("Far, må jeg lege med din tissemand?"
bringes her også for at dokumentere bredden i min opfattelse af
seksualitet og hvor mange medier, lyttere og læsere, der er
blevet berørt af denne opfattelse. Særligt interesserede kan
læse en anmeldelse af udsendelsen fra DR
P1 af Wilhelm von Rosen, og avisen KØBENHAVNs
omtale af efterspillet i medierne og i Radiorådet.
Introduktion til radioudsendelsen
Uddrag af radioudsendelsen (som tidligere har været bragt
i hele og FRIE børn
af Troels Peter Schmidt) bringes igen her som en yderligere dokumentation
for, at børn har en seksualitet.
Genudsendelsen af programmet blev forbudt på trods af, at
genudsendelse er en normal procedure for den slags
radioudsendelser fra Båndværkstedet.
Udsendelsen var en del af Bo Michaelsen og Troels Peter Schmidts
pædagog-speciale "Børn og seksualitet". To af
seminarielærerne og ca. 20 elever hørte udsendelsen, tre
måneder før den blev sendt fra DR.
En af lærerne kom med denne bemærkning: "Ja, det ender nok
med, at de lukker Båndværkstedet". Om man også ville
lukke seminariet, kom vi ikke ind på. Men DR's Båndværksted
blev lukket i 1989.
Det var Kristelig Folkepartis folketingsmand, pastor Flemming
Kofoed Svendsen, der førte an i anstrengelserne m.h.t. at
forhindre, at udsendelsen fik en normal udbredelse. De to
pædagogstuderendes radioudsendelse blev åbenbart anset for
"farlig". Den politiske præst fik medhold fra et
flertal af det daværende Radioråd til at knægte
ytringsfriheden, selv om vi fik en forsvarer i Carsten Kyhn,
Venstresocialisterne.
Det "bonerte" og "puritanske" Italien var
derimod i stand til at sende vor udsendelse til hele Italien tre
gange. Ja, virkeligheden vender op og ned på vore forældede
forestillinger om, hvad man kan, hvor og hvornår. Den italienske
udsendelse blev sendt fra
Radio Radicale (tilknyttet det venstreradikale parti
Partito Radicale)i efteråret 1983.
Uddrag fra radioudsendelsen*
(* To indlæg fra
nærværende radioudsendelse er inkluderet i kapitlet
"Vesterbro Natradio" i min bog fra Incest til MEDIE-HETZ
om positivt erfaret incest, nemlig "To mødre og en far
fortæller" samt "Bo interviewer en 24-årig
kvinde".)
Bo: En kvindelig pædagogstuderende skriver i en
opgave følgende om en situation
på en badeanstalt med en
5-årig og hans mor:
"Da jeg bukkede mig ned for at vaske mine
tæer, så jeg, at han pludselig fik erektion og samtidig tog han
mig mellem benene og hev i min brystvorte og så helt salig ud.
Jeg blev lidt underlig til mode og vidste ikke rigtigt, hvordan
jeg skulle reagere og
kiggede mig usikkert omkring. En dame overfor havde åbenbart
bemærket hændelsen og sendte mig et forarget blik. Imidlertid
blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville flytte hans
hænder, og det varede da heller ikke længe, inden han
veltilfreds trippede ud i omklædningsrummet."
Bo: En forælder til en dreng på 4½ år fortalte os, hvad
en samtale om tissemænd kunne udløse af reaktioner hos
omgivelserne:
"Engang da vi sad i toget, i en stopfyldt
kupé, bekendtgjorde han, at "min far har en stor
tissemand". Folk reagerede selvfølgelig ved at gemme sig
bag deres avis
eller blad, men Rasmus opfattede ikke denne reaktion og uddybede
det, at hans far har en tissemand, og at han også vil have en
stor tissemand, og hvornår han fik sådan en. Det skabte
almindelig latter og fnisen og underlige forkrøblede stillinger
hos de mennesker, der sad omkring."
