid
sælger. Og dårligt nyt sælger - katastrofer, mord, finansskandaler. Alt hvad
der kan ryste og forarge, det sælger. det gælder også med hensyn til sex.
Sex
sælger. Mærkeligt nok, for der er snart ikke mere der kan ryste og forarge,
hvad sex angår. Men her har medierne på det sidste fået en splinterny
godbid, et fænomen, der gør det muligt at kombinere de to, katastrofen og sex:
Manglende Lyst.
I
disse år rapporterer læger, terapeuter og sexologer som bekendt, at flere og
flere mennesker henvender sig for at klage over Manglende Lyst. Klagerne fik
deres teoretiske forklaring i den tyske sexforsker Gunther Schmidts bog Hvad
Blev Der Af Seksualiteten? Den startede et vældigt mediepostyr herhjemme, fyldt
med bekymrede profetier om seksualitetens skranten og snarlige endeligt. Her
fremsatte Schmidt nemlig den påstand, at vi nok kun har set toppen af et
erotisk isbjerg.
Et
erotisk isbjerg - hvilket vidunderligt, raffineret sort-hvidt billede! Jeg har
brugt det som titel på min nye bog om u-lyst og nu-lyst og om tendenser i
seksualiteten her omkring årtusindskiftet. Men ikke fordi jeg er enig med den
tyske professer. Tværtimod har hans påstande og mediernes forslugenhed på
hans statistikker gjort mig aggressiv, for det generer mig at være vidne til en
nedvurdering af vores seksualitet.
Og
endnu mere aggressiv bliver jeg, når jeg møder den samme nedvurdering i en
anden udgave i Lone Nørgaards teorier her i bladet om kvinders biologiske
mangel på seksuel lyst. Derom senere.
FOR GUNTHER SCHMIDT er årsagen til den påståede Manglende Lyst ikke
biologisk, men samfundsskabt. Vores enorme seksuelle frisind, hvor alt er
tilladt, den
omsiggribende seksualisering af verden hvor vi står og går, pornoen,
promiskuiteten, sexbrevkasserne med deres tusind gode råd om at give erotikken
et ekstra spark liv - og så Manglende Lyst på den anden side:
Seksualiseringen er blevet seksualitetens fjende. Overfodring leder til
appetitløshed. Klart og Logisk. Og fristende sort-hvidt.
Intet under, at medierne
(og Viagra fabrikanterne) gned sig i hænderne. Rundspørger,
undersøgelser, fede overskrifter om 'Den lille forskel der er
blevet mindre' , 'Den dødsmærkede erotik', skrækscenarier om menneskeheden
undergang. Manglende Lyst - underforstået: til sex - hvilken herlig dårlig
nyhed!
Men
ikke for mig. Hverken som psykoterapeut med speciel interesse for seksualitet,
eller for den sags skyld på egne vegne. Faktisk har jeg aldrig troet på Gunter
Schmidts påstande. Jeg fik da også min skepsis bekræftet ved at nærlæse
hans statistikker, for de viste sig at holde ad Wandsbek til.
I
dagene omkring udgivelsen af min bog blev jeg indbudt til at fortælle om den i
et par direkte tv-programmer. Min medvirken i det første (TV 2/Lorry) blev
imidlertid aflyst samme dag: desværre, der var alligevel ikke plads. Den anden
(i 19direkte) blev ligeledes aflyst samme dag: desværre, min bog var for
nuanceret til programmet. Jeg var helt enig. Og alligevel eftertænksom. Og
endnu mere, da det viste sig, at også anmelderne indtil videre har holdt sig
tilbage.
Nu
skriver jeg ikke dette her, fordi jeg føler mig som en forfulgt uskyldighed.
Men jeg skriver jo bøger, fordi jeg arbejder med at finde ud af nogle ting, som
interesserer mange mennesker. Og om bøger bliver læst, det afhænger i høj
grad af medierne. Så - hvad har jeg gjort forkert? Har jeg været for
provokerende?
Nej,
snarere det modsatte: Jeg har ikke været sort-hvid nok. Jeg er ikke hoppet på
vognen der proklamerer seksualitetens undergang. Jeg er heller ikke kommet med
nye fiduser à la frækt undertøj, sidespring eller forede håndjern. Jeg har
end ikke jamret over den hjertegribende ensomhed i Singledanmark; jeg har nemlig
ikke noget tilovers for den måde, hvorpå man fortolker statistikkerne om vores
boligvaner ... Men jeg føler mig stødt over det billede af vores seksualitet,
som kolporteres af medierne.
