Hvorfor er Giordano Brunos popularitet i dag
i ekplosivt vækst?
Til minde om Brunos liv og skæbne fyldte knap 200
kvinder og mænd lokalerne ved et arrangement om Inkvisitionens
henrettelse af Giordano Bruno - afholdt på
Niels Bohr Instituttet på mindedagen.
Foredragsholderen Aksel Haaning mente at vi
stadig lever med arven fra Inkvisitionens anklageskrift mod Giordano Bruno.
Trods 400 år omtaler f.eks. både danske og franske leksika stadig Bruno som de
39 biskopper præsterede i anklageskriftet fra bålbrændingens tidsalder!
Samtidig er interessen for
Bruno stigende i hele Europa. Der blev fornyelig afholdt en international kongres i
Napoli. Lignende arrangementer finder sted stort set alle steder i Vesten - men
ikke i Danmark. Endnu.
For kronikøren og forfatteren Aksel
Haaning er overbevist om at den stigende interesse for Bruno vil vende op og ned
på holdningen i og til forskningen - også herhjemme. Adskillige bogudgivelser
desangående er allerede udkommet. F.eks. Naturens lys og Den kristne
mystik fra Hans Reitzels forlag. Og til efteråret flere.
Den videnskabelige forskning er
stadig ikke en fri forskning selvom pavens monopol på tænkning og forskning
burde have været afsluttet med ophøret af hekseafbrændinger og sadistiske
mord. Ifølge Aksel Haaning gav Inkvisitionens biskopper fangevogterne
frie hænder til at torturere Giordano Bruno så meget de havde lyst til bare
han ikke døde før det tidspunkt biskopperne selv kunne overvære eksekveringen
af dødsdommen.
Vi er stadig Inkvisitionens
trælle.
Uddrag fra kronikken i
Politiken / d. 17. februar 2000
Processen
<< Sokrates blev henrettet - det
ved alle, for Platon har fortalt det. Men at Giorgano Bruno i dag for 400 år
siden led samme skæbne, har der ikke rigtig været nogen til at fortælle. Her
gøres det af mag art. Aksel Haaning.
"Den 17. februar år 1600, i dag for
400 år siden, blev den italienske renæssancefilosof Giordano Bruno henrettet
på Blomstertorvet, Campo di Fiori, i Rom. Det var den tragiske afslutning på
næsten otte års fængsling og en langtrukket kætterproces, hvis udfald var
usikkert helt frem til domsafsigelsen i begyndelsen af februar.
Brunos modstand og standhaftighed
over for kirkens tyranni gjorde ham tre hundrede år senere, i 1800-tallets
anden halvdel, til en helt for naturvidenskabens frigørelse fra kirkens magt og
for den nationale, antikirkelige bevægelse i Italien, men Bruno havde også
udviklet en omfattende filosofi; han ville åbne en ny horisont for menneskelig
erkendelse og samtidig vende blikket mod den natur og det kosmos, som omgiver
os, og som vi ifølge Bruno er forbundet med på krop og sjæl. Som den første
i nyere tid hævdede han et uendeligt univers, hvori "den storslåede
stjerne vi kalder jorden" umuligt kunne være centrum. Denne vision
benægtede ikke Guds eksistens, men inkluderede et nyt begreb om, hvad Gud er
eller hvordan forholdet mellem det guddommelige og det naturlige skal forstås,
og det var for at hævde det, at Bruno blev henrettet som kristen kætter
tidligt om morgenen den 17. februar." [...]>>
Vi er stadig Inkvisitionens
trælle.
Men læs gerne hele kronikken i Politiken fra d. 17. februar 2000.
Apropos: mere kætteri:
I
dagbladet Politiken d. 18.
feb. 2000 skriver:
Bashy Quraishy - formand for
Fair Play og medl. af Rådet for Etniske Minoriteter:
"Dansk apartheid er på
vej", udlændingepakken er pakket pænt ind, men den indeholder et
angreb på etniske minoriteters menneskerettigheder.
Bashy
Quraishys nye bog Fra Punjab til Vesterbro anmeldes hér
|
Se 1½ time lang Foredrag
på Dansk, på YouTube nu
klik
på