Peter:
Selv om de to situationer i henholdsvis badeanstalt og
tog forløb uden, at børnene direkte blev bremset i deres
seksuelle nysgerrighed eller lyster, kan børnene sikkert i mange
lignende tilfælde få en klar fornemmelse af, at "det er
vist ikke så godt, det jeg laver her". Nogle vil måske
synes, at det trods alt går fremad. Vi har fået
seksualoplysning helt ned til børnehave-niveau. Men hvad er
resultatet af denne seksualoplysning? Vi har talt med en dreng
på 9 år for at få indblik i, hvad han har fået ud af en
sådan oplysning.
Bo: Hvordan tror du voksne boller?
Kim: Ja, først kan de lide hinanden og spørger om de godt vil
have et barn. Hvis de siger nej, så kan de ikke få det, men
hvis de siger ja, så kan de jo godt. Så går de i seng og tager
tøjet af og ligger ovenpå hinanden. Så går tissemanden ind i
tissekonen og så kommer cellerne ud af tissemanden, og så kan
det være, det tager lidt tid, men så tager de den ud igen, og
så varer det måske 3 måneder, før maven begynder at vokse,
bliver stor og tyk og sådan noget. Der ligger en pose, hvor
barnet ligger i, så hvis den lige pludselig springer, så skal
man lige pludselig skynde sig ind til hospitalet, så skal man
føde, fordi så er posen sprunget, hvor barnet ligger indeni.
Bo: Hvad med dig selv, kunne du godt tænke dig at prøve at
bolle?
Kim: Det ved jeg ikke rigtig. Jeg er lidt for lille endnu. Det er
først noget med, at når man bliver 17, 18 eller større, eller
40 eller 35 år eller sådan noget, så kan man godt. Man kan
ikke på min alder, 9-10 år, det kan man ikke endnu. Tænk, hvis
man er 9-10 år eller måske 15 år, så kan man ikke endnu,
fordi cellerne ikke er så store.
Peter:
Seksualoplysningen er blevet indskrænket til kun at
dreje sig om forplantningen. Det ville være bedre, hvis
seksualoplysningen tog udgangspunkt i børnene selv, således at
børnenes egne seksuelle erfaringer og følelser ikke bliver
gjort til noget mindre værdigt, til noget frækt, der kun kan
gøres i det skjulte. Og børnene har seksuelle erfaringer, selv
om de ikke altid selv vil stå ved dem overfor voksne. Vi talte
med en pædagog på et fritidshjem.
Bo: Vil du fortælle os lidt om nogle seksuelle aktiviteter, du
har set blandt børnene?
Ditte: Det, som jeg umiddelbart først tænker på, er vores
hopperum, hvor der foregår forskellige ting. Det er et separat
rum, hvor vi voksne ikke kommer. Der kan være nogle slåskampe
blandt de store drenge. De kan også lege sådan nogle
spille-pik-af-lege, hvor de i hopperummet "boller" med
puderne. Det er rigtig nok, at der sker sådan nogle ting. Det
foregår vildt, det foregår ikke stille, for det er ligesom ikke
tilladt - vilde lege er tilladt, hvor man kan grine lidt af det.
Vinduerne står pivåbne, og de sveder, så det driver af dem, og
de ligger udsplattet på puderne og griner lidt, og som sagt er
vi ikke meget i det rum. Men det er noget af det, man observerer,
når man går forbi og siger, at "nu er der frugt".
Med pigerne, der foregår det mere på et forelskelsesplan med at
skrive små breve og det at lægge op til drengene, spille op til
dem på et andet plan, end drengenes sådan foregår på... de
kan godt vise sig for hinanden, hive bukserne ned, og de er klar
over, at de har stive tissemænd i de lege, de laver i det hoppe-
eller puderum. Der er mere åbenhed hos drengene, det er mit
indtryk.
Jeg har oplevet, at pigerne trækker sig tilbage sammen i små
grupper, og vil sidde og skrive kærestebreve, klistre små
hjerter på deres breve og lave hemmelige koder og sådan noget,
men man kan ikke kalde det en seksuel leg, for det er noget, som
kommer mere ind på følelser, hvem de kan lide, hvordan de
prøver at tilnærme sig hinanden, og de reder sig, gør sig
smarte, og skubber lidt til den, de kan lide.