Jeg
synes ligesom de fleste danskere, at det er spændende at se sexprogrammer, og i
de halvandet år jeg har arbejdet på bogen, har jeg set oceaner af programmer
om sex - danske og udenlandske talkshow, erotiske magasiner, gadeinterview,
stripshow, sexdebatter, quizprogrammer. Jeg har fulgt med i eksperimenter med
parforhold, kønsroller, berøringsøvelser, tantrisk sex, you name it.
Jeg
har lært meget. Og noget af det der er kommet bag på mig, det er,
at jeg stadig kan blive forarget over det jeg ser. Ikke fordi det er for frækt
- men af en helt anden grund:
DET
HAR OFTE været ubehageligt at se og høre seksualiteten udstillet til befamling,
ganske gratis, af studieværter og quizledere. Mit yndlingshadeprogram (som jeg
fulgte trofast) var det nu hedengangne Brunst, Danmarks frækkeste sexquiz, hvor
unge par konkurrerede på kendskab til kærestens hemmelige sexønsker, samt på
paratviden inden orgasmeuret faldt i slag.
Dér opdagede
jeg, at jeg stadig har noget jeg vil kalde blufærdighed, og at
den føles krænket, når en i bund og grund ligeglad studievært lokker
sagesløse personer til at åbne for deres seksualitet, som var det deres
køleskab. Jeg oplever det som et overgreb - på de implicerede. Og jeg føler,
at jeg er lokket med på en kigger, på samme ubehagelige måde som dengang med
Bill Clinton og Monica Lewinsky. Jeg bliver selv en krænker.
Og
først og fremmest opdagede jeg, at jeg kan føle mig krænket på selve
seksualitetens vegne, fordi den befamles, trampes flad, reduceres til teknik og
til forbrugerstof på linie med spegepølse og vaskepulver.
Men
hvordan skulle man også kunne andet på en tv-skærm. De sort-hvide aspekter
kan man mane frem. Voldtægt, incest, pædofili, det kan man beskrive. Heftige
s/m-scener kan man vise, spredte ben og kropsmaling og strip med vrik og vrid
omkring stolper, alt det kan man vise. Men selve seksualiteten, dens duft, dens
smag, dens hengivelse, dens skjulte landskaber - de er lige så umulige at vise
som bouqueten på de vine der prøvesmages på skærmen.
Men
sex skal der være; om ikke andet så i form af manglende sex, Manglende Lyst -
det nye gys. Og her forhøjes den sort-hvide virkning af, at man kan udpege
syndebukke.
Først og fremmest naturligvis
kvinderne. Kvinderne render rundt med
stressmapper med metallås og snakker højt i mobiltelefon, de insisterer på en
karriere, de ryger, de drikker, de får blodpropper ... og så tager de
seksuelle initiativer! De vil have sex! De går i byen for at score, de
inviterer til one night stands, de er aktive i sengen - de har gjort sig til
mænd, og hvor bliver tiltrækningen mellem kønnene så af?
Men her kommer Lone
Nørgaard ind. Hun har nemlig fundet ud af, at alt det med kvinders lyst til sex
er en løgn, som vi bruger for at tækkes mændene og få skrabet lidt søde ord
til os. I virkeligheden, siger hun i sin Kronik 13.11., ved vi jo godt alle
sammen, at kvinder fra naturens hånd har mindre lyst til sex end mænd.
Derved knytter hun
an til en århundredgammel tradition, fra den almindelige offentlige mening, og
mere specielt fra psykoanalysen, hvor man gik ud fra som en selvfølge, at
kvinder er mindre seksuelle end mænd. At de har mindre lyst til det hun
kalder den der lille sport på silkelagnerne eller den ægteskabelige gymnastik,
som det ikke tager mere end 5-10 minutter at få kringlet; Lone
Nørgaard hører
øjensynligt ikke til de undtagelser, som hun for en sikkerheds skyld levner en
lille plads.
LONE NØRGAARD
ER således ikke sort-hvid, snarere grå-grå. Hun tager en stor våd svamp
og sletter alle modsætninger mellem lyst og Manglende Lyst ved at gøre dem til
et spørgsmål om biologi, og biologien er der jo ikke noget at gøre ved, vi
må bare se at leve med den på bedste beskub ved at hugge en hæl og klippe en
tå, når vi nu ikke kan klippe andet.
Jeg husker en
vittighedstegning med en bodegasvulmende herre, der står ved konens seng med
bukserne halvt nede og et skeptisk udtryk i ansigtet og siger: "Er du nu
også sikker på, at det er i dag det er din fødselsdag?"
Den gjorde indtryk
på mig, og jeg husker den, skønt det er mange år siden jeg så den. Men jeg
kommer ofte til at tænke på den i denne tid, da jeg gang på gang hører
kvinder, der beklager sig over deres mænds mangelfulde lyst til sex.