Bo: På kolonien har nogle af drengene fortalt os, at de har
lavet en eller anden form for fællesonani. Har du bemærket det,
og hvordan har du forholdt dig til det?
Ditte: Det, jeg har oplevet, er at når drengene er kommet i seng
langt om længe, i deres køjer, og de skulle sidde og læse
godnathistorier, da har jeg observeret, at køjerne bevægede sig
kraftigt, eller soveposerne bevægede sig kraftigt rundt omkring,
og det har jeg ladet dem gøre og ikke kommenteret. De har selv
kommenteret det overfor hinanden, hvis der var en sovepose, der
bevægede sig meget kraftigt, så var der andre, der sagde:
"Hov, han spiller pik af". Det er der kommet
bemærkninger om. I de situationer, hvor det er foregået stille
og roligt, da har jeg ikke grebet ind eller forstyrret, så vidt
jeg ved.
Peter: Pigernes seksualitet er tilsyneladende mere
følelsesmæssigt betonet end drengenes. Vi tror ikke, at der er
tale om noget medfødt. Her kommer en faders udtalelser om hans
to piger på 2 og 4 år:
"Jeg oplever, at mine to piger også leger med
kønsorganerne. Det er sådan mere i forbindelse med onani, hvor
de sidder og dels prøver at se på tissekonen, som vi kalder
den, og dels skiller kønslæberne ad og kilder samtidig. For
øvrigt, altså nu snakker vi om at bolle sammen, men den store
pige har også haft en veninde med hjem, som hun har
"bollet" med, altså som hun har leget bolleleg med,
ved at de ligger og kæler og siger: "Nu boller vi". Og
det synes de er meget skægt."
Bo: Et barn kan være meget fintfølende, og dets holdninger
behøver ikke at stamme fra samtaler, oplysninger og påbud, som
personer i omgivelserne direkte har givet videre til barnet. Små
antydninger eller fortielser kan være tilstrækkeligt til, at et
barn eksempelvis får den opfattelse, at onani ikke er helt i
orden. Vi har talt med en dreng på 7 år om hans forhold til
onani:
Bo: Piller du nogen gange ved din tissemand?
Roland: Nej ikke mere, men jeg har gjort det, da jeg var lille.
Bo: Hvorfor, hvad skete der så, da var lille?
Roland: Det ved jeg ikke, for det kan jeg ikke huske.
Bo: Hvorfra ved du så, at du pillede ved den, da du var lille?
Roland: Det kan jeg godt huske lidt om, bare lidt.
Bo: Du pillede ved den indtil den blev stiv?
Roland: Ah, ikke mere.
Bo: Var det dejligt at gøre ved den?
Roland: Nej, det vil jeg ikke prøve engang til.
Bo: Hvorfor vil du ikke det?
Roland: Det er fordi, jeg ikke vil have det.
Bo: Nu rører du aldrig ved den mere?
Roland: Nej, det gør jeg ikke, faktisk.
Bo: Er der nogen, der har fortalt dig, at du ikke må?
Roland: Nej, men jeg fandt selv ud af det.
Peter:
En fordømmende holdning fra de voksnes side overfor
børns seksualitet er ofte ikke særlig bevidst. Der kan være
tale om en ubevidst nødværgereaktion, der automatisk træder i
kraft, fordi der sker en overskridelse af grundigt indarbejdede
normer.
Bo:
Nogle vil måske hævde, at børnene skal
have deres seksualitet for sig selv, uden at de voksne bliver
inddraget. I mange tilfælde vil det nok også gå godt, hvis man
har denne holdning. Men vi mener, at det er vigtigt også at
være opmærksom på, at der kan eksistere en gensidig seksuel
tiltrækning mellem børn og voksne. Adskillige af de pædagoger,
som vi har snakket med, har indrømmet, at de har følt sig
seksuelt tiltrukket af børnene. En af dem kunne huske, at han
som barn følte sig seksuelt tiltrukket af en voksen kvinde. Vi
mener ikke, at det er et ualmindeligt fænomen. Vi har stillet os
selv det spørgsmål, om det er muligt for børn og voksne at
have gode seksuelle forhold til hinanden. Vi har talt med en
voksen, som har seksuelle forhold med børn. Det er vores
indtryk, at børnene følte sig trygge ved ham, de legede og
hyggede sig hos ham:
Bo: Mener du, at seksualitet for børn har samme betydning som
for voksne eller er der forskel?
Per: Den er nok bedre for børnene, fordi den ikke er puttet ind
i et socialt mønster endnu. Den er på et begynderstade, hvor
børnene skal have lov til selv at finde ud af, hvad fanden de
vil med den. Det mener jeg, de skal have lov til - at
eksperimentere både med voksne og med jævnaldrende på lige
vilkår. Børns seksualitet er mere ærlig, fordi den er helt
spontan. Deres seksualitet er i de fleste tilfælde, for
drengenes vedkommende - de unge mennesker - ikke noget
hasarderet, det er noget, de vil have så meget af som muligt. De
vil nyde det. Det skal ikke være tju-bang og færdigt arbejde.
Bo: Selv om du siger til barnet, okay, hvis du har lyst til noget
seksuelt, så er det i orden, og hvis du ikke har lyst til noget
seksuelt, så er det også i orden, men at de måske godt kan
mærke, at du har nogle forventninger m.h.t. det seksuelle?
Per: Det tror jeg ikke. Jo, det kan godt være, at de mærker, at
jeg har nogle forventninger, men så siger de fra. Eller også
så bliver de. Altså, når jeg laver frække aftaler, så
foregår det som regel på den måde, at man ligesom ved, at den
dag er jeg hjemme, og der sover jeg længe, og der kan de komme
op tidligt, og så bliver de ikke afvist. Så det er min dør,
der bliver sparket ned. Det er ikke mig, der står nede i gården
med en hundrekrone-seddel. Selvfølgelig vil det i
offentlighedens øjne på et eller andet tidspunkt kunne siges om
mig, at jeg lokker. Men altså, så er der nogen tilbud, der
står åbne, og dem er der nogen, der tager imod. Det bliver kun
noget mellem vedkommende og mig.
Peter: Følelsesmæssige og seksuelle behov, er det det samme for
dig?
Per: Nej, det er det ikke, men det følelsesmæssige behov kan jo
nemt spænde over i en seksuel akt. Og en seksuel akt kan jo
også bare munde ud i ikke at blive et seksuelt klimaks, men bare
en følelsesmæssig mætning.
Peter: Tror du, at børn inden puberteten kan blive lige så
intenst forelskede i hinanden som voksne?
Per: Ja, mere, meget mere end de voksne.
Peter: Har du set det?
Per: Ja, men som jeg sagde før, jeg tror på, at børn og unge
mennesker har et meget intenst følelsesliv, som de skal have
dækket, når de så endelig får chancen. Så bliver de sgu'
forelsket, der sker en masse ting hurtigt og nu.
Peter: Er det på tværs af køn og alder?
Per: Ja, det er det.
Peter: De forhold du har, er det nogle længerevarende?
Per: Ja, jeg har én, jeg mødte for 7 år siden og han kommer
endnu. En gang imellem kommer han dumpende fra provinsen.
Peter:
Man kan diskutere, hvad det vil sige at have seksuelle
forhold til børn. Nogle gør meget ud af at skelne mellem
kropskontakt og seksualitet, men vi tror ikke, at denne skelnen
altid holder ved nærmere eftertanke. Vi har talt med en kvinde,
der har haft et seksuelt forhold til en dreng, samt med nogle
forældre, som ikke lader dele af kroppen være forbudte og som
lader deres kroppe være åbne for børnene. (Disse
beretninger er dog udeladt her, idet de udgør en del af
oplægene i "fra Incest til
MEDIE-HETZ" bogens 2. del: Vesterbro Natradio. Troels Peter Schmidt.):
Bo:
Selv om det måske er undtagelsen, ( I 1982 vidste
vi ikke, at lystbetonede forhold ikke er
nogen sjældenhed. Troels Peter Schmidt.) mener vi, at det kan
forekomme eller at det er muligt at skabe seksuelle forhold
mellem børn og voksne, der er lystbetonede og ikke
undertrykkende. Hvis den voksne indtager en statistrolle i
barnets seksuelle lege, vil barnets behov kunne komme frem. At
den voksne indtager en statistrolle vil sige, at barnets
seksuelle nysgerrighed, fantasi og lyst er styrende, og at der
ikke skjult eller åbenlyst ligger et krav til barnet om, at det
skal gøre sådan eller sådan.