Jeg møder dem i
min praksis - kvinder der kommer alene eller sammen med deres mand - og på
seksualitetskurser. Rollerne er jævnt fordelt; der er ikke meget der tyder på,
at det er mænd der vil have sex og kvinder der vil have ømme ord og
blomsterbuketter i cellofan. Det passer heller ikke med den gamle historie om,
at kvinder bruger sex for at få kærlighed, mens mænd køber sex med kærlige
ord.
Og intet i min
terapeutiske praksis passer med Lone
Nørgaards påstand om , at efter
forelskelsesfasen nedtones kvinders lyst, og så gider de ikke 'det dér med
pikken' ret meget længere.
ALLIGEVEL
- NOGET ER der nok om hendes snak om en forskel
på mænds og kvinders seksualitet, bare på en anden led: Utallige kvinder
ønsker sig sex ikke bare hyppigere, bedre, mere langvarigt - men frem for
alt mere intimt. Ikke den form for intimitet der skal starte med lange
romantiske middage med to lys på et bord; men jeg tror, at mange kvinder har
større sans end mange mænd for et samleje, hvor den seksuelle energi får lov
til at flyde frit. Hvorimod mænd traditionelt er seksuelt nøjsomme og
tilfredse med en quickie, der ender i en udløsning.
Men
jeg har indtryk af, at den side af sagen er ved at ændre sig, fordi flere og
flere mænd er ved at indse, at de går glip af noget væsentligt ved at gøre
sex så resultatorienteret, og længes efter at opleve nogle andre værdier i
deres seksualitet.
Det
viser sig bl.a. i den voksende interesse for tantra, som man i disse år møder
overalt i den vestlige verden, og også i Danmark. I tantrisk sex handler det
ikke om udløsningen, den kan forhales eller droppes helt. Det afgørende er
kontakten, intimiteten nærværet - fordybelsen. Og denne interesse tyder på,
at begge køn er opmærksomme på det uforlignelige i at betragte sex som
en tilstand, noget man er sammen om, noget man er - og ikke bare som
noget man gør, og det var så det.
NÅR
DENNE INTERESSE dukke op for tiden, ser jeg det som et tegn på, at begge køn
er begyndt at opvurdere seksualiteten. Og jeg ser de mange klager over Manglende
Lyst som det samme - ikke det at lysten mangler, men det at man klager
over at man savner den. Det vidner om en ny - eller glemt - bevidsthed om, at
sex kan være mere end bare det frække, noget man hygger sig med og kan få
børn af. At det også kan være noget der er vanskeligt at beskrive i medierne,
fordi det ikke er sort-hvidt, men faktisk ... ja, faktisk fuld af farver og
nuancer og uforudsigelige, magiske højdepunkter.
Maria
Marcus
OBS!
Maria Marcus nuancerer de voldsomme uenigheder i nutiden. Jeg synes, at alt
dette er fascinerende læsning. Men jeg
vil foreslå at du selv læser Det erotiske isbjerg.
Peter Schmidt
OBS!
fra web redaktøren:
Læs gerne papir-udgaven af Fra
Incest til Mediehetz, som kan lånes gratis på Det
Kgl. Bibliotek eller lige her:
For
første gang læs Nu i flot Super PDF Format
Fra
Incest til Medie-hetz
- af forfatter Troels Peter
Schmidt uddannet antipædagog ved Ballerup Fritidspædagog Seminarium -
klik her
Den nyeste forskning bekræfter
forskningsresultaterne i Children & Sex:
:
Ny videnskabelig undersøgelse
af Child
Sex Abuse "forskning"
(Anmeldelsen af den gamle klassiker Children
& Sex blev
også trykt i Ekstra Bladet d. 26.1.84, men dog i en lidt mindre akademisk
udgave.)
Peter Schmidt: At forbyde eller hindre dialog er beslægtet
med et totalitært og uetisk tiltag.
En grønlandsk - skik om
moder/barn intimitet og omsorg - en incestlignende skik
Antologi-anmeldelsen er et uddrag fra Nordisk
psykologi, jan. 1983 nr. 1. Den nyeste forskning bekræfter
forskningsresultaterne i Children & Sex:
:
Ny
videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse "forskning"
- kan læses eller printes ud
gratis fra denne hjemmeside!
Læs gerne papir-udgaven af Fra
Incest til Mediehetz, som kan lånes gratis på Det
Kgl. Bibliotek eller lige her:
For
første gang læs Nu i flot Super PDF Format
Fra
Incest til Medie-hetz
- af forfatter Troels Peter
Schmidt uddannet antipædagog ved Ballerup Fritidspædagog Seminarium -
klik her
|