Barnet skal have mulighed for at gøre sine egne valg, for både
at kunne sige nej og ja til sex. Det er også vold at bremse
barnets seksuelle nysgerrighed og lyst gennem fortielser og
forbud, ligesom det er vold, hvis den voksnes seksuelle behov
presses ned over barnet.
(Kommentar: Men selvfølgelig behøver en
voksen ikke at lade et barn beføle sig, hvis den voksne ikke har
lyst til det. Det tager barnet ikke skade af, forudsat at barnet
får sit behov for kropskontakt og kropsnysgerrighed opfyldt hos
nogen! Troels Peter Schmidt.)
Det er vores opfattelse, at hver enkelt person
kan gøre noget for at få det bedre med sig selv og med andre
med hensyn til seksualitet, krop og følelser. Vi kan og skal
være mere åbne på vores arbejdsplads, i familien, overalt hvor
vi færdes til dagligt.
(Radioudsendelsen fader ud til sangen "Runde Hoveder, Lange Hoveder",
omtalt af professor Preben Hertoft i sin bog Den
rebelske fugl, som bl.a. giver nye, positive og
harmoniske navne på vores kønsorganer.
Lyt til: En 12-årig dreng og en
25-årig kvinde
OBS!
Læs hele udsendelsen på skrift i Troels Peter Schmidts bog "Fra
Incest til MEDIE-HETZ"
ved at låne den på biblioteket
eller uddrag herfra ved at klikke her
Du kan også læs interviewet
nedenfor eller selve afsnittet i
fra
Incest til MEDIE-HETZ anmeldt i
Weekendavisen
af Leif Blædel
og Radio Rosa
Apropos forholdet som Kim beskriver hér: Bedste
fordomsfri og videnskabelig baseret introduktion på dansk
samt Ny videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse
"forskning"
(Dette interview er fra en udsendelse fra
Christiania Radio d. 20/4-1985, hvor Troels Peter Schmidt var medproducer. Christiania Radios "En 12 årig dreng og en 25
årig kvinde" offentliggøres nu på skrift fordi dette
uddrag klart skildrer en mere human seksuel relation mellem en
voksen og et barn end vi er vant til at høre eller læse om.
Troels Peter Schmidt.)
Birgit: Som 12-årig har du haft et seksuelt
forhold til en 25-årig kvinde. Vil du fortælle lidt om det?
Kim: Ja, det vil jeg. Jeg kom på børnehjem i 1943, lige knap 3
år, og som 12-årig i 1952 oplevede jeg et seksuelt forhold til
en voksen kvinde. I det tilfælde en assistent fra børnehjemmet.
Jeg læste lektier på hendes værelse et par timer hver dag i
hendes fritimer, hvor hun så hjalp mig. Der var også andre
børn, der blev hjulpet på samme måde af andre assistenter. Men
det forhold, vi skal snakke om, det udviklede sig ved, at jeg sad
og læste lektier, og vedkommende kommer ind fra badet med et
håndklæde om sig og stiller sig bag ved mig og kigger på mine
opgaver, som jeg sad og regnede på. Hun rørte ved min krop, min
ryg, men jeg var ikke helt klar over, hvad det var, men
konstaterede ved synet, at det var hendes bryster, der havde
strejfet mig, og det udviklede sig til lidt kælen og pillen og
sådan.
Birgit: Det vil sige, at I ikke bollede?
Kim: Nej, det gjorde vi ikke den dag og heller ikke de
næstfølgende dage. 14 dages tid derefter havde vi så udviklet
os til at blive mere nysgerrige, og jeg har også kælet mere.
Det endte med, at vi hyggede os - vil jeg kalde det.
Birgit: Det vil sige, at hun var en kvinde, der havde prøvet det
nogle gange før?
Kim: Formentlig ja, også med andre børn på børnehjemmet -
muligvis.
Birgit: Var der tale om en forelskelse?
Kim: Ikke i starten, nej. Jeg vil sige, at vi var alle på
børnehjemmet - voksne og børn - kammerater.
Birgit: Var jeres forhold kun baseret på sex?
Kim: Nej, det kom faktisk uskyldigt, vil jeg kalde det. Vi var
ikke sexobjekter, hvis man kan kalde det sådan.
Birgit: Lå det sådan i luften på det børnehjem, at det var i
orden, at man bollede sammen, både voksne og børn?
Kim: Nej, for vi var ret diskrete. Pigerne havde deres
hemmeligheder. Drengene havde deres hemmeligheder. Vi har også
siddet og leget med hinanden, piger og drenge indbyrdes.
Birgit: Har hun nogensinde talt om, at det var ulovligt, det I
lavede?
Kim: Nej, men jeg tror, at vores indstilling på børnehjemmet
var sådan diskuteret i almindelighed. Vi snakkede ikke og
fortalte ikke uvedkommende om det.
Birgit: Har det betydet noget for dit senere seksualliv, at du
startede så tidligt, og så at du startede med en kvinde, der er
så meget ældre end dig selv?
Kim: Ja, i voksenforholdet, det startede måske på et tidligt
stade, men jeg har prøvet det med andre børn, både piger og
drenge.
Birgit: Du er 45 år gammel i dag og har selv tre børn. Hvad
ville du sige til, at dine børn kom hjem en dag og sagde, at de
var forelsket i en, der var betydeligt ældre end dem selv? Jeg
tænker her på, at dine børn er under den seksuelle lavalder?
Kim: Jo, jeg tror, at jeg ville tage det afslappet, fordi jeg
selv har været involveret på den led som barn.
Birgit: Du mener, at en forelskelse, den bør ikke handle om
nogen alder?
Kim: Absolut ikke, fordi man som nyfødt højst sandsynligt er
forelsket.
Birgit: Men der er ikke nogen af dine børn, der har været ude
for nogen af de ting?
Kim: Jo, den ene af vores børn har været udsat for en voksen
person, der blev forelsket og opsøgte hende på hendes værelse,
men blev så afvist. Vi diskuterede det så i familien bagefter,
og hun ønskede ikke at se vedkommende mere.
Birgit: Og det respekterede I?
Kim: Ja, fordi det må være den forelskede part, der er
uinteresseret, som afgør det.
Birgit: Var hun under 15 år?
Kim: Ja, hun var 14 på det tidspunkt.
Birgit: Hvordan ville I have taget det, hvis nu hun havde været
forelsket i ham?
Kim: Ja, forelskelsen må jeg respektere. Så vil jeg sige, at
det nok er parterne selv, der afgør det. Jeg vil ikke spænde
ben.
Birgit: Det vil du ikke, men samtidig med det, så ved du godt,
at det er ulovligt at blive forelsket i en, der er ældre end en
selv, når man er under 15 år?
Kim: Jo, men det skulle ikke være sådan.
Birgit: Ja, men hvordan skulle det så være?
Kim: Ja, jeg synes, at den seksuelle lavalder på 15 år, den er
helt misvisende. For et forhold, der kommer i retten, hvor
vedkommende er under 15 år, som pige bliver hun ikke spurgt, om
hun selv har spillet op. Men når hun er 15, så kan hun både
have spillet op, ja endda i politiets øjne virke som luder. Ja,
de behandler hende som sådan.
"fra Incest
til MEDIE-HETZ" anmeldt i Weekendavisen af Leif Blædel
og Radio Rosa
Apropos forholdet som Kim beskriver hér: Bedste
fordomsfri og videnskabelig baseret introduktion på dansk
samt Ny videnskabelig undersøgelse af Child Sex Abuse
"forskning"
Børn og seksualitet: